I min fødegård, Norge i Kjetrup, skulde der for få år siden opføres en ny lade. De havde haft uheld i gården med kreaturer og vidste ikke andet råd til at få det stilt, end så nedg'-ov de levende en gammel hest inde i den uye bygning. De fik den dajet derhen, fik den skudt ned i hullet og kastede så jord på dm, indtil den var begravet. Kristian...
Orium, en urt, presenter et ansigt på sig, vokser på agrene, stiller vrede, når den kastes imellem dem. H. Povelsøn Næstved.
Provst Alsing i Dalsgård stillede en stor ildebrand i Nibe. De gik til ham og bad, om han vilde ikke stille den. Men han svarede: Det var ikke en naturlig ild, men det var Guds vredes ild, den skulde rase. Omsider fik de ham dog til det alligevel, og så stod han op ad det hus, der var nærmest ved kirken, og stod og pirrede sammen ved ilden med hans kjæp....
I Avlum gik en kone igjen. Næsten hver aften til en vis tid gik hun forbi lovinduet. Karlen dér sagde: "Det gad jeg set", og stillede sig derfor om aftenen for det åbne lovindue. Da kom gjenfærdet, og idet hun gik forbi, drejede hun hovedet om mod karlen med et fælt grin, og han kunde skinbarlig se, at hun var gloende helt ned i halsen. a. l.
Har man forvredet sig, tager man en skjæppe og putter det forvredne lem i, drejer så skjæppen avet om tre gange og sætter deu hen på sin plads. Har man forvredet sig ude, skal det gjores ude på marken, inde, så inde i stuen, og véd man ikke hvor, stiller man sig på dørtærskelen. Nik. Chr.
I Ladegårdsåen ved Kjøbenhavn omtrent ud for ladegården står en høj spids sten ude i vandet, den siges at være stillet der til minde om et ulykkestilfælde, som er forefaldet der en gang, idet en vogn væltede ud i åen, og alle, der fandtes i den, omkom. borge janssen.
Rcerup mark er fuld af ene dværge. De døjede svært med dem til Mads Limes, og deres børn blev så sølle; nogne blev blinde, og nogne gik fra forstanden. Der kom en sort hund derud om aftenen, men der var ingen, der kunde se dem andre end dem selv. Så havde de bud nede ved Maren Hånning, og da blev det nok stilt. A har talt med manden og sagt, at det var...
I Vole var der en pige, som bjærgfolkene tog. Så søgte de en klog mand, der skulde sige dem, hvordan de skulde bære dem ad. Han lod dem da vide, at en vis aften vilde bjærgfolkene komme hen til Øorhøj, lidt sønden for Vøle, og dandse under den. Så skulde den være stilt på fire pæle. Folkene skulde da være ridende derhen og se at få fat i pigen, de skulde...
Hans Nielsen Croriborg. I hans første enibedsår forårsagede beboernes uvilje mod skolevæsenets organisation og skolens reparation ham adskillige bryderier, da bønderne vedtog ikke at ville pløje eller kjøre for ham, beskyldte ham for partiskhed og for at undervise enkelte børn mindre godt end andre, ja, kom undertiden i hele flokke hen' til skolen for at...
En gammel klokker i Randers, der ked Mikkelsen, kom ind til provsten hver morgen og gav mælding om, hvad nyt der var hændet i byen siden sidst. En morgen stillede han så igjen. Nå, hvad nyt? siger provsten. Ja, siger han snøvlende, jeg har en meget sorgelig meddelelse at give Deres højærværdighed, der er gået et rigtig godt lig fra os. Hvem er...
Madam Keldby i Rindum var et sted til selskab, og da der så blev budt vafler om, havde hun stillet sig an henne ved klokken. Så horer hun manden sige til konen: Har madammen ved æ klokke fået en vaffel? Hun svarer: Det véd a ikke, det kan du spørge Trine om, [Da han kom til Trine, så siger hun, det kunde de spørge Niels om, og sådan blev det ved at...
I Stanq) havde de åbne kakkelovne og sad og bankede på lyseklynene at arbejde ved. Uden om dem var der stillet hedetorv op, og så lå de der inden for den kreds og brændte. Der skulde idelig bankes for at banke asken af stykkerne, at de kunde brænde med klar lue, og de måtte ikke være større end en knyttet hånd. Rr. Davgård, Balslundhus, Fåborg.
Hedegård i Hellevad sogn var en gang stillet til offentlig auktion. Da ingen holdt af at gjore første bud, så erklærede auktionsholderen for at få begyndt, at de kunde jo byde så lidt, som de vilde, og en stor dreng, der var til stede og var temmelig næsviset, bød da en lybskskilling. Auktionsholderen lod hammeren falde med de ord: Så skal du og have...
Det sidste læs korn, der kjores hjem fra marken, kaldes æ basse. I Sundeved kaldes det fok. Hestene er pyntede, og høstfolkene er oppe i vognen. I kornet der oppe er stilt en figur an som en pige med en rose, og det er jo et neg, der er stoppet ud. Så kjorer folkene gjennem byen og holder forved gode venners huse og bliver skjænket. Gjenner.
Træskomanden i Lystrup var gået op på mollen for at forslå tiden og få sig en lille passiar med mollersvenden. Idet han kommer ind ad doren, tager svenden en tøndesæk og stiller hen i en krog. Han lader som den er meget tung og siger: >Hvad vil du give for det, der er i den sæk? >En flaske brændevin, siger træskomanden. Lad gå, her er sækken....
På Marselisborg ved Århus var der en røgter, som var så uheldig stillet, at han ikke kunde spise andet end ollebrød til sin davre. Det måtte han også nok få, men han måtte altid vente til sidst, fordi de andre folk fik mælk og brød. Nu en aften siger kokkepigen til ham, da hun vidste, at han var dårlig til at stave: Hør no, Jens, hves do ka staww påt...
Ryy-Hans havde en søn, der også hed Hans, og han kom til at bo i stedet efter ham, og siden fik Krem Hansen og Birret Ryssing det. Den gang havde folk silderaner stilt an uden for husene. Det var en 4 6-alentræer, der var gravede ned i jorden i en firkant med enden og så var der kast sime runden omkring. Der blev sildene så hængt op til tørring. En dag,...
St. stefans nat er Vendelboernes karneval. Da må man slå sig løs så meget man vil. De stopper skorstenene, sæ at røgen slår ned, når folk om morgenen gjør ild på, og binder klinkerne på dørene, sa at man ikke kan komme ud, ja, man har egsempler på, at de har stillet vogne på tagene. Natten fordrives med dands, leg og spøg til den lyse morgen, da man går...
I en gård i Føvlum var de små lam sa sære, de var stivbenede og tykke om munden og vilde ikke tage patten, endda de var store og magtede nok. Så kom der en gammel kone og sagde: I kan jo grave et dygtig dybt hul inde i fårestien og putte et lam levende derned og så noget halm over den, og så skal I lade alle fårene løbe ind over den. Så tager I halmen...
Nar en mand i ældre tider skulde til marked for at sælge en hest. trak konen i sin allerbedste stads, tog alle de smykker af guld og andet metal, hun ejede, pæ sig og stillede sig i porten, nar manden kjorte. Sa kom hesten til at se meget bedre ud pa markedet, end den ellers gjorde. Folketro Ira Vindinge ved Nyborg. N. Madseu. Vorgod.
