Hver st. Hans aften må der tændes vågild, og de er et smukt syn at se disse vågild, så langt øjet nåer. Man fortæller hinanden emter og spøgelsehistorier, til ilden slukkes. Nik. Chr.
Jørgen Skytte på Gl.-Vrå red en aften fra kirken til osten for Graverhøjene, og da kom der en mand på siden af ham, som red på en hovedløs hest. Jørgen hug ild til at tænde sin pibe ved, og derpå rakte han fyrtønden hen til sin følgesvend, da han mente, at han måske også vilde have sin pibe tændt, men ligesom han rakte hånden ud, var følgesvenden...
Da sildefiskeriet var i sin fulde flor, var Gjølboerne et velhavende folk. og man fortæller, at det da ikke var så sjældent, at en rig Gjølbo tændte sin pibe ved en femdalerseddel. Men da fjorden brød gjennem ved Agger, var deres rigdom forbi. I de senere år har velstanden dog hævet sig igjen. Nik. Christensen.
Hver St.-Hans alten må der tændes vågeild, og det er et smukt syn at se disse vageilde strække sig så langt, som øjet når. Mænd. kvinder og bom lejrer sig om ilden, sorte skikkelser rager i den med lange rafter, så den gnistrer til alle sider, maleriske grupper danner sig, og man fortæller hinanden æmter og spøgelsehistorier, til ilden slukkes. Nik....
Hellig-3-kongers aften plejede der at komme et par karle med den såkaldte morgenstjærne, der var forfærdiget i form af en stjærne af papir med billeder, der fremstillede Maria med barnet og de hellig-3kongers tilbedelse. Karlene var klædte i hvide skjorter. Inden i stjærnen var tændt lys. Den blev nu drejet rundt, medens karlene sang stjærnevisen. N....
I Nørhalne har der levet en heks, som kaldtes Pitterkaren. Da hun skulde til at dø, satte hun sig op i sengen og sagde: »Pip!« Så tændte de ild under hende, og så blev hun borte. Da hun nu var død, kunde pigerne slet ikke sove for hende om natten, for hun skabte sig om som en kat og hængte sig i deres hår. Men det var ikke nok med det. Trendebordet...
Søren Kjelddal, der boede på Norager mark, tog en aften Kristen Jakobsen i Tisted op at kjore. Da de nu kom hjem til Sørens, bad han Kristen trine indenfor og få sig eu dram og en bid brød. Mens Søreu nu var ude at tænde lys, så Kristen, at der steg tre børn op fra gulvet tæt ved kakkelovnen, en dreng og to piger, og gik hen til Sørens kjole, der hængte...
En gang skulde Kristen Kusk kjøbe et pund krudt i Sæby til provsten, som en stenhugger vilde bruge til stensprængning for ham. På hjemvejen tog kusken ind et sted i Horby, hvor han drak nogle dramme, som han var en stor elsker af, hvilke han betalte med en del af krudtet. Uden at omtale noget leverede han provsten resten, men da stenhuggeren modtog det,...
På Kjølbygårdleveåe en frue, der skulde høre den Slemme til. En aften bad hun kusken om at spænde for, og hun kom ud og satte sig i kareten. Karlen spurgte, hvor han skulde kjøre hen. Hun sagde, at han skulde give hestene løs tøjle og lade dem råde, så fandt de nok hen, hvor de skulde. Da kjørte de hen over veje og stier, og karlen undrede sig over, at...
I Vrå boede eu mand, som hed Niels. Han plejede at sætte et gravtræ til kirkemuren og steg så op herpå, krøb gjennem et vindue og stjal penge af blokken. Nu vidste man nok, at pengene blev tagne, meu man vidste ikke, hvem tyven var. Deu gang var Lund præst i Vrejlev, Høj Blich, der var svær til at vise igjen, var præst i Serridslev og boede i Nørhave, og...
Frands i Niirhalne var forlovet med en enke på en af Åstrupgårdene. En aften vilde han besøge hende, og da sfi han lygtemanden hoppe langt borte på engen ved Græsrimmen. Så dristede han sig til at pege fingie ad ham, men aldrig så snart han havde gjort det, stod lygtemanden ved Båden af ham. Det var en lille mand i en blå frakke. nåede til knæerne, han...
Når en pige har ondt ved at vaske dejen af hendes hænder, får hun en vringelet mand. Pàbøl.
da.etk.JAT_03_0_00657
Som hundedagene tænde, så skal de og ende
da.etk.JAT_01_0_01705
Navnet Landting kommer af, at de en gang skød et dyr med nogle forfærdelig lange tænd. Rødding.
da.etk.JAH_06_0_00471
En tyvefinger kan støbes af menneskefedt. Den skal også tændes i halsen. Lars Nielsen.
da.etk.DS_06_0_01151
På Øster-Aslund kom der i krigens tid en oberst med fyrre mand, nogle siger, at det var kejserlige, andre, at det var svenske. Bertel Kjærulff, som ejede gården, var da i Øster-Hassing kirke, og traf de ubudne gjæster, da ban kom bjem, selv måtte ban bo i herberget i den tid. Han havde lært tysk af Dyrskjøt, der var gift med hans søster; men han lod, som...
Drømmer man om æg eller småskillinger, får man fortræd; om grønt og hvidt, vil man snart spørge lig; at tænderne falder ud af munden på én selv, og smærter de derved, er det én i familien, der vil dø. M. J. Skov, Ø.-Åbølling.
Når ildklemmen sprang eller gav et klinger, betød det lig. En havde været henne at kaste en grav, kom så ind et sted, tog ildklemmen og tændte hans pibe. Da han nu igjen smed den, gav det et klinger, og så vidste han, at han snart skulde hen at kaste en grav igjen. Veerst. Mette M. Hansd.
Det ny. st. Mikkids dag indfaldet i, eller og det, som tændes mest efter om Mikkels dag, kommer i næ. da vil de ikke slagte eller bolde bryllup, ti de siger, at det, de slagter, forsvinder i kogningen den halve del, og de, som den tid holder bryllup, får ingen lykke. 4% 0g 4U7. J. B.
