Det var mølleren i Lindegårds molle, Mandrup hed han (den samme, der ejede Cyprianus), som en aften skød en af bjærgfolkene med en sølvknap. Da han kom ind igjen, spurgte konen ham efter, hvad det var, han havde skudt. Det var den sorte hund, sagde han; han vilde ikke sige hende det. De siger, at da han havde skudt den, kom alle de andre bjærgfolk...
Vil man stille blodajle, og dyret er udajlet, indeu man gjør det, så doer det. 174344. Anders Udsen, Nørup.
For ajlen skrives: Lungdines, hvi stak du Jesu mine? stil blod, løb vand. I navn. . .
For jeddervol. Der skrives: Affa affala, affala menos. Anders Udsen, Norup.
Skriv disse ord på et rødt æble, som hænger osten i træet, giv en pige deraf at spise, så vil hun have dig til mand: Maksa maksi maksius. Anders Udsen, Norup.
I Almind var der to troldhekse. A havde været ovre ved en mand, de kaldte Ole Busk, at hente noget kaffe og sukker til min moder, og da a kom forbi nogle gejl, smuttede der en hare ind imellem dem. Vi slog sten efter den, og til sidst satte den sig op på enden og sagde: »Håhåhål« så det må have været en af heksene. Anders Udsen.
Når man vil stille et par løbske heste, siger man: Gud stille kvindkjøn, Fanden stille hestekjøn. I navn.... Men man skal være æfor ved hestene. Anders Udesen, Norup.
At stille bier: Man aftager sin hat med sin højre hånd, falder på knæ og siger: Bi bi retfærdigheds bi bi i navnet..... Men man skal være æfor ved dem. Anders Udesen, Norup.
Der var en klog mand inde fra Bjerre Herred, han kunde dølge hunde. Søren Andersen i Gårslev by havde to store hunde, og så såre den kloge mand kom i gården, knøg do ind i deres hul Og tej Stille. Anders Udesen.
Wolle Gålldsagåe til hans kone, at hun ikke måtte komme op til ham, inden en time var gået. Da hun så kom der op, var hans hoved vreden om i hans nakke, og han var død. Anders Udsen.
Der var en kone her vester på, hun var med hendes mand nede i engen .... Hun fik værge sig, det bedste hun kunde .... tage fork med sig. Næste morgen .... trævler af hendes skjort imellem hans tænd. Anders Udsen.
De yler, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. En oeel kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de går i haren. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: A, han slåe sæ wal i...
En mand så en flok gjæs i hans kom. Nå, dot er jer, I tyve! sagde han. Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
Sidder uglen og tuder på taget, vil der snart blive et lig i huset, K. M. Rasmussen, T. Kr., Rønslunde.
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
At drømme om en opredt seng betyder en god ven. K. M. Rasmussen.
Det er også godt at drømme om lynild, når man ser den i ovn eller ildsted; derimod betyder det trætte og fortræd, når man ser den som ildlys. K. M. E.
Det er godt at drømme om lueild, når det ikke er ild i huset. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01435
