Da kirken i Borbjærg ved Holstebro skulde bygges, fortælles der ligeledes, at alt det, der blev muret om dagen, blev revet ned om uatten, og her var det ingen mindre end den Slemme selv, der huserede. Man blev da enige om at slutte eu overenskomst med ham, hvis det lod sig gjøre. Jo, han var skikkelig nok at underhandle med, han vilde bare have den...
Da Højslev kirke skulde bygges, havde bygmestrene deres maes med det stykke arbejde ; ti hvad de byggede op om dagen, blev straks revet ned den følgende nat, så sten og tømmer næste morgen lå i én skuddermudder. Det var jo de underjordiske, der drev deres ufærd der, hvorfor de gode Høj slevboere også klogelig henvendte sig til dem for at få lov til at...
Langt ude på heden øst for Holstebro boede i oldtiden, sagde smed Henrik Moe, en led heks, der drev et slemt hus med de rejsende, som kom derind, for dem kom der endda nu og da nogle af, da hun havde lidt krohold. Hun havde da for skik at give dem gift i drikkevarerne, når hun troede, de havde penge hos sig. Så en dag kom der en meget fin herre ridende...
Mellem gårdene Særkjær og Gårdhøje i Måbjærg ligger en del høje, af hvilke den største hedder Barnhøj. Så omtrent en halvanden fjerdingvej mod vest ligger mellem andre høje en meget lang høj, der almindelig kaldes Lånngmæt (Lange-Mette); denne høj ligger i Alstrup, Navr sogn. Nu siger de gamle, at bjærgmændene i disse høje var meget gode venner, således...
Nord for Nørre-Kjærgård i Navr ved Holstebro ligger en høj, der hedder Gilleshøj. I denne høj var der mange bjærgfolk, og de gik undertiden ned til Kjærgård og tappede øl. Folkene i gården hørte dem nok pusle der inde, men ingen vovede at forstyrre dem. En aften, da det atter rumsterede ved øltønden. blev der pludselig råbt: "Hejj er død, Hejj erdød!" -...
I Mejlshøj, som ligger mellem Limgård og Hærup i Lime, boede i sin tid en bjærgmand, der var smed. Tit har Folk hørt hans hammerslag om natten, ja, undertiden dundrede han så stærkt løs, at folkene i Sinding vågnede op midt lom natten ved det, skjøndt der var en god agers længde der ned. M. Møller.
Der var en Gang en Bondemand, der var ualmindelig dygtig til sit Arbejde, og derfor var det en vanskelig Plads for nogen Karl, da Manden mente, at Karlen måtte kunne gjøre lige så meget, som han selv. Nu havde han uheldigvis et År fået en Karl, der var noget spinkel, hvorfor Arbejdet faldt denne dobbelt besværlig. Værst var det i Høsten, da Karlen jo...
Nftr en persons klæder skjærcs af mus eller ædes af orm, tyder det på død. A. L., M. Møller.
Står solen meget ildrod op (eller: er himlen rød) nytårs morgen, varsler det krig d^tte år. M. Møller, P. K. M.
Når katten vasker eller pynter sig, kommer der snart fremmede, ligeledes, når hanen galer i gangen. M. Moller, Jeppe Jensen, Krist. Frederiksen.
Når katten pudser (vasker) sig, kan man vente sig fersk fisk. Trans. J. G. Pinholt, M. Møller.
Når man lyver nogen kommen, er de vrede, når de kommer. Postb. Pedersen, M. Møller.
De tolv dage fra jul til hellig tre konger er mærkedage for de tolv måneder. Som vejret bliver da, vil det på det nærmeste blive i de tilsvarende måneder. a. H. P., M. Møller.
Fryser det 40 ridderes dag (9. marts), vil det fryse In nætter (dage) efter. p. S. M, M. Moller.
På Pilgård Mark i Sir ved Holstebro ligger en Høj, der hedder Bolleshøj, og i den siges der at være Småfolk. En gammel Mand, der er død for en Del År siden, har forsikret, at han hver Aften til en bestemt Tid kunde se en mægtig stor sort Høne komme ud af Højen med en Del Kyllinger efter sig, og så gå op på Højen og ryste sig så stærkt, at Støv og Fjer...
Dvcerghøj ligger tæt ved landevejen til Kalundborg, i Rangstrup på Refsnæs. Ved min ankomst hertil stod ved højens fod en mægtig torn. Min afdode nabo og præsten bevidnede ofte, at de havde set en lille mandlig pusling med stor slaghat på hovedet stå og gotte sig ved månelyset. Min nabo var den gang avlskarl hos præsten og kjorte med ham. F. L.
Når man spiser og taber krummer af munden, skal man spørge snart lig. M. Møller, P. K. M., J. G. Pink
Når hagen kløer, spørger vi hastig lig. P. O., Mads Jepsen, M. Møller.
Man må ikke skjære enden af koernes haler, mens de er drægtige, for hvis man vil begge kalvene til. kommer de til at æde tøjr. Lars Frederiksen, P. Jensen, M Moller.
Rogner det majdag, skal jorden tørste hele sommeren. Th. L., P. K. M., M. Møller.
da.etk.JAT_01_0_00735
