I Svansø i Sønderjylland var der en Mark (vistnok i Dænischenhagen Sogn), hvorpå der godt kunde avles Korn, men når den lå hen i Græsmark, kunde ingen Kreaturer stilles derpå om Natten. Manden kunde ikke forstå, hvordan det kunde gå til; men så havde han to Karle, og de kom i Tanker om tilligemed ham at gå ud og sidde Vagt ved Kreaturerne om Aftenen for...
Foran Hovedbygningen på Søgård, hvor jeg tjente i Halvtredserne, var en grøn Plæne med en Flagstang. Jeg tjente jo hos Forpagteren Tolderlund og skulde hver Aften hen til Søgårds Kro og bente Posten til ham; og når jeg kom tilbage og ind gjennem Porten, gik jeg hen til et Vindue, der stod på Klem, og stak Posten ind der igjennem, for der havde han sit...
I de gamle Tider gik der en alf ar Vej igjennem Stougård. Den gik op efter Ildved. Gamle Ingvorsen, der den Gang ejede Gården, vilde have den Gjennemfart lagt af, for der var hver Nat en underlig Færdsel der. De så en hvid Hest uden Hoved komme farende, og der hængte en Skikkelse tværs over den. Folkene troede jo, det var noget Spøgeri, nemlig en Mand,...
Mine Forældre boede jo her i Huset på Gammelhavn, og her er jeg født, men vi boede dog inde i Nabolejligheden den Gang. Så havde jeg en lille Søster, der var en lille livlig én og var helt rask. Da hører mine Forældre en Aften sådan et sært Spektakel inde i Stuen, og de kunde ikke begribe, hvad det var, der kunde gjøre det, for der var jo ingen Mennesker...
En Guldsmed fra Vejle vilde gå til Tirsbæk Slot med en Sæk, hvori han havde nogle Guldsager, som han havde repareret for Herskabet der. Han går jo gjennem Skoven, og der kommer så en til ham i en islandsk Trøje og med en Øgse på Nakken. Han spørger om, hvor han skal hen. Guldsmeden svarte: »Til Tirsbæk med noget, jeg har gjort i Stand.« »Er du ikke...
1838 blev Skomager Rasmus Klavsen henrettet oppe på Exercerpladsen lidt ovenfor Søndermarks-Skolen. Han boede her henne i Gaden og var ganske ung, ikke mere end godt og vel en Snes År. Så blev han kjendt med en ældre Kvinde, der gik og var god ved ham og vartede ham op med Pandekager og sligt, når han kom hen at se til hende. Det gik tit på, og de blev...
Gjæænde : kjælen, næsvis. Hammerum h. P. K. Toksvig. Marie Jensen.
da.etk.JAT_06_0_01296
Høwwedværk: noget rigtig klodset arbejde; sikke nåj køwwedværk, du lawer. Frøken Marie Jensen, Vejle. Gjellerup.
Herunder hviler min kjøre mand, i livet kjørte han med sand, holdt mere af brændevin end af vand, og deraf døde min kjære mand. pens. lærer Wagner, Vejle.
PI Vejle kirkegård skal der være et trækore, hvorpå der står malet: Herunder hviler min madamme, nu bar hun fået fred, og jeg fik den med det samme. Kn bai:er Lavisen i Vejle siger, at han har læst det. pens. lærer Johansen, Vejle.
Ildnavler: neglerødder. (Gjellerup). K. M. Jensen.
da.etk.JAT_06_0_00986
Provst Damgård i Odense havde i regelen kun tre tilhorere, når han prædikede i St. Knuds kirke, og disse tre var hans kone, hans datter og kordegnen. Fru Johansen, Vejle.
Pastor Høegh i . . . . var hos biskoppen Balslev i Pibe for at blive indstillet til embedet i Grejs. Men hiskoppen svarede, at pastor Smith i Tyregod allerede var indstillet, hvorefter Pastor Høegh udbryder: Men faer, har du da kun én velsignelse, velsign også mig min fader. Høegh fik også velsignelsen, idet han fik embedet. pens. lærer K. Johansen,...
Pastor Carlsen i Dalby nedre stod og prækede. Just idet han begyndte på en sætning: Og Jesus sagde . . . . blev han vaer, at kirkedøren stod åben, og fortsatte da i samme åndedrag: Å, luk døren der! pens. lærer Johansen, Vejle.
Mads Hamborg i Rind var snedker og kludrede noget med at lave ligkister. En mand i sognet lagde sig til at dø, og svigersønnen kom så og bestilte en ligkiste til ham, men lagde selv træet til. Det syntes Mads var for godt til kisten, og så lavede han sig et åsæt af det, og ligkisten lavede han så af det gamle åsæt. En tid efter mødtes Mads og den unge...
Kvistgård på Mosegård, der er rødhåret, siger til en mand, der kom for sent til et sognorådsmode, og var lidt skaldet: De kom nok for sent, da Vorherre byttede hår ud. Han svarede: Ja, det kunde jo godt være, jeg var med de sidste, men da jeg kom, var der ikke andet end rødt hår tilbage, og det vilde jeg ikke have. Lærer Bech, Vejrum.
da.etk.JAT_06_0_00360
Vi havde en hjælpelærer, der hed Juhl. En dag kom en af naboerne derind, og han kaldte ham Julius. Ea læreren var gået ud, sagde han: Ja, a hører nok, De siger Jubl, for De vil jo komme lidt nemt over det, men a kan jo se, han er lidt fin på det, og så vil a gjore lidt stads af ham og kalde ham Julius. A kommer ikke så tit og kan nok overkomme at sige...
Kristen Skjællund i Bind (han boede i et lille sted nede ved Knud Mose) gik post til Herning, men så var han en gang bleven meget syg, og nabomanden kom om at se til ham og vilde da tale lidt med ham om hans saligheds sag. Hvis du dor nu, Kræsten, tror du så du kan blive salig? I det samme står hans kone, Jette, i døren med hænderne i siden og råber:...
En mand, der gjærne vilde give sig ud for at være dansksindet, sagde: A kan no et lii, di brtigge deher fransk pø-om-pø, nej, læ wås blyww ve de gowe dansk suksomsivr-. Elev N. Jepsen, Vejle.
I Give har de ligesom andre steder i Vejle-egnen holdt konegilde. Når et barn var født, blev nabokonerne bedt til at komme: A skulde hilse fra vor få er og vor moer og vor lille dreng (eller pige), om I ikke vilde komme hen i eftermiddag og æde en skefuld sødgrød. Når de så kom, blev de sat op i øverstestuen. Den, der var den villeste, blev sendt ned...
