Der var fire brødre, der gik sammen i en gård i Krogstrup og var i små omstændighed. Så en juleaften går de to og følges ad ud at fodre. Da de var komne ind igjen, siger de til de andre folk, at de vilde til at i byen et bitte korn. Men så går de ud i laden og arbejder, for de havde set lys der ude, da de var ude at fodre, og de graver en kjedel op med...
Jens Kristian i Krogstrup tjente som dreng nede i Tolsirup. Så bliver hans madmoder syg i barselfærd, og han skulde af sted efter en kone til at hjælpe hende. Det var sådan sent om hosten, og det begyndte at blive de mørke aftener. Nu skulde han over en hede med nogle store bakker, og der møder han en stor sort skikkelse. Han kommer godt nok omkring den,...
Min svoger, Svenske-Tomas, han havde en ko, der var bleven så heftig syg, og så vilde han have mig over at slå den op, for det brugte a i mine unge dage. Da han havde fodret og vandet den, da skåtede den og slog op omkring huset, men da den havde ædt sin gjævt, blev den syg. Så sad vi ved den snart bele natten, og så kom han i tanker om, at der var fejl...
A tjente mølleren i Farstrup mølle for hjordedreng. Så vilde han hen at besøge præsten, og da var de ude at se præstens have og sager, og så havde præsten smidt denher kanallibog ud i hans have, han vilde ikke have den længere. Nu var mølleren noget slem til at muse, og han får øje på den og stikker den ind under hans frakke. Så da han kommer hjem, giver...
Der var nogle, der var blevne rædde for hverandre inde på kirkegården. Den første løb i kalkgraven, da han rendte for den anden, og var ganske hvid, da han kom op. Da de andre så den hvide skikkelse, blev de så forskrækkede, at de også løb, og så rendte den første endnu stærkere, for han blev ræd for dem, og de blev rædde^for ham. Jens Korregård, Havbro.
da.etk.JAT_06_0_00255
På Vingegård', så mejersken et pår store hunde komme spaserende om morgenen tidlig og forsvinde i en kjælder, der er på indhuset. Hun og en gartner havde kammer ved siden af hinanden, og de havde begge hørt én gå i en silkekjole, der raslede ude i gangen. Der var store kj ældere under deres værelse. Gartneren mærkede en aften, at der stod én og så over...
Den gamle Per Overlade og mig vi fulgtes en dag ad til hove. Det var i forårstiden, og så var der en tusse kommen op at kravle oven på jorden. Da han så den, smed han sig lige ned og trimlede sig en tre, fire gange hen over den. A spurgte ham om, hvad han gjorde det for. Det bliver min sag, sagde han, og a blev ikke klogere. Povl Thomsen og Ole Bæk....
Den gamle Per Overlade gik og satte æg i myretuer, og Lavst Smed havde den tro, at Per kunde hegse. En dag, Lavst var ude at plove, men studene ikke kunde trække ploven, kom han ind på, at den var forhegset. Så kommer han hjem og henter en hel hoben ild i en spand og slår om ploven med, te det står i én rendetåge runden omkring. Se så skulde han til at...
Bønderne skulde kjøre møddingen ud på Lerkenfeldt, og da Jens Ottesen i Østrup og Anders Mejlstrup i Svingelbjærg var bedst kjørende, så kommanderer Kjeldsen dem til at kjøre ned i askegraven og tage læs der. Det var jo en pøt i borggården, hvor der var noget bladder, som var meget tungere og endda ikke fyldte nær så me^et i markmoddingen som det halmede...
En Mand boede henne i Blære og var kommen til Hvanstrup at tjene. Nu var det jo temmelig langt at gå den Vej Morgen og Aften. En Nat kom han lige for en Kirke, og det var det samme, på hvad Kant han gik, den vendte lige godt for ham. Så resolverer han til at lægge sig at sove, for han blev træt af den Vandren. Mens han sov, blev der sådan Susen og Brusen...
Per Overlade havde også tro til, at Torskudskrædtleren kunde hekse. Han kom en dag gående skrås over Per Overlades mark, og der kommer han til én af køerne og står og føler på den for at mærke, hvordan den var i stand. Så troede P. O. straks, at nu var den forhekset. Han lob jo der op så hurtigt, han kunde, og strøg tilbage igjen tre gange på koen og...
I Overlade var der en garnmel heks, som gik og forheksede deres grise og deres kreaturer, så de blev syge. Så gik der en hare og var så tålig, og Per Overlade prøvede på at fyre flere skud på den om aftenen, men kunde ikke rammeden, og den listede sig så stille væk. Så fik han en sølvknap i bossen og skod. Haren blev straks væk, og han vidste ikke, hvor...
En mand i Bælum, Mads Hansen, var så svær til at gjøre vidunderlige ting. Han var dragon i Randers og kunde, når de var ude til øvelse, få deres bæster til at løbe ud over marken, så de var ikke til at stille, men hans var tålig nok og stod ved officerernes. Det var ikke svar tit, han kunde komme ridende på ens kulør hest, for somme tider var den gul, og...
Per Overladev&v så meget vant for haresteg, og skød harerne, når han kunde komme til dem, uden at bryde sig om tiden. Så kommer han ned til mig, det år a byggede her, og spørger, om han kunde ikke låne min bøsse, for hans egen var forgjort. Dagen for vilde han prøve at skyde til måls, og da han havde skudt, lå haglene udeu for bøssepiben. »Ja, det...
Den sorte Kræn Degn henne i Års, der døde i fjor, ham måtte præsten hen til. Han råbte hele tiden, at der lå en sort én i fødderne af sengen ved ham og vilde tage ham. Præsten gik så grusselig sorgmodig fra ham og havde været hos ham flere gange. Han kunde ikke fa ham ind på, at der er nogen Gud til. Povl Thomsen og Ole Bæk, Havbro.
Elias, hvis moder var en kjæltringkvinde, der var født i Povtrup, kom til at sidde sammen med nogle andre i den røde bod i Nibe. En karl, der havde tabt nogle penge, sad og bandede så stærkt over dether og var svirende. Da lian kommer udenfor, ser lian en pæn og svært stads karl. »Gå ind og spil mine kort,« siger han. Ja, han går ind. Kan ikke holde klor...
Per Overlade her i Havbro var gået ned til den gamle degn her, som hed Storm. Så siger han: »Du har altid været en god ven af mig, derfor skal du have denher bog.« Den var nu så stærkt indbunden, og Pet tager den og går med. De var nu lidt heksemestre begge to, og da han kommer her op til Gråsten, en sten, hvor der siges at have ligget en kirke, eller i...
Der var nu to karle, de tjente i Vestergård i Tolstrup, den ene var øgdreng, og den anden skulde være karl. Så var der en gi. kone, de kaldte Ma Vestergårds, hun var en streng kone og en heks, og hun gik igjen. De havde et kammer, karlen lå i, og der inde var en loftslem, den kunde de ikke lukke, for gi. Ma Vestergård, hun holdt den, og den skulde stå...
På Narreris havde de taget nogle sten fra et kirkegårdsdige. Hver morgen lå der så et menneskehoved i gårdsleddet. Det blev de ved at bære på kirkegården og begrave så mange gange, men til sidst måtte de til præsten, og han fik det begravet, og så blev det der godt nok. chr. sloth, havbro.
