En lille skrædder Var til offers i et fremmed sogn. Han var noget stolt på det og vilde gjøre sig vigtig, hvorfor han gik forst. Efter skikken hjemme vilde han så gå om bug ved alterot, men de andre gik blot foran. De kom ned igjen. men skrædderen ikke. Salmen blev sungen til ende, og forst da kom han, overkalket og fuld af støv. Sagen var, at der var så...
En Krigsråd Ankjær på Hvilsbjærggård gik igjen. Han var en underlig gammel en, og Folk var rædde for ham. De sagde, at han havde forsvoret sig til Fanden, og efter at de havde ført Liget til Kirkegården, så Pigen om Aftenen, da hun skulde malke, at han stod og klappede sin Ridehest. Det løb hun ind og sagde til Datteren. Hun blev vred på Pigen derfor og...
Der fortælles også, at den gamle kone i Sydsjælland havde en søster, som også hver nat blev forvandlet, ikke til en hind, men til en hare, der måtte søge hen til et bestemt sted på en mark, og på det sted af marken, hvor den opholdt sig, kunde der aldrig gro noget slags sæd eller græs. Man havde flere gange forsøgt at gå på jagt efter haren, men altid...
Et sted i Sydsjælland levede en gammel kone, om hvem det rygte gik, at hun hver nat i midnatstimen forvandledes til en hvid hind, og skjøndt ingen ret vilde tro derpå, var hun dog ilde set af alle, fordi man anså hende for en heks. Da hun en gang havde været til marked og just var på vejen hjem efter, sent om aftenen, kommer hun til at kjøre med en mand,...
Min farfader er født i Lille-Lime. Da han en gang kom hjem fra en kjøretur og var beskjænket, viste der sig ea stor sort hund i døren. Hans kone sagde: »Men Herre Gud, Anton, hvad er det for en forfærdelig hund?« Så gav han den et lille spark, og så forsvandt den. En anden gang" han var ude at kjøre, da gik hestene i stå. Da lå der en flæskeside i...
På en gård har de en vogn, som ingen kan kjøre i, uden at hestene løber løbsk, eller også de vælter med vognen. En dag herskabet skulde kjøre ud, skulde de absolut have den vogn, da de andre ikke var til at kjøre med. Da de var kommen godt til deres bestemmelsessted, lukkede kusken vognen ind i en vognport og slog lås for den. Han skulde have vognen om...
Der er spøgeri på Haraldskjær. Mens min moder var der, rumsterede det i mejeriet, som om de flyttede med baljer og spande, og arbejdet var i fuld gang. Min moder løb en gang ind til en gammel pige og bad om at sidde i hendes kakkelovnskrog den nat. Pigen sagde: "Du skal ikke bryde dig om det, for det gjør aldrig dig noget." Siden var hun ikke bange....
Da min oldemoders mand lå lig, havde de så mange ængstelser for, hvad der vilde ske. Natten før begravelsen hørte hun nogen komme og sætte en dunk på bordet og sige : "Her er brændevin til begravelsen." Næste morgen stod der jo intet, men der var en rund fordybning i bordet. anton lose, askov.
da.etk.DS_05_0_01614
Min oldemoder havde stået i sin dør ude på Norup hede og hørt dem flytte skjel om natten. Der blev sagt: "Gjør ret og skjel, gjør ret og skjel, femten fuur tilbag' igjen." anton loose, askov.
Der var en tyvebande i Dronninglund herred, som havde deres tilhold i et par huse i Stagsted mose (?) og blandt andet øvede deres røverier oppe i Allerup hakker og der gjemte deres tyvekoster. De kjørte omkring med vogne og stjal. Et sted kom de og røvede sengetojet, hvor en skrædder netop var at sy. Ean lå oppe i storstuen om natten, og da de nu rullede...
Mose-Hans levede på ostsiden af Sjælland (Karlslunde og Greve sogne) i forrige århundrede og var eftersigende en farlig karl, en hel troldmand; han kunde gjøre sig hård, så hverken jærn eller stål bed på ham, ja, ikke en gang gamle sølvknapper kunde såre ham. Mose-Hans var ugift og et meget rask menneske til sit arbejde, så folk vilde i regelen gjærne...
I Skjærn sogn ligger gårdene Nørholt og Brovang. Mange havde set lys på Nørholts mark, og det var en almindelig tale, at her var en skat begravet. De to mænd havde tit talt om, at de vilde gjøre et forsøg på at finde den, og en aften skulde da den ene stå i Nørholts gård, medens den anden gik efter lyset, og så blæse i en fløjte, når han nåede det, ti...
I det nordlige Salling ligger den gamle herregård Østergård ved et større engstrøg med et betydeligt vandløb. Egnens beboere fortæller, at den i gamle dage har ligget længere tilbage i engstrøget, og på denne plads var den bleven belejret og til sidst ødelagt af Tyskerne. Man kan endnu se jordvolde, hvor belejrerne skal have ligget, men inden borgen...
Omtrent to mil nordvest for Hillerød er der en strækning imellem den store Gribskov og Arresøen, som vist oprindelig også har været en slags skov, skjøndt der på grund af det lave jordsmon stod vand over det meste, og skoven har da vel været meget lidt frodig Vandet skal dog ikke have været dybere, end at det til dels tørredes hen om sommeren, så der var...
I nærheden af Slagelse boede en gang en møller, som var bekjendt for at være meget ond og gnaven, hvorfor han blev afskyet af enhver. Han gik aldrig i kirke og brød sig hverken om Gud eller Djævelen. En gang, da han bliver meget syg, lader han en præst kalde, for at han kan skrifte sine synder for ham. Præsten kommer også ... I møllerens sted et stort...
Birkerød kirke skulde have ligget midt i sognet. Strid ... To hvide stude blev slupne løs og lagde sig til hvile på den lille bakke, hvor kirken nu er, imellem Ravnsnæs og Høsterkjøb i et hjørne af sognet. h. begtrup, askov.
Syd for Nyyårcl i Bur sogn ligger eu lille høj, som beboerne blev enige om at udgrave for at finde den skat, der lå gjemt i den. De samledes fra hele sognet. Da de havde gravet en tid, kom der en lille mand kjorende med et forfærdelig stort hølæs forspændt med to haner. Da ban kom forbi højen, slog den ene af hanerne bag ud, så stumperne af hammelstokken...
En karl i Ankjcer kjørte til Børkop mølle. Da han på hjemvejen i tusmørket kjørte i Wunsvad og kom forbi en bakke, råbte noget fra højen: "Når du kommer hjem, så sig Pilser, te Pjalser er død!" Han kom hjem og fortalte det til manden. Da hørtes der en jamren og klagen i laden, og så så de en hel liok eller række drage ud af laden og hen imod højen. Anton...
Årerne på bagsiden af hånden angiver forbogstaverne til den kones navn, man skal have. 454 og 455. H. V. R.
