Der var en spektakel i en gård i Bramdrup. Så snart der var lys tændt, var der intet i vejen, og derfor lod de lyset brænde hele natten. Det var, ligesom tærskemaskinen gik, eller som en spand vand eller en pispotte blev smidt hen ad gulvet. Men når de kom op, var der intet at se. Så flyttede de yderdøren, og da hørte spektaklet op. jeppe jensen, bramdrup.
De har fortalt, at de to sidste Beboere derude på Misthusum var en Arbejdsmand og hans Kone. De boede til Leje, og Manden var Varemand. Men han turde ikke være der for Spøgeri, og derfor gik han herop til Skjærbæk om Aftenen og lå her om Natten, men Konen var ene der ude, for hun var ikke angst. Der kom en hvid Kvindeskikkelse spaserende ind gjennem...
Når en pige har ondt ved at vaske dejen af hendes hænder, får hun en vringelet mand. Pàbøl.
da.etk.JAT_03_0_00657
Som hundedagene tænde, så skal de og ende
da.etk.JAT_01_0_01705
Navnet Landting kommer af, at de en gang skød et dyr med nogle forfærdelig lange tænd. Rødding.
da.etk.JAH_06_0_00471
En tyvefinger kan støbes af menneskefedt. Den skal også tændes i halsen. Lars Nielsen.
da.etk.DS_06_0_01151
Visse karle tager hugormetunger i munden og kysser en pige, for at hun skal løbe efter dem. Martin Smidt, Ovstrup.
da.etk.DS_07_0_00934
Den Onde kunde tage træskoviskerne og gå med, når der ikke var spyttet på dem, efter at de var smidt. Mors. Skallerup. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_06_0_00374
Lige øst for Hvidbjærg kirke på Tyholm er Benkjær, der har sit navn af, at alle de ben, der blev gravede op på kirkegården, blev smidt ud der. Det har stået under vand indtil for en 50, 60 år siden. m. nielsen. hvidbjærg.
da.etk.DS_03_0_01807
I Volshøj i Velling er en stor skat. En bjærgmand ejede den. Folk fra Kovsirup vilde grave den ud. Så traf de på en stor jærnkiste, og fik fat på den. Men da så de Kovstrup brænde. De blev så smidt ud af højen. Vinding højskole.
da.etk.DS_01_0_01198
Der var én, de kaldte Kjær-Skrædderen, han stjal alle hans dage og var mange gange i arrest. De kunde finde sagerne ved ham, og så sagde han, at en anden havde gjort det på hans regning. I Lundgård gik han ind og stjal over 10 lispund saltet ål, der lå i et røghus i deres saltkar. En skrap bindehund kunde han binde munden på. De ål havde han kjørt derfra...
I en gård norden for Vilslev var et gjenfærd. Så kom der bud fra folkene til Vilslev præst, hr. Jerrild, at de kunde ikke være i huset om natten, der var sådan uro og færdesen, om han da ikke vilde komme der over. Præsten kjører også og får snak med gjenfærdet. Men han kunde ikke få bugt med hende, hun greb ham i armen, så den blev vissen, og han kunde...
På Vosborg gik herremanden igjen ; flere præster prøvede på at mane ham ned, men forgjæves. Den første præst, der prøvede det, havde i sin tid stjålet en toskillings kage; han havde en toskilling med at smide til spøgelset og tænkte, at det dermed skulde være godt; men dec slog fejl, han fik det ikke væk. Omsider blev flere præster samlede for i forening...
Der var en gårdmand i Vendsyssel, hans kone var frugtsommelig og gjorde barsel. Det gik uu godt nok. Da hun atter var kommen op, gik hun en dag ude i kjokkenet, og da hun kommer ind igjen, ligger der to børn i vuggen, og de kunde ikke på nogen måde sige, hvilket af dem der var deres eget. De var betuttede over det, og så gik manden til præsten og...
Er Povl god så bliver Per ogsa. men er Povl vred. sa bliver Per værre. Jes Smidt, Favrvrå. Sønderjyll.
»Du skal ikke kaste det efter mig, du véd ikke, hvad jeg er med.« Siges spøgende til den, der smider noget hen på en. Sigter til
Der ligger efter Fortælling en Krigskasse begravet i Havet uden for Bolk, den er bleven smidt over Bord en Gang i gammel Tid. Den kan endnu sees i stille Vejr på Havbunden. Der har været flere Krigsskibe der og haft Kjættinger om den, for at få den op, der har været nogle Dykkere til at lægge dem om, men alle springer de. når Folkene vil trække den op...
da.etk.DSnr_03_0_01365
Da Djævlene blev smidt ud af Himmelen, blev nogle til Hyldfolk Og nogle til Bjærgfolk. Sønderjylland.
Der er en god bog, som der står meget godt i, og det er Henrik Smidt. Den bog havde en mand, hvor a tjente, men vi måtte jo ikke se den. Vi stjal os alligevel til det, når han varikke hjemme. Cyprianus skal endda være bedre. Der var tre brødre, som granskede i de sager, de lavede hver en bog, nemlig Henrik Smidt, Cyprianus og Hans Mikkelsen. Tåning.
