Når tyve brækkede ind om natten, så bavde deentyvefinger. Den tog de af en tyv i galgen, og den kunde de tænde i deres hals, når de rækkede den derind. Så kunde den lyse ligesom et lys, og hvor den stod og brændte, der kunde folkene ikke vågne. De gik hen og så på dem og sagde: »Sover du, så skal du få stunder at sove, men sover du ikke, så skal du ske...
Min moder fortalte, at her henne oster på var der en kone, der havde gjort barsel, og så skulde manden blive siddende oppe og passe på, fordi det ikke var døbt, og de frygtede jo for bjærgfolkene. Så mærkede konen nok, at han var falden i slum, men hun sov ikke. Da giver det et smæk ved døren, og så kommer der et stort garnnogle trillende hen ad gulvet...
Anders Horsdal i Horsdal havde 3 sønner. Den ældste kom i kongens tjeneste, og så skrev han hjem og skrev atter hjem for at få noget, han kunde ikke leve af det, han fik. Men den gamle sagde: Han skal sandelig bide på æ grimeskaft å soen; han har missæl godt af at blive spaget, og så lod han ham bide så længe, til han døde ved det. En anden af hans...
Den gamle provst Krarup her han var så slem til at stjæle kål i andres haver. En gang var han gaet op i den gamle Maren Bødkers have for at stjæle; men sa kommer Maren ud at lade hendes vand, og da springer han hen og putter sig ved en bedetørvstak. Men hun satte sig lige ved siden af, hun var just ikke ude for at fange provster. Da siger han: Du pisser...
Kragen. Da han havde trådt tojrerne ned i røddojet i engen, kunde de spore ham i duggen og fandt såledos tøjrerne. Vinkel. Lars Nielsen, Vinkel. Om Kragen findes mere udførligt i >.)yake Folkeminder VI s. 102.
I Soby ved Tastuni so var der 1864 et åshus. Der var suler midt hen art, og der var fire støtter midt inde i huset. Der lå en egebjælke hen ad klofterne. Vogn Pedersen, Vinkel.
Når Mikkel Bødkers kone skar hul på en kage, så sagde hun somme tider: A, jøsses misæel, vi spørger snart lig, men hun vilde ikke sige, hvorpå hun kunde se det. Lars Nielsen.
da.etk.JAT_03_0_01621
Vi får blæst, når hønsene flyver til vejrs. Lars Nielsen.
Den første soldat, der faldt i 1848, hed Sejr, og det tydede da på, at vi skulde vinde sejr. Lars Nielsen. Godt vejr.
Ser man en vib1 flyvend' og en plov dryvend' og en stork flyvend', skal man blive flittig og gjerrig det år. Lars Nielsen.
da.etk.JAT_03_0_01025
Mikkel brugte, når han vilde vide, om en svanger gik* med en pige eller dreng, at tage det stykke brusk, der sidder inden for brystlappcn på et slagtet får, og kyle det hen på væggen, idet han sagde;. Bliver det en dreng, så stat, bliver det en pige, så plat. I det samme må han jo have nævnet et navn stille for sig selv, men det talte han aldrig om....
da.etk.JAT_03_0_00727
Det er slemt, når hjulene løber helt rundt på fingerenderne, det betyder uheld. Lars Nielsen.
Man må ikke klippe negle om mandagen, for ellers vil man ikke få lykke til arbejdet hele ugen igjennem. Tarup. Lars Nielsen.
Hvis et kvindfolk har en bitte pjaww, der bestandig vil blatte ned fra det andet hår omme på siden af hovedet, og det falder ned imod øjnene, betyder det, at hun bliver enke. Lars Nielsen.
En skal have sine klæder hængt ud Kristi himmelfarts dag, så går der ikke bog i det, og de bliver ikke mulle. Mors. Lars Nielsen.
da.etk.JAT_03_0_00305
Min bedstemoder vilde så gjarne have en ormehinde, den lagde hun imellem hendes klæder, så gik der ikke orm i det, Lars Nielsen.
I Skovs tid sad en studedriver og drak i kroen, mens studene gik af sig selv til Randrup. Han bebrejdede ham det, men driveren svarede: Som herren er, så følger ham svende. Lars Nielsen, Vinkel.
Når de tager i hornene af en snegl og kan kyle den kbag over deres hoved, så skal de finde en ting, inden de kommer hjem. Lars Nielsen.
Alen føder levende unger. A traf en gang en gulmavet ål (grødeål) med en ualmindelig stor mave. Da vi sprækkede den, lå der to store poser på lige side i den, og de var fulde af ene hvide orm af tykkelse som en for synål. Når en så dem igjenuem forstørrelsesglas, kunde man se, at de havde manke og øjne. Navlen var stor, så den allerede havde skilt sig...
Om foråret, når tattetiden begynder (d. e. når ellerne begynder at springe), så begynder ålene at skride og er lettest at fange. Det gjør ikke noget, om det end fryser så hårdt, at der er is på pulmestagou. Den rigtige tattetid er dog om sommeren, når havren begynder at skride igjennem (skydes). Men kommer der så en frost-ur, så bider ålene ikke den nat.
