292 datasets found
Danish Keywords: urolig Place of Narration: Sir
Når svalerne flyver nær og lavt, får vi blæst. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01317
Står solen meget ildrod op (eller: er himlen rød) nytårs morgen, varsler det krig d^tte år. M. Møller, P. K. M.
da.etk.JAT_03_0_01250
Der var en gang en kone, som man beskyldte for at kunne mere end hendes Fadervor, men da hun aldrig gjorde fortræd med sin visdom, men derimod gjærne hjalp folk til rette, når de var i en eller anden nød, var hun almindelig afholdt. Engang havde hun fået sig en ung karl, ti hun havde både gård og gods, og skulde selvfølgelig da også have en karl. Så en...
da.etk.DS_07_0_00293
I et af de tre krigsår i midten af århundredet skulde ungkarl Peder Jørgensen af Dellerup i Måbjærg kjøre fra Favsing hjem til Dellerup en aften silde, så det blev langt ud på natten, inden han kom hjem, og da var både han og hestene skidt farne. Disse var hvide af skum og stod og skabte sig gale med øjnene, alt imedens de* rystede på hvert led, som...
For så pas en menneskealder siden var der en forkarl på Avsumgård i Vejrum, der hed Povl Kristian. Som han en dag i hosten står i laden og forker op, kommer hans hund løbende hen til ham med halen mellem benene og hyler ynkelig. Han kunde jo vel forstå, at hunden så noget, den blev bange for, hvorfor han kaldte den til sig, satte begge dens ørespidser...
da.etk.DS_05_0_01715
Når kragerne i hosttiden sidder sammenkrobne langs ad rughobene (rækkerne, råserne), er det aldeles sikkert tegn på meget ustadigt vejr, især vil vi da få megen regn. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_03_0_01343
1010.....at ikke nogen skal gå for ung til alters, ti da får han stor megen sorg. De vulgi.
da.etk.JAT_03_0_01010
Man må ikke gynge med vuggen, når den er tom, for så bliver barnet sygt. Nordfyen. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00779
Er kattene meget urolige st. Hans aften, så rider heksene på dem til Troms kirke i Norge. Nik. Chr.
da.etk.DS_07_0_00342
Lykkesholm skal være bygget af Iver Lykke. Der skal være set en lukket vogn ved nattetid at kjøre op og ned ad en bred gang i haven, som vender enden til vejen. Det formodes at være gamle urolige herskaber der fra gården. p. j.
da.etk.DS_05_0_00263
På Hyrup mose i Norre-Rangstrup herred sees ved midsommerstide to store ilde. Jo længere man ser på dem, des mere urolige og blinkende bliver de. Det er to brodre, der blev uens om en pige, og på vejen hjem fra engen kom de til at slås med leerne, så de begge blev døde på pladsen, og de krydsende ildstråler, man ser, det er leerne, der hugger imod...
da.etk.DS_02_J_00186
Her har de også slået katten af tonden om fastelavn. Min gamle farbroder var med til det. Men bæsterne var jo kjælle og kunde let blive urolige, så en og anden karl kunde komme galt afsted. Kristine Kristensen, Fastrup. Gjellerup.
Når barnet tages op af vuggen, skal puden igjen lægges ned, ellers får barnet kneb, bliver uroligt. M. J. Skov, Ø.-Åbølling.
Når mågerne i flokke flyver ind over landet, véd fiskerne, at soen bliver urolig, og landmændene véd, at der kommer stærk vesten-blæst. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
I en gård nede i Gndbjærg, Gudme herred, var det i lange tider, at hestene ikke rigtig vilde trives. De stod og støjede og var urolige i stalden, men gik man så der ind, var der aldrig noget at opdage, alt var roligt. Nogle antog, at hestene var forheksede, men en pige, som tjente der i gården, var ikke af den mening, hun troede derimod, at det var »den...
Der var nogle, der spillede kort i Kastrup kro, og da kom der en puddelhund og keg ind ad vinduet. Én fra Alkjær var med til det, han hed Jakob Jespersen. Da de så det, lod de der kort falde ned på bordet og vilde ikke spille længere. Da Jakob kom hjem, var han sær og urolig ved det, for han var altid så slem til at bande og bede Fanden gale i sig, og de...
Der var spøgeri på Bramminggård, og det kjørte op for æ storedør. En præst satte det ned lidt uden for æ øddel, og der var sat en pæl ned. Røgteren var ræd for, når de kjørte mog ud, at de skulde røre ved den pæl. Men æ gamle smed han trøstede drengen med, at de skulde ikke være rædde, så længe tyren i stalden var rolig, men når han begyndte at blive...
Når man slagter får eller kalv og tager æ skind af, kan æ kjød gå sådan og være uroligt nede i æ lysker. Det skal man gabe over tre gange, så skal man blive fri for at drømme og sover rolig. Verst. Mette Marie Hansdatter.
Når der pludselig bliver en dyb pavse i et stort selskab, går der en engel igjennem salen. Af sådanne pavser skal der sikkert komme to til, når den første har været der. M. Møller.
da.etk.JAT_04_0_00060
Når hønsene flagrer mod vinduerne, skal de snart tages til et begravelsesgilde. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01633