341 datasets found
Place of Narration: Ørritslev Fyen Linde
Kjørmis dag har tjenestefolkene i Vendsyssel fri. Om aftenen vanker der bedre nadver end ellers f. egs. kalvesteg eller andesteg og tevand med smørrebrød til. Den almindelige nadver er mælk-og-grod. a. e. Jakobsen.
Det var i den tid, Fynboerne havde øl, der var 3, 4 år gammelt, da kjørte en gårdmand en dag ad by, og så kom karlen og husholdersken i tanker om at tappe sig et krus øl af det bedste anker i kjælderen. Som de nu var ved det, kom deten vogn kjørende ind i gården. De løb op i største hast og glemte at sætte hanen i, så alt øllet lob ud, Men det var ikke...
da.etk.JAT_06_0_01152
Når man ryger blåmands-tobak, bliver man luset, Fra Vendsyssel. Bruges mest som skjæuit til den, der vil spare og uøjes med billig tobak. A. E. Jakobsen, Ørritslev
Døer der to medlemmer af én familie i et år, er det sikkert, at et tredie følger efter inden et år efter det sidste medlems død. Nordfyen. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_01576
Tordenen letter jorden, så kom og græs bedre kan gro. Har vi megen torden i forsommeren, får vi en god avl. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_01371
Når mågerne i flokke flyver ind over landet, véd fiskerne, at soen bliver urolig, og landmændene véd, at der kommer stærk vesten-blæst. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Når den sorte stork viser sig, får vi krig i landet. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_01255
Det første lam, der fødes blandt fårehjorden, må helst være et hvidt; er det et sort, bliver der stor sorg for ejeren, inden året går om, er det spraglet, bliver sorgen ikke så stor. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_01076
Når fire ligesom ved en hændelse rækker hinanden hænderne over kors, betyder det lykke. Nordfyeu. A. E. J.
da.etk.JAT_03_0_01055
Finder man en hestesko på sin vej, betyder det, at man kommer i slagsmål inden ret længe; tager man den op og gjemmer den i lommen, så vinder man i slagsmålet, når man bruger den til at slå fra sig med. Vendsyssel. A. E. Jakbs.
da.etk.JAT_03_0_01049
Det er heldigst at sidde under loftsbjælken, når man spiller kort, så vinder man. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00986
Man må ikke lægge gamle folk og børn sammen i sengen; ti de gamle trækker en del af de unges livskræfter fra hornene og meddeler hornene af deres gamle kræfter. A. E J.
da.etk.JAT_03_0_00825
Børn må aldrig bære en kurv eller et kar på hovedet; ti så blive de aldrig større, end de er. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00817
Børn må ikke læse og spise på én gang, ti så bliver de tungnemme til at lære lektierne. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00810
Børn vokser i regn, når de går ude med bart boved. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00792
Man må ikke gynge med vuggen, når den er tom, for så bliver barnet sygt. Nordfyen. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00779
Når et lille barn ligger i vuggen og smiler og fægter med armene i luften, leger Guds engle med det. A. E. Jakbs.
da.etk.JAT_03_0_00770
Storken kommer med de små børn, de springer ud af en kampesten; forældrene finder dem under en stor sten i stranden eller under en stor sten i gadekjæret, fortælles for børn i Nordfyen. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00750
Børn, der fedes uden for ægtestanden, og som faderen ikke vil kjendes ved, ligner al tid faderen. a. E. Jakbs.
da.etk.JAT_03_0_00745
Når man giver og tager igjen, bliver man sort i nakken; eller: får man sorte børn. A. E. Jakobsen.