566 datasets found
Danish Keywords: holde Place of Narration: Linde
I Ajstrup, Vindblces sogn, var der i gamle dage mange hekse (det er knap n;k, de er helt uddøde endnu). Byen ligger nær ved fjorden, og beboerne bar derfor levet meget af fiskeri. Så var der en karl, der tjente et sted i byen, og hans madmoder gav ham så mange store fede sild at spise, og endda blev han magrere og magrere. Men det kom af, at kjællingen...
da.etk.DS_07_0_00462
En vægter i Randers lagde mærke til, at hver gang han på sin runde kom til en vis port, satte hans hund sig på bagbenene og tudede. Så var der én, der sagde til ham, at når hunden sådan tudede, randt der vand af dens øjne, og hvis han tog noget af det og smurte på sine egne øjne, vilde han komme til at se det samme, som hunden så. Han gjorde dette, men...
da.etk.DS_05_0_01941
Der ligger en temmelig stor, flad holm i Randers fjord, der kaldes Kareholm; den ligger lige ud for Kare byes ejendom, og bymændene tilegnede dem den og behandlede den som deres, og havde vel gjort det længe. Men det var jo i den tid, da herre mændene søgte at skrabe al ting til dem, og så var der da også en frue på Gammel-Estrup, der gjorde fordring på...
da.etk.DS_04_0_00792
Omkring ved det lag, hvor Soren Jensens gård ligger, går det ikke så helt rigtigt til. Man siger, der går en hovedløs hest på gårdens agre. Andre siger, at den går ved Linde smedje, men den ligger også kun nogle favne fra enden af agrene. Der bliver også af og til set et lys i gården, det står som i deres have eller storstueviuduer. En pige vilde en...
da.etk.DS_02_H_00161
Der var en pige, der var i engen og havde lagt sig ved en hostak at sove. Nu har hun jo ikke holdt sin mund samlet, for der kom et firben og løb ind i den og ned igjennem halsen på hende. Hun mærkede godt, da den var i munden, jog tænderne sammen, og bed også halen af den, men den gik alligevel ued i maven af hende. Nu var hun jo svært ilde holden med...
da.etk.DS_02_E_00176
Et par fattige folk her i Linde har en søn, der for et par år siden blev konfirmeret, og han kan ikke ligge tort. For on tid siden kom drengens farmoder, der bor i Skrødstrup, til byen, og som hun gjærne plejer, så hun ind til os også. Hun lod sig da forlyde med, at hun havde fået et råd for drengen, og ønskede, at drengens moder vilde spare hende gangen...
da.etk.DS_04_0_02030
Norden for Brandholm er en gammel Kålgård, hvor der ingen Heste kan holdes djær om Natten. Erik Pedersen, Ure Kjær. Brande S., Nørvang H.
da.etk.DSnr_05_0_01083
Hekse holdes ude ved at kaste en rublime for døren. Jg. H.
da.etk.DS_07_0_00224
På Svanfolk mark er tre store høje, der kaldes Svanfolkhøjene. Den ene af dem kaldes og Tinghøj, og der holdtes ting i gammel tid. s.-koncerslev.
da.etk.DS_03_0_01663
For Maren. Myrrha og Kommen-Brændevin og drikke Morgen og Aften, men holdes varmt. Dorte Marie Povlsdatter, Hov.
da.etk.DSnr_02_F_00029
For holden. Disse ord skal bæres i 9 dage og siden bramdes: Abratalana. Abratnlan. Abratala. Abratal. Abrata. Abrat. Abra. Abr. Ab. A. H. Næstved.
da.etk.DS_07_0_01578
Endnu en høj i samme hede, som kaldes nu Angelands eller Amlets høj og holdes af gamle folk for kong Amlets begravelse eller nedlag etc. Derhos er en stor mose, kaldes endnu Angelands eller Amlets mose. Gudum. Præsteindber. til O. Worm.
da.etk.DS_04_0_00025
Der var birketing oppe i Hunderup, og dommeren udnævntes af Kjærgård. Der holdtes ting i tinghuset, og der er endnu en gård, som kaldes Tinghusgården. p. chr. pedersen, frøsiggård.
da.etk.DS_03_0_01679
Søren Bødkers gård i Kvorning kaldes Skrivergården. 300 alen nord for gården i:gger en høj, der kaldes Tinghøj. Her holdtes i gamle dage ting, og når der var noget, der skulde skrives, gik man ned i gården. j. jensen, mollerup.
da.etk.DS_03_0_01661
“De yler”, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. “En oeel” kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de “går i haren”. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: “A, han slåe sæ wal i...
da.etk.JAT_06_0_01043
En mand så en flok gjæs i hans kom. “Nå, dot er jer, I tyve!” sagde han. “Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
da.etk.JAT_06_0_00841
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
da.etk.JAT_04_0_00141
Sidder uglen og tuder på taget, vil der snart blive et lig i huset, K. M. Rasmussen, T. Kr., Rønslunde.
da.etk.JAT_03_0_01649
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01497
At drømme om en opredt seng betyder en god ven. K. M. Rasmussen.
da.etk.JAT_03_0_01456