Wàlbårre tææs wel jån ænten rææn adle blææs. Nik. Chr.
da.etk.JAT_01_0_00731
Bærtelnios to (24.april) er lige så godt som 100 læs hø. Skauderborg. Nik. Chr.
da.etk.JAT_01_0_00727
Vor Frue nat hærer tranen lys til senes (da skal man gå i sene fed dagslyset). Nik. Chr,
Man må ikke spise rugkjærner på Rug-Peders dag, ellers kan man ikke blive mæt hele året omkring. Nik. Chr.
da.etk.JAT_01_0_00657
Den 22. februar (Peders stol) kaster st, Peder den rode sten i bækken (da kommer varmen). Nik. Chr.
Bønderne lægger meget mærke til de tre forste fro dage efter bellig tre konger. Den forste for torvebjærgning, den anden for høbjærgning, og den tredje for høsten. Er de grå, eller der bliver rænfog (snefog), bliver bjærgningerne heller ikke gode. Nik. Chr.
Solskinsregn piner troldene. Nik. Chr.
da.etk.JAT_01_0_00372
Frøernes kvækken om aftenen er tegn til godt vejr. men kvækker tusserne, bliver det ondt vejr. Nik. Chr.
da.etk.JAT_01_0_00340
Man skal høste byg i rude og rug i grøde, så får man godt både foder og fode. Nik. Chr.
Når det tordner på nogen gren. da bliver det et frugtbart ar. .. Nik. Chr.
Klar ap i sky. læ rææn i Ty, læ plætøen dryvvw, læ bogen flyww, læ fattemajs bøen kom tø"r i huus, læ rigmajs bøen blyw gjæmmelbløt.
Det regner, og det biøser, og vejret er sá kobl, og all di bitte høvrer de kryber i en bold.
Bas k, kom besend te bøj, wa hvwe han legger i Alken-løj, slæb ham ap mæ læsmestang, kyr ham bjæm mæ læjer å tromm, gi ham en g>to påt sood grød i hans læjelomm.
Go dav! Tak! Hvor æ do fræ? A æ fræ AVonng. hvor æ dawv æ lonng, a æ træsko æ tonng, à æ mældnuwie æ smo à kvons fo, spiset let ft ekke tit, tiele op à silde i sæng, skam sku die tien få dræng. Vejle-eguen. Nik. Chr.
I har vel hørt tale om den bitte Las Kaisen. som boede her i Åby og var en rigtig skjælmsmester. En aften gik en karl til Havgærd med en måtte tobak, han havde kjøbt sig. Hvad Las Kaisen har at gjøre, han hyller et låddent skind over sig og sætter bag efter ham. Da han nu var kommen lige i hælene på karlen, så sagde han: Bak, bak! Karlen vendte sig...
Præstens kjørehopper var i en særdeles god foderstand, foruden skaftehavre i hakkelse fik de en halv tønde løs havre om ugen. Nu var der nogen, som havde indbildt provsten, at det var unødvendigt med den løse havre. Kristen Kusk gjorde nok modforestillinger, men præsten vilde kun tilstede to skjæpper. Næste søndag, da de kjørte hjem fra Lendum...
Provsten kuude ikke lide, at folkene røgte tobak nede i udhusene, men Kristen Kusk røgte alligevel. En gang kom provsten uforvarende over ham, uden at han tænkte på det, som han stod og røgte af en lille kridtpibe. Han lod piben glide ned mellem sin trøje og vest. hvorpå han greb sig selv i halsen og gav sig jammerlig. Hvad, røgte du nu atter tobak her...
En gang skulde Kristen Kusk kjøbe et pund krudt i Sæby til provsten, som en stenhugger vilde bruge til stensprængning for ham. På hjemvejen tog kusken ind et sted i Horby, hvor han drak nogle dramme, som han var en stor elsker af, hvilke han betalte med en del af krudtet. Uden at omtale noget leverede han provsten resten, men da stenhuggeren modtog det,...
Der tjente en karl i Tor slev præstegård, som var kusk hos den gi. provst D. i mange år. Det var en rigtig gavstrik. Provstinden gjorde så meget ud af sturrehøns. En dag om vinteren, som alle præstens karle står i laden, og hønsene går udenfor i møddingen, siger en af karlene: I, hvad mons tro provstinden vilde sige, om nogen slog en af disse sturrehøns...
En gang strandede et skib ved Vesterstranden, og skipperen anordnede med Palle-Lars i Nørhalne. at han skulde føre skibet op på land. P.-L. satte strikker og tov på skibet og førte det op; men da skipperen så dette, vilde han ikke stå ved sin akkord. Herover blev P.-L. så vred, at han om natten skar strikkerne over, ng skibet gik i søen igjen. 9698 ved...
