I Bogebjærg ved Asminderød boede den stolte troldkonge. Ude ved Lerkenborg i Olshøj boede storfyrsten, og han holdt en gang gilde, hvortil han indbød troldkongen. Han fik sådan lyst til en smuk rød kvie, der græssede ved Olshøj, at han først gik hen til bonden og spurgte, hvad den skulde koste, og da han svarede, at han ikke vilde sælge den for en hel...
Nordvest for Jættehal liggeret klippestykke, der kaldes Hålehall. Her findes nemlig, når man er kommen ovenpå klippen, en firkantet fordybning ned i denne gjennem hele dens højde. Til denne hule knytter sig følgende sagn. To okser græssede vest for bjærget på en mark, der endnu vises, og hvordan det gik eller ikke gik, så endte det da med, at de kom op...
For lod en havfrue, som boer i Kattegat, sine tolv rode køer og sin røde tyr græsse på bøndernes marker. Men så en gang sagde bønderne til havfruen, at hun herefter skulde betale for køerne. Men hun havde ingen ting at betale med. Jo, sagde de, hun havde jo sit bælte, som skinnede af sølv og guld. Det gav hun dem også, men så var det ikke andet end et...
I en gård ved Kirkenip so havde de en nisse. En dag om vinteren, da bondens hø var sluppet op, så han nissen sidde oppe på hanebjælken. sagde bonden, tkan du ikke skaffe mig noget ho*?» «Jo, jeg kan.> Om natten kom han og båkede på vinduet og sagde: «Du kommer til at sidde op og spænde for en vogn og kjøre ud på soen for at hente en visk ho, jeg...
Bønderne her på egnen, vest for Århus, kjorte engang imellem til kjøbstaden, når de nemlig Havde noget at sælge, f. eks. æg, høns, ænder, lidt smør og ost, lidt havre og noget favnbrænde. De kjøbte nemlig om vinteren ved skovauktionerne høge på roden, savede og kløvede det til gavntræ og brænde. Det storslåede brænde var det da, de kjorte til Randers...
For omtrent 50 år siden rejste min fader som håndværkssvend oppe omkring den botniske bugt. »En aften kom jeg til en bondegård for at søge nattely. Jeg traf bonden uden for, han stod og syslede med et læs hamp, da jeg kom, men fulgte straks med ind i stuen. Vi fik noget at spise, og da vi havde spist, siger han: »Har du ikke lyst til at gå med ud, for...
I et knapt år sagde en bonde i Vollerup en juleaften, da grøden var sat på bordet, til konen: «Mo'r, vi kan ikke dyppe ret dybt i smorhuUet for ...» Han blev i det samme afbrudt ved et lydeligt «godaften», der blev udtalt af en lille mand med en rød hue på, som just trådte ind ad doren. «Kom frem,» sagde bonden, «og spis med os.» Konen så surt hertil og...
Der var en gård i Eskildstrup, som havde haft mange ejere i kort tid, og de var enten snart døde eller blevne forarmede og smidt ud af herremanden. Så kom der en ny mand, og den aften, da han flyttede ind i gården og kom inden for porten, sagde han: "God aften, Skalle!" - "Aften!" sagde en stemme oven over porten. Manden eller karlen, for han var ugift,...
Når Skuldelev bønder gik over bakkerne mellem Skuldelev og Østerby, så de tit bakken stå .på fire gloende pæle, og bjærgfolkene dandse der under. En kone sad Mortens afteu ene og kartede, efter at de andre var gåede i 6eng. Da kom ind ad døren en stor kjælling med et par karter under armen og sagde: "Skal jeg hjælpe dig ?" Konen turde ikke sige hende...
På en Høj ved Vejstrup gik en Mand og pløjede. Med et stødte han på en Sten, og en lille Troldmand kom op og sagde: »Jeg véd meget godt, at din Kone snart skal gjøre Barsel, og så vil jeg bede dig, om jeg må stå Fadder og komme med til Barselgildet. Du kan sende din Dreng at hente Faddergaven, og han behøver bare at banke på Stenen, så skal jeg nok...
tjelkinge bakkes skrænterer udskiftede mellem byens forskjellige gårdejere, og om et af disse »skiften* en ager, der, så vidt jeg mindes, kaldes Onnelykkekrogen tindes det sagn, at i ældre tider, når kornet på denne ager var modnet til at hoste, bragte bonden, som ejede den, et stort fad risengrød og et anker 61 ud på ageren lidt for solnedgang,...
I 1,'ul.hf sogn er der to høje banker, Fibjiery og Krusen, hvori der er bjærgfolk; ja, klogere folk et i jtig nok af den mening, at den ene stamme nu er uddod, og at den anden, uagtet den boer i begge bankerne, hensygner mer tig mer. De har gjort mange smápudserier, og man har flere fortællinger om børmdbrbs tteber og har set dem luske om på steder, hvor...
Går du i Noer, går du til Fandens Doer, går du i Øster, går du til Fandens Søster, går du i Sønder, går du til Fandens Bønder, går du i Vejster, går du til Fandens Mejster. Astrup S., Hindsted H. Chr. Niss, Møltrup. Ved Th. Thomsen, Møltrup.
Når de gamle bønder i det nuværende Gylling skulde ud i den store skov at se til svinene, sagde de gjærne, at de skulde ud at se til gyltene, og deraf kommer navnet. jørc. hansen.
Efter 1106. Nogle bønder har brugt at hinde rustent båndjan-n pæ deres lam. for at ræven ikke skulde tage dem.
Mørk Kyndelmisse gjør bonden til herremand. H. Br.
da.etk.JAT_01_0_00613
