Norden for Ribe ligger nogle banker, som kaldes for Galgebjærgene. Der skal en gang en slem heks være brændt, og hvor hendes levninger blev begravede, er i jorden et hul, som aldrig lader sig fylde, ihvor megen jord man end kommer der i. A. L.
På Osterløgum kirkegård eller i kirken ligger en præst ved navn Dyrhoff begraven, som, da ban skulde skrifte et berygtet fruentimmer, der sad åbenbar bigte (som det kaldtes), af hende således blev overøst med skjældsord og måske også håndgribelige fornærmelser, at han på stedet fik slagtilfælde og døde. a. L.
da.etk.DS_04_0_00949
På vejen fra Emmervad til Haverslund står den store runesten over en Hajrulfr. Somme siger, at en konge ved navn Rolf skal være der begraven, andre, at den er rejst over en feltherre af dette navn, og at den adskillige gange har været opgravet, da man håbede at finde skatte derunder. A. L.
En kone af frisisk herkomst boede i byen Seet. Hun havde 4 børn og var i trængende omstændigheder, hvorfor hun anmodede sognemændene om en understøttelse. Men den blev hende nægtet. Hun gik da hjem, lavede grød med rottekrudt og gav hornene, og selv spiste hun også deraf, hvorpå de alle døde. Man bod en hund æde resten af grøden for at anstille en prøve,...
I Visby ved Trøjborg var der en kone, som mange anså for en heks. Vor nabo påstod, at han havde fået troen i hænde ved at prøve et spil med hende. Hun kom der en gang, og da hun vilde gå, sagde han: "Gud være med jer!" Så kom hun tilbage igjen og kunde ikke komme bort. Nu talte de om ligegyldige ting, og hun gik igjen, men han gjentog ordene fra første...
Min moder har fortalt, at ved hendes fødeby Tingelev ligger et lille stykke mose, som kaldes for Kvindemose, fordi en ihjelslagen bissekræmmerske var begraven der. Denne kom en aften et sted ind i byen og forlangte natteherberg, men da mand og kone så, at hun både havde varer og rede penge, slog de hende ihjel, og manden kjørte det dode legem på en...
I Janderup eller Billum er Toftmose. Fra en gård der ser man af og til en stor flammende ild komme og gå langs med en vis vej og hen på et afsides sted, hvor den bliver borte. For mange år tilbage kom en rejsende sildig til bemældte gård for at bede om herberg. Folkene, som mærkede, at han havde penge, tog vel imod ham, men da han lå i dyb sovn, myrdede...
Selvmordere skulde begraves på det nordost hjørne af kirkegården. Veudsyssel.
da.etk.JAT_04_0_00239
Når der døde nogen i en anneksgård, havde de forhen den ret, at de måtte blive begravet inde i kirken. Men den gamle Hans Jensen, der boede i anneksgården i Stårup, sagde: Der vil a gudsdø' ikke begraves inde. Hvorfor ikke? sagde de til ham. Nej, for når de døde står op, så kan de andre være komne til Skjærdal, inden a kommer ud af kirken....
da.etk.JAT_04_0_00223
Mod kalvekastning er der somme, der begraver en kastet kalv, som er levende, i den dør, som køerne går ud og ind ad. E. T. K.
da.etk.JAH_01_0_00301
Når man har ladet sig årelade, skal man begrave blodet, når solen er under horisonten. J. M.
da.etk.DS_04_0_01836
Skarregård skal have sit navn efter Skarrehøj, hvor en næskonge ved navn Skarre skal være begraven. Skjærbæk og Skarum skal også have navn efter ham. C. Sch.
da.etk.DS_04_0_00062
Else i Fiskbcek fortalte om, hvordan folkene i en gård en aften sad inde i stuen og da så en stor mængde småfolk, der kom op af et hul ved ovnen. De kom lige så stærkt, som de kunde, og de skulde af sted til begravelse, idet de råbte i munden på hverandre: " Utta er dod, Utta er dod, vi skal til begravelse,* Kirstine Madsdatter, Havredal.
da.etk.DS_01_0_00300
Når man uvilkårlig kommer til at gyse, falder deten student over dot sted, hvor man skal begraves. M. Møller.
Vil en høne gale, skal den dræbes og begraves i møddingen, ellers skal manden dø, inden året er omme. Påbøl.
Svangre må ikke gå over steder, hvor selvdøde dyr ligger begravede, som heste, hunde, så får barnet slagtilfælde. a. E. Jakobsen.
På Snejbjærg kirkegård osten for kirken er en lille forkøjning, de kalder Pesthøjen, og der er de folk begravede, der døde af pesten. N. Uglsø, Sønder-Os.
På præstens mark i Tyregod lå to høje, og der var det først bestemt, at kong Gorm og Tyra Danebod skulde begraves. Efter Tyra Danebod har også byen navn, da folket kalder den Tyregård. F. L Gr.
