Hegner det Margretes dag. skal man stjade hu og korn i bus. Andre: at der da bliver få nodder. Th. K.
Kegn syv uger efter syvsoverdagen. Somme mener, det skal regne hvcrauden dag. andre siger hver uge, og alter andre, at det vil regne af og til. Tli. K.
Skinner solen klar på nytårsdag så længe, at man kan sadle en hest, bliver det et godt år. Th. K.
En Nat kom en Mand gående ned ad Degnestrædet ved Greve By. Pludselig hørte han en Røst, som sagde: »Skynd dig af Vejen, nu kommer min Herre!« Manden sprang ind på Marken, og nu hørte han en Brusen og Raslen og Bragen på Vejen, men han så ikke noget. Ingefred Kruse.
Voldborg aften nyder heksene deres nadver i Troms, og Fanden meddeler dem den, præsenterende dem brødet på et fladt asenkindben og vinen i en hjerneskal. Th. K.
I gamle dage, da køerne gik i ævre, lå Greve byhyrde en aften i sit hyrdehus ude på Tværhqj. Så begyndte hyrdehunden at gjø meget stærkt, og da hyrden linnede doren for at se, hvad det kunde være, så han en lille lygtemand stå og hoppe op og ned foran huset, men ved at doren lukkedes op, begyndte den at hoppe længere bort, helt over til Kildebronde...
Liglammet er et almindeligt lam, der ved kirkegårdens indheguing forst er kommet på den indviede plads. De tog det fat, afhug det ene ben og begrov det leveude i jorden. Men da det ikke al tid har været tilfældet, at et lam har været det første dyr, som på ethvert sted tilfældigvis er kommet på kirkegården, så findes også på sine steder en lighest, en...
da.etk.DS_02_H_00006
Hvis man vil tage en spand koldt vand og slå over den, som plages af maren, i det ojeblik han plages deraf, da vil den elskende person blive synlig, og man vil da med fornøjelse overbevise sig om, hvem det er. Der fortælles om en dronning, som var en stor elsker af heste. Især havde hun én hest, som var hende det kjæreste af alt, og hun beskjæftigede sig...
En grøn jul gi'r en hvid påske og omvendt. P. J., Anders H. P., Th. K, Lars Frederiksen.
Den sorte so i skoven gik, to grise kun fik, to rode, to døde, to åd kun, og to bar hun hjem med sig. Hvor mange hk hun så? To. p. Jensen.
I et gildeslag blev der fortalt og snakket en hel de* om spøgeri og .spøgelser, og der var da en mand tilstede, som pralede af, at han i mørke turde gå op på kirkegården og slå et søm i et gravkors, for så kunde de da se, han havde været der. Han gik også godt nok ene op på kirkegården, men i mørket kom han til at slå sømmet igjennem sin frakkeflig og...
Lange-Maren er mit navn, fire mile gjør jeg gavn, alle, hvem jeg møder, trænger hverken til klæder eller fode. Dette vers lader man Lange-Maren, en vis kanon, som, så vidt jeg véd, endnu eller dog for få år siden fandtes i tøjhusets gård i Kjøbenhavn. sige. Det er en vistnok ualmindelig malmkanon, som, fortæller man, en gang i fortidens krige var...
Der gror en lind i min faders gård, den vokser så ret som en lilje, tilsammen gror rod, tilsammen gror top, tilsammen gror begge deres vilje, N". N.s hjærte brænder så hårdt, slet ingen kan det udslukke, undtagen N". N., ihvor han (hun) går, Gud råder for begge deres lykke. Til lykke med den unge mand, som Gud dig har beskjæret, jeg véd, han er af ærlig...
Sætter en krage sig på huset og skriger, vil der snart blive lig. P. Jensen.
Dersom der løber en mund ud på et hvedebrod, når vi bager, så betyder det, at den, hvem brødet tilhører, snart vil komme til at gjøre gilde. En mund er en uregelmæssig forlængelse af en af brødets ender. P. Jensen. Fuglevarsler for død.
Bliver et menneske sygt på en søndag, tager man det som et varsel om, at det vil dø under denne sygdom, p.j.
Når man kan hore visse lyd i de gjenstande, som bruges ved begravelser, varsler dette snarlig brug af dem. De gjemmes bos en bestemt mand. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01559
Har kirkeklokken en pibende klang, vil et menneske snart blive bgravet. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01555
Dersom det lyder for os, som nogen kaldte os ved navn, uden at dette er tilfældet, så betyder det, at vi snart dør. P. Jensen.
Når der uden nogen ydre anledning påkommer én en gysen, så siger vedkommende: Nu gik døden over min grav. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01526
