31,088 datasets found
Organizations: UCLA
Huset er så gammelt, det har rødder i jorden. Søren Jensen, Utterslev.
da.etk.JAT_06_0_01311
Han skjælder så brat. Marie Bech, Ø.-Lindet.
da.etk.JAT_06_0_01310
De æ kåånds får æ kræ: det er noget, de kan godt lide at æde. Peder Gad, Ravuholt.
da.etk.JAT_06_0_01309
Nuske: ruske; slundertrav: luntende trav. G ad bjærg.
da.etk.JAT_06_0_01308
Vi so ud å æ veunenger: vinduerne. Ø. Snede.
da.etk.JAT_06_0_01307
Når piger er et elier andet sted henne for i hemmelighed at føde deres uægte børn, siger man: De er henne at lægge sig af. Vi har ikke et karleben i gården : der er ingen mandfolk hjemme. A skal ud å nowes æ vend: ud at pisse. Grejs.
da.etk.JAT_06_0_01306
Vi tow ham liig po geverben foivå: med en trumf. Vindelev.
da.etk.JAT_06_0_01305
Han kam awwnbokkens po-wås: uventet; de æ snåer hwærandt let: jævnlig. Sindbjærg.
da.etk.JAT_06_0_01304
Standtringstos: lille tjenestepige ; på/ek: lille dreng; sæll; dreng, dor nylig er konfirmeret, ikke voksen. Mette Marie Eriksdatter, Jelling.
I Eriknavr, hvor a er fra, brugte vi meget ordet hokkeuren. Det har ikke noget med renlighed at gjøre. Når man flyttede ud af et hus alt hvad flyttes kunde, så var buset hokkenren, om det end var nok så smudsigt. Ordet brugdes most, når vi slagtede svin. Vi sagde: så meget vejer svinet hokkenren, og mente da alt det hele, rub og stub. Høker J. Pedersens...
Forrådende kaldes den, der vil råde først. Glud v. Horsens.
da.etk.JAT_06_0_01301
Ligtøjet bliver klippet i hønsefødder; han kan liig gåt kukkel wå fåer: sætte ham i respekt. Jens Pedersen, Jævngyde.
da.etk.JAT_06_0_01300
En slof eller skuukoor kaldes i Sefstrup: sk&terun ; fuer te næts å malk te stå?ds; en kuutskåj: et skud; knywsrøg, knywshøwt: knivsryg og skaft; tywekoll: tojrkølle (sønder ovre) her siges Peje, wæjster a (vester på) siges Pæ/e. Ellen Marie Kirstine Rasmussen, Ry.
da.etk.JAT_06_0_01299
Han foppet å foppet: fumpede; dæ svar et lille skem sne på jorden: meget tyndt lag; de æ hwallriig falk: meget rige; a vel sæt æ ku m å æ åger: ud på agrene; å æ stæj : lige strags; her i Ry og omegnen siger de altid Himmelbjærg kald, a er nu 75 år og har aldrig hørt andet, min fader sagde det også. 1297—98. Jakob Snedker, Ry.
da.etk.JAT_06_0_01298
De hå hæt let mæ væ;'ret: er blevet lidt bedre; dær æ roskav ve et: rosomhed; mi fåer go båwwneng te Sofiendal (Vengegård): hovarbejde; dænd hå lø ui po marken: er bygget på marken; kchven hå ståndt åpo flir pælle: stået på fire søjler
da.etk.JAT_06_0_01297
Gjæænde : kjælen, næsvis. Hammerum h. P. K. Toksvig. Marie Jensen.
da.etk.JAT_06_0_01296
Høwwedværk: noget rigtig klodset arbejde; sikke nåj køwwedværk, du lawer. Frøken Marie Jensen, Vejle. Gjellerup.
da.etk.JAT_06_0_01295
Di kommer så smækkes siges om kjøbstadpigernes træsko. Jørgen Villadsen, Ramsing.
da.etk.JAT_06_0_01294
De rø/t ud a mulleren: røgte ud af hjulnavene. Ersted.
da.etk.JAT_06_0_01293
En borntuder: hornblæser; jawn tit: jævnlig; ban tøer wanner åsse : sinker også os. Niels Josef, Risgårde.
da.etk.JAT_06_0_01292