260 datasets found
Place of Narration: Ryslinge Fyen Mullerød ved Assens
Når man skuer hænder, da spørger man fa^stefolk (bryllup). L. Fr., B, II. S. Utroskab og JriigtsommeligJied.
da.etk.JAT_03_0_00669
I Hoptrup, en mil syd for Haderslev, har det fra gi. tid været skik, at alle gamle og unge, både mænd og kvinder, karle og piger, samledes første eller anden påskedags eftermiddag, når vejret nogenlunde tillod det, til påskeleg på en grøn mark et eller andet sted i nærheden af byen, hvor en mand vikle overlade en mark til dette brug. Her legede man da i...
da.etk.JAT_04_0_00053
Når en kvinde klæder sig på for at tage ud, og en del af skjørtets nederste kant krænger opad, vil hun komme vred hjem. Eller:.. blive vred, inden hun kommer hjem. Sj. B.H.S.
da.etk.JAT_03_0_01117
Når venste øje klør, får vi glæde, når højre - - får vi græde. B. H. S.
da.etk.JAT_03_0_01021
Når en person ikke er hjemme ved et måltid, må en anden ikke spise med hans ske, ti da vil han blive sulten, hvor han er. B. H. S.
da.etk.JAT_03_0_00171
At nogen bar muggent brød kommer af, at de sover længe om morgenen. B. H. S.
da.etk.JAT_03_0_00167
Den, der smører på mindste side af brødet, vil blive stifmoder. B. H. S.
da.etk.JAT_03_0_00160
Når man spiser endeskiven af brødet, bliver man knarvorn. B. H. 8.
da.etk.JAT_03_0_00158
I gamle dage varede gilderne længere end nu, idet man blev ved at komme, så længe der var noget at få i gildehuset. Når der ikke var mere tilbage af spise- og drikkevarer, trådte skafferen frem for selskabet med en tap på en tallerken og sagde: >Vor tap er tør, og vor tønde er tom, nu kan I gå. hvorhen I var fur, og hvorfra I kom.” Dermed var gildet...
Man må aldrig sige rotter, men derimod de store eller sidsel, ti ellers vil de formere sig meget mere. Fyeu. b. h. S.
da.etk.DS_07_0_01242
Når en pige går i seng om aftenen, skal hun stiltiende svøbe et spejl ind i et håndklæde eller en serviet og lægge det under sin hovedpude, så skal kjæresten vise sig for hende hellig tre kongers nat. B. H. S.
Når det reguer, og solen skinner, så er Fandens moder ude at blege. B. H. Schak.
da.etk.DS_06_0_00396
Tæt ved den lille høj, der ligger ude i skoven på Drejø, ligger eller lå tidligere en stor sten, som kaldes Per Klavsens støvle. Herunder ligger en stor skat begravet. Der havde tit brændt lys over den, og alle Drejø mænd grov en gang efter skatten osv. b. h. schak-
da.etk.DS_03_0_02196
I nærheden af Bellinye, en mil syd for Odense, er der på den ældre laudevej mellem Odense og Fåborg en stor bro, som kaldes Bellinge bro. Tæt ved den er der i åen en lille gron holm, om hvilken Sybille har spået, at når der på den står en rod ko med et par hvide orer og broler for vand, da skal verden forgå. B. H. Schak.
da.etk.DS_02_G_00377
Der var en kone, som var så begjæriig, at både hun og hendes piger spandt løverdag aften. Da hun var død, kunde hun ingen ro finde i graven, men måtte hver nat sidde oppe i kirken og spinde foran alteret. Præsten gik da en nat derop og spurgte hende, hvorfor hun sad der og spandt, hvortil hun svarede: «Her skal jeg lide stor moje og tvang, fordi jeg en...
Mens gamle Kristen Gade levede, så han en gang helt tydelig en hyldedreng. Et sted, hvor vejen går ned til stranden, stod der den gang et stort gammelt hyldetræ inde i et hjerne af hegnet. Ved siden af træet var der et hul ind i hegnet så stort, at en hare omtrent kunde krybe der igjenuem. Da Kristen Gade en dag kom gående, lå to småpiger, hvoraf den ene...
I en lille hoj ude på skoven på Drejø har der tidligere boet hyldefolk, de var små og groune. Det var let at få dem at se, når det regnede, og solen skinnede, ti da var det deres bedste tid, og da havde de deres toj ude til torring. Hojen løftede sig i vejret og stod på pæle, og de små gronne puslinger dandsede nok så muntert der inde. B. H. Schak. 8 A....
da.etk.DS_02_A_00028
En mand der ovre fra Varde-kanten kom en dag ind til Varde og havde ærende på et kontor der. Han gik ind uden at banke på og beholdt sine træsko på. Der inde sad en lille fuldmægtig, som foer op imod ham og sagde: “Kommer du her ind for Fanden uden at banke på og med træskoene på!” Bonden svarer; “Tys tys, lille, de æ slæt et dæ, a skal snak mæj, de ær...
da.etk.JAT_05_0_00199
Vi vil ride os ud af land imellem ny og næde, fortælle vi vor julesang og det med lyst og glæde, hvem sejler i vor sø? der sejler og en due, der sejler lille [Karen] som en adelsfrue, lir. [Henrik] står ved landet med to sølvbægre i hånden, det ene med mjød, det andet med vin, sa drikker han til allerkjæresten sin, han vinker ad hende med fingrene fem,...
da.etk.JAT_04_0_00265
Jeg vil give dig min første gode gave, — Min skov stander herligen grøn. — jeg vil give dig Ellen, hvis du vil hende have. Min skov stander herligen grøn. Ja, tak skal du have for denne gode gave, jeg vil gjærne Ellen have. Eller: Nej tak, min skjøn jomfru, for denne gode gave, — Min skov stander lieiiigen grøn. — jeg vil ikke Ellen have, for jeg elsker...
da.etk.JAT_04_0_00192