190 datasets found
Place of Narration: Tingerup ved Hvalsø
Når krager i flok om vinteren sidder sammenkrøbne inde i byerne, får vi stærkt snefog med vind fra den side, de vender halen imod. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_03_0_01363
Når gulspurven og bogfinken om vinteren kommer til dørene tillige med gråspurvene, får vi sne. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_03_0_01361
Når kragerne i hosttiden sidder sammenkrobne langs ad rughobene (rækkerne, råserne), er det aldeles sikkert tegn på meget ustadigt vejr, især vil vi da få megen regn. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_03_0_01343
Når musvitten lader sin lange tone: Slittentit! hore den ene gang efter den anden, er det aldeles sikkert tegn på uroligt vejr. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_03_0_01342
Det betyder ondt vejr, uår uglen siger: kryb bid, kryb bid! Andre siger: godt vejr. Sjælland. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_03_0_01332
Går hønsene tidlig til ro, bliver det godt vejr dagen efter, og omvendt. D. P. Sørensen.
da.etk.JAT_03_0_01263
Når to går og river på en ager og så kommer til at støde riverne sammen, skal de holde jul sammen det år. Sydsjælland. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_03_0_01157
Den første stork flyvende og den forste plov drivende betyder, at man skal flytte i årets lob. En stående stork og en hvilende plov betyder, at man skal blive. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_03_0_01155
Når man hører kragen på fastende hjærte, Til man få ubehagelige tidender i dagens lob. Det er værst skjærtorsdag morgen. Derfor må ingen gå ud af huset skjærtorsdag uden at have nydt noget. “Tag dig i agt, at skjærtorsdagskragen ikke skal kra' dig”, eller: “Man skulde tro, at skjærtorsdagskragen havde kra'et (gjækket) dig”, hører man. Præstø-egn. Chr. W.
Man må ikke opkalde børn efter folk, der bar taget sig af dage ved hængning; de vil blive dårlige og ulykkelige mennesker. Chr. Weiss.
Man må ikke lade små børn spejle sig, så bliver de arrige. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_03_0_00802
Så snart et barn er født, skal faderen, når han første gang ser det og tager det i favn, kysse det. ellers kommer han ikke til at holde af det. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_03_0_00758
Når det regner bryllupsdagen, regner der guld ned i brudens skjod. Chr. Weiss.
Edderkoppespind, som i lange tråde hænger ned fra loftet, kaldes friere. Edderkopper må man ikke dræbe. Chr. W.
da.etk.JAT_03_0_00641
Når man bar voksne ugifte døtre i buset, skal det ikke være godt at have myrter, så bliver de ikke gifte. Chr. W.
da.etk.JAT_03_0_00628
En pige er ikke giftefærdig, så længe hun ikke kan koge melgrød uden klumper. Chr. Weiss.
Kast dine stykker, hvor du har dine nykker. Siges af pigerne, når en karl tilkaster hende nødder eller æbler eller andet godt. Somme fojer til med et vredt øjekast: Så kommer de ikke til mig. Chr. Weiss, H. II., O.
da.etk.JAT_03_0_00551
Seks fingre på én hånd og rigdom følges altid ad, sagde de gamle. Jeg har kjendt en mand, som havde to tommelfingre på den ene hånd, den ene var mindre end den andeu og kunde ikke bruges til noget, men havde negl og al ting. Manden var rig, og det fik fingrene skyld for at have virket. Chr. W.
Får man noget i øjet, skal man glibe til sin bag og vende sig om, så går pinen snart over. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_03_0_00414
For at øjnene ikke skal komme til at rinde med vand, når man maler sennep eller piller log, skal man have et stykke rugbrod at lugte til en gang imellem. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_03_0_00409