1,015 datasets found
Danish Keywords: række Place of Narration: København
Vidriksen fortæller,at udenfor hans faders port stod en række gamle hylde. En aften, da han i sit 18de år stod udenfor porten, så han, at der myldrede med små dyr fra rod til top og fra top igjen og til rod. Han blev led ved synet og vendte øjnene mod himlen, og da han atter så ned, var der intet. n. i. Universitetsbud Vidriksen er en indfødt Jyde fra...
En mand på Stavnsholt mark tæt ved Birkerøds sognegrændse fortæller, at han en gang i mørkningen, som han gik forbi en række graner langs ad et hegn, så en høj hvid skikkelse gå langs med granerne, men på én gang fare hen over marken og skrige i flere stærke hvin, så det klang efter. Han rendte alt hvad han kunde hjem efter, og hans fader sagde da, at...
Stor-Trued fra Åhus rejste en gang til Bikoping for at hente et ligklæde. Han fik det, men da han kjorte hjem ad, fik troldene øje på ham og satte efter ham. Trued kjørte, alt hvad remmer og tøj kunde holde, men troldene var lige i hælene på ham. Han nåede Åhus, men ikke hjem til sin gård. Derimod reddede han sig op i kirketårnet. Han stak hovedet ud af...
da.etk.DS_01_0_01309
På Næsby mark ligger to høje med troldfolk i. En aften, da trolden i den ene høj havde gilde, cg den stod på ildstøtter, kom en karl ridende der forbi, og da han så, at troldene dandsede, gik han ind og dandsede med til langt ud på natten. Næste aften kom han atter ridende der forbi, og da de sad og drak der inde, bad han om at få noget at drikke med....
Skrædder Daniel Jensens son Peter fortalte, at der var en gårdmand i — jeg husker ikke, om det var Syvendekjob eller Jyderup — som fortalte til ham og en anden mand, da de fulgtes ad hjem fra Holbæk, at en gang, som han gik og rev hø, var der en snog, som stak ham i den ene tå gjennem et hul i træskoen. 1 syv år havde han al tid pine i den tå; han måtte...
I Randlev var der et par folk, hvis lille datter var sygelig og havde langsomt med at tale. Hun fik den vane at gå ud til en kampesten, der lå lidt fra huset. Det blev man opmærksom på og fulgte så noget bag efter. Hun sad på stenen, og i hendes skjød lå en stor snog, en stålorm eller hugorm, hvilken hun madede, mens hun strog den hen ad ryggen og sagde...
Bønderne her på egnen, vest for Århus, kjorte engang imellem til kjøbstaden, når de nemlig Havde noget at sælge, f. eks. æg, høns, ænder, lidt smør og ost, lidt havre og noget favnbrænde. De kjøbte nemlig om vinteren ved skovauktionerne høge på roden, savede og kløvede det til gavntræ og brænde. Det storslåede brænde var det da, de kjorte til Randers...
da.etk.JAT_05_0_00037
Goen boer i Vedby bjærget syd for Vedby. Hver Julenat rider han ud til Overhøj i Våelse for at fri til Jomfruen, som boer der. Han rider langsomt og besindigt, og da råber han: »Værer alle så glade som jeg«. Den, der tilfældig hører det Udråb, kan vente sig et År fuldt af Glæde. Han bliver der i Højen til Dagen for Helligtre-Konger, og da frier han til...
da.etk.DSnr_02_K_00006
Langs den østlige side af Ise fjorden, fra Hjortegården i nord til Jægersprisbugten i syd, strækker sig høje klinter med en række store kjæmpehøje langs toppen. Den kone, der var på Hjortegården for en hundrede år siden, fortalte, at hun en nat stod ved vinduet og ventede på sin mand, der var rejst bort, og så da højen tæt ved stå på fire støtter. Der...
da.etk.DS_01_0_00759
Nord for Torup nede i Mosen brændte der om Natten tre Lys, der stod i en Række. Folk troede, at der var gjemt en Skat på det Sted. Lærer Obel, Vrejlev. Tolstrup S., Børglum H.
da.etk.DSnr_03_0_01320
Når katten sidder under kakkelovnen og tørrer sig om snuden med poten, får man snart fremmede. H. Bering.
da.etk.JAT_03_0_01173
Når man kjorer fra hjemmet med enten mandens eller konens lig, så skal man lægge mærke til, hvordan vinden blæser. Blæser den i samme retning, som ligskaren kjorer, altså fra hjemmet, tager den afdøde lykken med sig i graven, men har den vinden imod, forbliver lykken i hjemmet. C. L. R.
da.etk.JAT_03_0_01057
Pastor Petersen i Store-Rørbæk var fra Als, hvor hans fader var smed. Han skoede selv hans heste og var meget praktisk. Så kaldte Per Kjeldsen på Mølgård ham altid Per Smed. En dag pà Hobro marked, præsten stod og snakkede med nogle andre præster, kom Kjeldsen og rakte sin store næve ud. “God dag, Per Smed!” — “Tak, Per Nar”. Så hummede Kjeldsen sig med...
da.etk.JAH_06_0_00781
Min Mands Fader der boede i en Gård i Lystrup ved Århus, fortalte, at han én Gang havde set en Nisse i et Ladevindue. Han kom på Vejen der om ved og blev jo lidt benavet ved at se ham og turde ikke ret se på ham. Nissen havde fået en hel Del af Byens Hunde samlet til sig, og så rækkede han Benene ud imod dem og sagde: »Pappa, pus mæ den Lall!« Den gamle...
da.etk.DSnr_02_B_00186
Tæt øst for Jerslev by ligger Bulhøw (Bodilhøj), som skal have sit navn af, at en heks, som hed Bodil, en gang blev opbrændt her. Jerslev mark er trindt omgiven af høje, så langt øjet rækker. Nik. Chr.
da.etk.DS_07_0_01464
Den, der vil være en heks, skal gå tre gange avet om en kirke ved midnatstid, og alle tre gange række tungen ind ad noglehullet. L, Fr.
da.etk.DS_07_0_00492
På Korup mark ligger tie høje i en række, kaldet Kongshøje, og man siger, at der skal ligge en konge begravet.
da.etk.DS_04_0_00073
Der er en række høje imellem Hallund og Kjølske, de kaldes Wolle Knøse, de hører nok egentlig til Lunden. Der skal sidde så stor en skat i, og det hedder: Der skal wæær så møj guld i Wol Knøøs, te di en gang skal Danmark udiøøs. jens mosen, ø."brønderslev.
da.etk.DS_03_0_02375
Der har også været et lys at se på Nbrre-Havbros skalde, en hedebrink, især imod højtid, og a har gået efter det, men så såre a gjorde det, var det forbi. Folk har bildt mig ind, at der var noget kast ned i gamle dage, og det har ikke kunnet fundenes Igjen. povl thomsen oc ole ræk, havbro.
da.etk.DS_03_0_02172
Kirken i Nordby skulde have været bygget ved Søby, men så blev sagerne flyttet op om natten på en banke, der kaldes Kirkespjaeld, og der blev den bygget. Vognene, som de kjørte materialierne op til kirken med, blev om natten sat hen i en række i Vogndalsrenden. hans farver, nordbv.
da.etk.DS_03_0_00861