Min fader fortalte en gang noget om en mand i Sødring, der havde med Fanden at bestille. Denne kom en dag og spurgte, hvad han skulde bestille. Manden kunde ikke finde på noget i en hast og kom i stor knibe; men så havde de en gammel kone, der sad inde ved kakkelovnen, hun jog sin hånd op under sine skjorter og nappede et hår af sin krop, som hun lagde...
Bødker-Marianes faders bedstefader var møller i Lindegårds mølle, han havde Cyprianus. En dag var der kommen en mand til mølle, og mens han fik sin pose malet, gik han jo ind i raøllerstuen. Der var en hylde ved loftet med bøger på; han rækker op og tager én ned og sætter sig til at læse. Men det var Cyprianus, han havde fået fat i, og som han allerbedst...
I Spentrup præstegård er der også noget skidteri ved det. I deres staldvæg har der været et hul, der aldrig kunde være lukket, om det er der endnu, véd jeg ikke. Den gamle Kristen Tygesen, fader til Niels Tygesen her i Linde, tjente i sin ungdom St. St. Blicher for kusk. Så var det en aften, han var kommen i sin seng, da hørte han ude i stalden, det var,...
Pa herregården Lerkenfeldt er der meget spøgeri. Læreren her i Linde, der har tjent der, har fortalt mig følgende: Han vilde gjærne læse, men da der jo ikke var ro i folkestuen, fik han lov til at sidde om aftenen i en stue, der kaldtes ammestuen, hvor jomfruen og pigerne sad, når de havde noget at bestille, der var bedre ro. Når da klokken blev ved lag...
Nord for Torup nede i Mosen brændte der om Natten tre Lys, der stod i en Række. Folk troede, at der var gjemt en Skat på det Sted. Lærer Obel, Vrejlev. Tolstrup S., Børglum H.
De yler, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. En oeel kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de går i haren. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: A, han slåe sæ wal i...
En mand så en flok gjæs i hans kom. Nå, dot er jer, I tyve! sagde han. Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
Sidder uglen og tuder på taget, vil der snart blive et lig i huset, K. M. Rasmussen, T. Kr., Rønslunde.
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
At drømme om en opredt seng betyder en god ven. K. M. Rasmussen.
Det er også godt at drømme om lynild, når man ser den i ovn eller ildsted; derimod betyder det trætte og fortræd, når man ser den som ildlys. K. M. E.
Det er godt at drømme om lueild, når det ikke er ild i huset. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01435
At græde i Bøvse betyder noget godt. men at le det modsatte. K. M. R.
At drømme om børn er godt. K. M. 11.
da.etk.JAT_03_0_01392
Når en meldmad falder ned på den usmurte side, får vi godt vejr næste dag, på smørsiden det modsatte. Karen Marie Rasmussen. Regn.
Når der kommer fremmede om mandagen, kommer der fremmede hele ugen med på slæben. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01161
Når ens tøj eller én selv kommer våd i hus, når man flytter, så bliver man ikke der ret længe. K. M. K.
Når folk synger tidlig om morgenen, så tager ræven deres bons inden aften. Kastbjærg. K. M. Rasmussen.
da.etk.JAT_03_0_01071
