Bylder sættes bort, når man klemmer dem, til blodet springer, og derpå tre gange stryger dette af på væggen. Jørg. H.
Har man slemme bylder, man ikke kan blive af med, tager man en kniv og lægger den op på alteret under alterdugen og lader den ligge tre højtidsdage over. Skjærer man derpå et kors i bylderne, falder de straks hen, men falder kniven på gulvet, har den mistet sin kraft. Jørg. H.
Mod bylder. Man tager stiltiende et fingerbøl, går ud i skorstenen med det og drejer det tre gange omkring bylden. Derpå spytter man ligeledes tre gange ind i skorstenen, og bylden falder da væk. Jørg. H.
For bylder skal man stiltiende trykke dem med tre samlede fingre og derpå med de samme fingre afsætte et lignende tryk op i en skorsten. Jørg. H.
Bylder sættes væk ved at tage en hammer og stiltiende gå ud i skoven og banke lige så mange småknaster af en bøgestamme, som man har bylder. Derpå tager man dem med tænderne, putter dem i lommen og går stiltiende hjem igjen og syr dem fast i lommen. Efterhånds som de da visner, svinder bylderne med det samme. Jørg. H.
Nodbylder. Man tager en hesselkjæp, skjærer en skure for hver byld eller vorte og lader dem efterhånds hver for sig bløde ned i sin skure. Derpå kaster man den bag over sithovedog sætter med det samme i løb, ti hører man kjæppen falde, hjælper det ikke. Jørg. H.
Da jeg var dreng gik jeg hjemme fra Gårslev v. Fredericia. Det var noget over middag, og jeg var sulten. Da ret som jeg kommer lige uden for byen ved æ store dam, finder jeg et dejlig rødt æble på vejen. Jeg greb det, gjorde kort proces og tog en vældig mundfuld, men uha! den fæleste materie sprøjtede mig ud omkring i ansigtet, og jeg så nu forst, at det...
Skader kan man få til at tage bylder eller blegsot med sig, hvis man kan få dem til at æde noget enten af materien eller blodet. S. Ditlevsen.
da.etk.DS_04_0_01869
»Byld, vil du gå ud af marv og ben, og så gå ind i ler og sten.« Tárap.
For bylder. Man tager over dem først på den ene led, derefter på den lige modsatte, så det bliver på kors, og siger: »Jeg troede, at det blev til noget, men det blev til intet.« P. o.
Hvem der bader byld og planter pil, den får hverken ro eller hvil'. j. p.
Når en havde en Byld, så skulde en komme lidt Materie af den på en Klud og lægge den Klud op i en Hæjjst-Myrebo. Ligesom Hæjjstmyrerne så tager det, der sidder på Kluden, svinder også Bylden. Johanne Pedersdatter Hald, Agselterp (Astrup S., Hindsted H.).
Bylder sættes bort ved, at man tre gange i rad sætter en syring forst mod det syge sted, dernæst over ovndøreu og siger følgende: »Jeg ta'r mine bylder og djævler og men og sætter dem ud af kjød og ben og sætter dem ind i ler og sten.« J. D. Jensen.
Når man finder noget, må man ikke forsomme at spytte tre gange på det, før man tager det op, da det sæ ikke kan gjore fortræd, hvis det er lagt af en ond hånd for bylder. m. Møller.
Når man har bylder, skal man klemme dem på kryds på begge måder. Påbøl.
For en byld skal man tage sorte kommen og komme i en pose og hænge den for brystet, det er så lige meget, hvor man har bylden. Påbøl.
For bylder skal man tage en skilling' klemme materien ud derpå og lægge den på vejen. Den, der tager skillingen, får bylderne. Nik. Chr.
Bylder. Man trykker noget af bylden uden andres vidende og smører det i et hjulnav. Når vognen da kjører med buldenskaben, går bylderne væk. P. K. M.
