546 datasets found
Danish Keywords: følge Place of Narration: Hornum ved Horsens
Fra herregården i Kjestrup fortælles, at en af de forrige ejere gik igjen, og flere gange i året, sådan bestemte aftener, kom den her gamle mand med en rød lue på og satte sig for bordenden, men sagde ingen ting og gjorde ingen ting, og efter en times tid gik han igjen. Han gjorde ingen fortræd og intet spektakel i gården, men de var lige godt kjede af...
I Vilstrup var en mand, der hed Nis Gotfredsen, han lever endnu og er ansat ved banen. Han tjente på Vilstrupgård, men hans forældre boede i Vilstrup. Så en aften havde han da været hjemme og skulde sent af sted til hans plads igjen. Han går for nemheds skyld ad den forte, der kaldes Langrogels forte. Da han var gået et stykke, ser han et lys foran sig,...
Det var i 1848, da strandede der et skib ude ved vestkysten, og en ung piges lig kom drivende i land og blev begravet på kirkegården. Kort efter kom en kund svømmende i land med en æske, og den blev sat ned i graven i et hjørne. En tre dage efter begravelsen kom en tysk løjtnant ridende langs med kysten. Han havde hørt, at der var strandet et skib, og da...
Der var en gammel mand her nede i Hornum skov — de kaldte ham Sluk-Jørgen — det var nu den største skovtyv, der existerede; han var ikke til at fange. I kancelliråd Bjørns tid var der en skovrider, der hed Per Lassen. Sluk-Jørgen gjorde en ugedag ti! Rask. De havde både deres havedag, jagedag og fiskedag. Så havde han en aften bestilt fem vogne fra...
Der kom en ny præst her til Hvirring. Han kjør te en dag til Hornborg, som var anneks ligesom nu. Da nåer de en gammel kone. “Vil hun kjore med, nio'r?” -- “Ja tak!” — “Nå, hvordan ynder hun den nye præst?” — *A véd det såmænd ikke, for han har hverken gjort mig ondt eller godt, a kjeuder ham ikke”. Ved åen var der et bredt vadested. Dtr kjorer de ud...
da.etk.JAT_02_0_00113
Stiftamtmand Thygesen kaldtes i Frankrig “den rige Dåne”, men døde dog næsten som et fattiglem. Han bød på et portræt sammen med Napoleon ved en auktion. Men Napoleon lod ham til sidst have æren, den rige Dåne kunde han ikke hamle op med. Do sagde, de forstod ikke, hvordan hans penge kunde slå til. “Mine penge får aldrig ende”, sagde han. Men de fik dog...
da.etk.JAT_02_0_00104
Bjørn på Årupgelrd var en hel særling. Hans køer skulde stå i rad, når han kom ud at se til dem, og det var ikke til måde, når de ikke gjorde det. Det var hans største foniøjelse, når de hejste. Hans folk havde det godt, men når de flyttede, kunde de ikke komme der igjen. De kunde jo have blevet der, mens de var der, sagde han. Folkene gik og blev så...
da.etk.JAT_02_0_00103
Amtsprovst Schmidt fra Væær var på visitats i Åle. Da er der en bondemand, der siger: „Kan det gå an, at vor præst drager af by og lader æ degn kaste jord på æ lig?u Provsten besindede sig på, hvad han skulde sige til det, men så tager han ordet: „Så han det, min gode mand?" — „Ja misæl så a det". — „Ja, så så han jo og, det kunde gå an". Dermed måtte...
da.etk.JAH_06_0_00915
Gamle pastor Vittendorf i Hvirring havde været skibspræst. Han sad en gang og fortalte: “Jeg tror på sjælevandringen. Jeg tror, at jeg bar været på en anden klode, før jeg kom her. Jeg er sikker på, at jeg bar været en hest, og jeg kan lige så tydelig huske, at jeg stod bag døren. Men nu er jeg præst og er stegen i værdighed”. Så havde han en søn, der...
Præsten Hornemann i Uldum besøgte tit min bedstefader, som var smed. Når nu gnisterne fløj til alle sider, sprang han om bag ved ham og sagde: “Himmeriges rige i smedjen er omme bag smedens rumpe”. Når han havde været på jagt og tyede ind i smedjen, gik han hen og tog flasken, som altid stod der inde, skjænkede sig en dram og sagde: “Skål, Kristian...
da.etk.JAH_06_0_00778
En mand, der boede i en bitte hytte ude ved Ravrum søsten, sagde: “A har en hård nabo, men a har og en fredelig nabo”. Han mente jo stenen. Det var den eneste bopæl der ude i den egn. Peder Svane, Hornum.
da.etk.JAH_06_0_00472
Da Mariager kloster blev reven ned 1788, arbejdede min fader der som murer. En hel del kister blev så taget ud af begravelserne og skulde jordes i kuler på kirkegården. Indtil disse blev færdige, stod kisterne i stabler i våbenhuset. Der var også en kiste, som aldrig kunde være lukket natten over, låget var altid afe om morgenen. Det var en abbedisse i...
da.etk.JAH_06_0_00314
Det var den 9. januar 1839, da var min mand og mig til julegilde ved min mands broder, Hans Vind i Kjærbøl, og der var mange med fra Farup. Da vi havde fået vor beværtning og stod opstillede til en kontradands, da kommer der en mand og råber: “Hvad tænker I på, I mænd fra Farup by, I står her, og vandet er inde ved byen.” Da bliver de så forfærdede, at...
da.etk.JAH_05_0_00777
Forpagteren på Rask sagde til en gammel mand, der hed Niels Pedersen: “Du har fået meget brændevin ber nede på gården”. Dermed mente han, at Niels nu var en gammel mand og havde gjort hove i mange år. Han gav nemlig undertiden en flaske brændevin til hovfolkene. Niels Pedersen svarede: “A har død og pine tiere fået for lidt end for meget, herren”....
Før de her omkring fik pilleværk i møllen, sendte de en pige derned for at stå og selde det, der blev gruttet. Men det blev jo ikke rent. Når kvindfolkene så kogte grød, skulde de stå og skumme avnerne af mælken, og folkene kunde godt spise grøden, om der end var dygtig avner. Peder Svane, Hornum.
da.etk.JAH_05_0_00014
Bysmeden fik korn for vedligeholdelsesarbejde, og når det blev leveret, gjorde han gilde. Når kornet blev målt, skulde skjæppen løbe over, og det kaldtes, at de “gav udmål”. Skolemesteren fik sit korn tredje juledag. Da kom hver med sit rug og byg og blev beværtet. Sådan som degnen stod for dem, sådan skjønnede de på det men topmål skulde der i alle...
Julegilderne skiftedes hvert andet år. Det var ungdommens gilder. Der var 6 gilder hvert år i julen, og 6 i det øvrige år. Julestuerne holdtes med i det mindste en dags mellemrum, altså f. egs. juledags aften, tredje juledag, femte juledag, nytårsdag, en aften imellem nytår og hellig-tre-konger og hellig-tre-kongers dag. Sommerstuerne var...
da.etk.JAH_04_0_00365
Hver ny mand i byen skulde, så snart han mødte i lavet, betale en pot brændevin, og havde han den ikke med, blev det ham betydet, at han skulde give den. Dermed var han inde i byens lav, og det kaldtes “indgang”. Så deltog han med dem i det hele. Peder Svane, Hornum.
da.etk.JAH_04_0_00100
Til dobbelgilde sad de og spillede tærninger om et spejl eller en kage. Man kunde en aften spille et par markes penge hen. Peder Svane, Hornum.
da.etk.JAH_04_0_00086
Da a var en lille knægt, var der en gang samling i Østergårdene. Det var “tiendegilde”, og busmændene var med. Nu sad de 12 gårdmænd i æ inderstue, og de 24 husmænd i æ uderstue og det fandt disse sig fornærmede over, skjøndt det var rimeligt nok, da stuerne var små, og de jo ikke alle kunde være i én. To af husmændene var de mest kjæphøje, og de...
da.etk.JAH_04_0_00078