De Vedstedder og Østerlygummer har altid haft et slags pikhad til hverandre, som udbrød i voldsomheder, når de ved lejligheder forsamledes i Emmervad kro, der ligger pa grændsen af begge. Endnu for ikke mange år siden vankede mange blodige pander ved slig sammenkomst. I gamle dage skal det være gået blodigt til. A. L.
Min mand, præsten Jessen i Vedsted, lod en stor høj på præstegårdens mark gjennemkaste for at finde oldsager, som dog ikke fandtes. Adskillige frarådede det som farligt, da ingen levede længe, som gav sig af med sligt. Året efter blev min mand syg og døde, og vist nok tror adskillige, at højens gjennemkastning har været årsagen. A. L.
da.etk.DS_01_0_00583
I Mohøj i Vedbysøudre ved Slagelse var der bjærgfolk, og der kom tit en lille mand ind til en skrædder, som boede i Ottestrup vest for højen, og lånte brød og sligt. Derfor stod han sig så godt, og al ting lykkedes godt for ham. Det var min bedstemoders fader. a. l. ""
da.etk.DS_01_0_00466
Har nogen ligtorne eller sligt, da skal, hvis det er et kvindfolk, dette gå barfodet ind til liget af et mandfolk (og omvendt) og tage den dødes hånd og stryge tre gange hen over skaden og sige: »Du er død, og nu er min ligtorn også død.« A. L.
Når ty vene i mnrke på ukjendte steder opbrød gjemmer, da troede man, at de derved betjente sig af en finger, som var skåret af en i galgen hængt, og som ved slige lejligheder skinnede som det klareste lys. Man siger endnu iblandt: De har vist haft en tyvefinger at se ved. a. l.
Gamle hr. horens i Hellevad var ofte plaget af åndelige anfægtninger, når han efter den tids skik sad løverdag natten til hen imod morgen ved sin studerelampe. Hver gang han mærked slig indskydelee fra den Onde, spyttede han og råbte med høj rost: »Tvi, Skidtemand, er du der igjen 1« og dethjalp altid til at jage fjenden på flugt. A. L.
På Drenclerup i Ødis, som i gamle dage skal have været et slot, men nu kun er en almindelig gård, skal der sidde et hoved indmuret oppe på loftet, og det har tilhørt en ridder Adelbrandt osv. Frøken Lem. Siden skal han have følt anger og forbandet sit hoved, som havde udtænkt slig hævn, og skjøndt det mange gange har været begravet, skal det alle tider...
For mange år tilbage sad nogle folk og morede sig med at fortælle alle slags. Den ene af dem fiskede meget i åen, og han fortalte da: "For et par dage siden, da jeg drev i min båd og stagede mig af sted, traf jeg i vandet på noget, som jeg ved nærmere undersøgelse fandt at være et jærnbundet skrin, som du véd, da du var med", sagde han til sin nabo....
Forpagter Vårst på Aså Mølle vilde ikke tro på noget overnaturligt, og han sagde, at der var ingen, der skulde få ham til at tro på sligt. Men så en Aften, han gik gjennem Skoven ved Skjelgården i Dronninglund, da lå der en Kalv ved Vejen, og han kunde nok se, det var ingen rigtig Kalv. Nu havde han fået Tro på det overnaturlige, og han døde så kort...
da.etk.DSnr_05_0_01185
Man må ikke gå på en Meldvej om Aftenen, for der kjører Brudeskarer og Ligvogne, og skulde man møde sligt og ikke kunne se det, falder man om Kuld, men ikke hårdt. Hans Kr. Hansen, Løgsted.
Marsh Slig var en røverkaptain her ude ved Visborg. Han havde sin sejlads fra Visborg og til Bafreholm. Jens Madsen Rus, Koldby.
En frugtsommelig Kvinde må ikke hænge Tøj op i Træer eller gå under Reb eller Strikker, for at Barnet ikke skal hænge sig eller komme til Skade ved sligt. Karen Marie Rasmussen, Linde (Nørhald H.).
På Frisenborg der var en herre, som ikke vilde tillade pigerne at sidde og brænde lys om aftenen at spinde ved og gjøre tøj og sligt, og så satte de dem ind i deres bagerovn og spandt der. Siden har de hørt en snurren der inde ligesom af en rok, der gik. kr. kr.
Min bedstemoder har fortalt, at der i Malling kjær ikke var rigtig fat, der gik en hovedløs præst, som mange havde set. Min fader og Hans Tysk så en aften, de gik der om ad, ligesom en lådden hund blive kastet eller springe i vejret. "Så du det, Hans?" sagde min fader. "J>, ti stille," sagde Hans, han turde ikke tale Om sligt de.. s. frederiksen, houà...
En svanger må ikke sidde på kiste, skrin, kuffert eller sligt, som er beslået med jærn, da bliver barnet hudlast på rumpen og skal for at helbredes sove i kisten. A. H. S.
Når det knager i stolene, eller når kattene river i træerne, far vi blæst. p, V. Jensen, Slige.
En frugtsommelig må ikke gå over en Vandspand. Heller ikke over en Dørtærskel, hvorpå er slebet Knive. ... for at slige Ting ikke skal bruges ved Fødselen. Jørgen Hansen. Vendsyssel.
da.etk.DSnr_04_0_01231
Man må være varsom med at spise æbler, kager eller sligt, som gives én, især hvis man ser spor af tænder i det. Giveren kunde have gjort noget ved det for at vinde éns kjærlighed. J. M.
I Vium mølle, Hjerk sogn, var der noget spøgeri. En morgen folkene vågnede, var der groet et træ op i mølledammen, de havde aldrig set før. De kunde ikke få det udryddet, men nu er det lige godt væk. Mølleren skal have været noget uærlig med enge og sligt, og deraf kom nok træet, rødding.
Mod vorter. Man tager en tråd og slåer lige så mange knuder på den, som man har vorter, men hverken mer eller mindre. De slåes således, at man lader den løse knude falde ned om vorten og trækker knuden ad, ved at den med det samme glider oven af vorten. Derpå lægges tråden under en sten eller sligt, hvor ingen kommer. Viborg-egn. Jørg. H.
