831 datasets found
Danish Keywords: låne Place of Narration: København
Når man samler fem hvenegræsstrå og hinder dem to og to sammen ved hver ende, og de så danner en krands, idet man slipper, går det i opfyldelse, man tænkte på. H. V. Rasmussen.
da.etk.JAT_03_0_00967
På en af Kulby bylodder er en banke, som hedder Spurvetoft, og der var bjærgfolk i, som vilde tit låne i gården neden for. Fik de ikke, hvad de forlangte, kunde man være vis på, at der skete uheld med kreatur eller andet. C. Grove.
da.etk.DS_01_0_00481
Der kom en lille nisse og vilde låne et brød hos min bedstemoders fader, som boede i Ottestrup. Han havde en rød lue på og sagde, at han var fra Mohøj, som ligger et stykke nordvest for Kindertofte kirke. Så fik han også brødet og gik med det. Samme høj kunde bedstemoder huske at have set stående på fire gloende pæle, og bjærgfolkene holde gilde der...
da.etk.DS_01_0_00467
En gang da en gammel kone i Broby sad i s in stue, kom der en trold fra højen på hendes mark ind og bad, om hun vilde låne ham noget brød, da de skulde have stort gilde i højen. "Jo," sagde konen, "men hvornår kan jeg få det igjen ?" - "På søndag," svarede trolden. "Ja, men hvor får I det fra?" spurgte konen. "Vi får det fra Næsbyholm, for på løverdag så...
da.etk.DS_01_0_00462
Ved Ubberup ligger en banke, som kaldes Banen, hvorfra der tit kom småfolk til den gård, der ligger tæt ved, og lånte mel og gryn, men de gav det alle tider tilbage. Når de kom i kvælden, sagde de: "Aften!* og når de gik, sagde de: "Nat!" Talte man om at tænde lys, skyndte de sig at komme bort. r. L. Grundtvig.
Mads Høj boede ved Grimebanken, på hvis skrænt Udby kirke ligger. Hau var en god ven af troldene, og de kom og lånte brod hos ham. Men da klokkeringningen blev for stærk, gik den gamle trold til sidst ind til Mads Høj og sagde ham farvel, men fortalte tillige, at han ikke kunde få sin guldkrybbe med, som han havde i banken, fordi kirkemuren var kommen...
da.etk.DS_01_0_01350
Ved Stedstrup, Eskildstrup sogn, ligger en stor banke, som kaldes Bjærget, og heri boede en gang bjærgfolk. En gang da de bagede, blev dejen vel tynd, cg en af troldene blev sendt op at låne noget mel i en gård, som hedder Hejngård. Han kom til gården om natten, bankede på og sagde: "Vil I inte låne mej noget mel, fo vi hår platted fo tønt." H. Nielsen.
da.etk.DS_01_0_00472
Der var en gang en kone i Klodslcov, og hun havde en soster, som var gift i en anden by. En gang vat hun da i besøg hos denne søster, og de sad og snakkede om deres egne ting, og hvad der nu sådan kunde falde dem ind. Så sagde da konen fra Klodskov: "Men hvad er det dog, du gjør ved dit øl, at det er meget bedre end andet øl? det må du endelig sige mig,...
da.etk.DS_01_0_00471
I fiskerlejet Skotterup mellem Snekkersten og Egehæksvang er der et hus, som kaldes Boden, og derom haves følgende sagn: I Skotterup var der i kong Kristian den fjerdes dage en overmåde smuk nskerpige. Da kongen en gang var på jagt der i egnen, mødte han hende ene i skoven. Han gav sig i snak med hende og blev så indtaget i hende, at han ikke vilde lade...
Han må aldrig med vilje slå snegle eller skruptusser ihjel, for så vil man komme i en stor ulykke. F. Wennerw.
da.etk.JAT_03_0_01011
Når et barn skal i kirke for at døbes, er det godt at give det et blad af en eller anden gudelig bog, helst en salmebog, samt et pengestykke, på sig. Bruger man dette pengestykke til kjøbet af barnets forste bog, bliver det nemt til at lære. H Petersen.
da.etk.JAT_03_0_00835
Da min mands forældre kom til Kjællinghøl, var det yderst fattigt for dem. De havde ingen ting i huset. Konen måtte gå med til Rouge en god fjerdingvej østcn for og låne en potte at koge deres mad i. Men da så potten til al uheld gik i stykker for hende, fandt hun på at gå til Viborg (3Va mil) med nogle knapost, hun havde lavet, sælge dem der og for peng...
da.etk.JAT_03_0_00058
En mand vilde låne nogle penge. Så kommer han hen til en anden mand. “God dag, Jens”. — “God dag, Jens”. — “Kan a løøn nåwe pænng, Jens?” — “Ja. til 5 pet. og 79 af hundredet”. Testrup højskole.
da.etk.JAT_06_0_00067
Når man træder i en andens fodspor, idet man vender sig fra én, kan man på den måde tage lians lykke fra ham. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_00994
En skomager i det slesvigske havde skrevet over døren følgende bogstaver: S. M. T. O. T. E. L. Så kommer en svend til ham for at få arbejde. “Hvad tror du, der står?” — “Der står vel: Slesvig må tilhøre os Tyskere, forbundet leve”. — “Nej”, svarede mesteren, “der står: Slesvig må tilhøre os, true forbundet lad”. Dermed fik svenden løbepas. Efter Bendix...
da.etk.JAT_03_0_00966
Skomager-mandag kaldes sådan, fordi svendene arbejdede altid om sondagen og holdt hvil om mandagen. Karen Marie Rasmussen.
da.etk.JAT_03_0_00965
Når en mand går og byder faddere til sit barn, da må han ingen steder stå stille, for så får barnet lange hæle og bliver sen til alle ærender. Ligeledes skal man kjore let, når man kjorer til kirke, for at barnet kan blive snar til sine ærender. P. J.
da.etk.JAT_03_0_00834
Jakob Jyde kom ind et sted og vilde låne en trepægleflaske til brændevin. “Men a har ingen,” sagde konen, “kan du bruge en pægleflæske”. Nej, det var jo blot til at gjøre munden ovsen med. J. Kr. Nielsen, Grindsted.
da.etk.JAH_06_0_00500
I en banke ved byen Sallinge, Hillersler sogn, boede der bjærgfolk i gamle dage, som ofte kom ind i byen og lånte alt slags tøj af beboerne, men de var al tid meget redelige med at bringe det lånte tilbage igjen. Sødinge skole.
da.etk.DS_01_0_00474
I Hove ved Lemvig boede en gammel kone, der hed Ellm Biedkjær, og var ret en pulverheks. Hun havde en dreng ved sig. der efterhånden fik nogle af hendes kunster lært. Så var det en gang hun flyttede og vilde da gjærue have sin gode ovn med sig, at hun sagde til drengen: »Tag uu et ris, dreng, for jeg lægger et tøjr på ovnen og trækker med den, så skal du...
da.etk.DS_07_0_00677