485 datasets found
Danish Keywords: slem Place of Narration: Staby Ulfborg
Er de forste hundedage gode, bliver de sidste slette og omvendt. Kattodagene er værre end hundedagene, p. K. M.
da.etk.JAT_01_0_00910
Hører man først en skræbendo vibe, vil man komme til at græde meget det år. P. K. M.
da.etk.JAT_03_0_01085
I den såkaldte Mollegyde — vejen, som fører ind til møllen — i Orsted har der fra gammel tid gået en trebenet hare. Den er slet ikke bange for folk, og når den lader sig se, betyder dot ulykke. Kommer den derimod springende over vejen lige foran folk, når de går ind ad gyden, behøver de ikke at være bange, ti så er det endda ikke så galt, værre er det,...
da.etk.DS_07_0_00049
På Skovsbo i Fyen huserer spøgelserne værst af alle steder. Fanden har taget to herrer dér. Den ene gik den dag, da »manden« skulde hente ham, op på et tårnkammer og tog en tjener med. Da de havde siddet noget der inde, sendte herren sin tjener ud for at se, om der var noget at se på himlen. Han kom tilbage med den besked, at der var en lille sort sky....
da.etk.DS_06_0_00149
En gårdmand i Skalbjærg havde befattet sig med at flytte skjelsten, og derfor gik han igjen og holdt et sådant ustyr over hele gården, at folkene blev helt forskrækkede derover. Ja, det gik så vidt, at han endog lod sig se om dagen. Nu vidste man ingen råd, men manden i gården, den afdødes søn, blev vred og sagde, at det gamle afskum skulde blot vove at...
For ikke mange år siden boede der en meget ond og berygtet herremand på herresædet Ærholm omtrent midt imellem Assens og Bogense. Han vidste ikke det onde, han vilde gjøre sine bønder og sine tjenere. En gang var der kommet en skorstensfejer til gården, og da han var kommen op i skorstenen for at rense den, kom herremanden med et pund krudt, som han...
da.etk.DS_05_0_00818
Når stangkarlene om vinteren går til isstang, er det ondt at møde en kvinde, og værst er det, når hun intet forklæde har på. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_07_0_00721
Efter bundedagene kommer ni kattedage, som er værre end hine. M. Møller.
da.etk.JAT_01_0_00913
Er Povl god så bliver Per ogsa. men er Povl vred. sa bliver Per værre. Jes Smidt, Favrvrå. Sønderjyll.
da.etk.JAT_01_0_00592
Man må intet tage op på en vej o. s. v. Værst er det at tage papir op. 1303—1305. J. Madsen.
da.etk.DS_07_0_01304
De, der flyttede skjelpæle, må gå og flytte dem tilbage, og hvad værre er, de må slå dem i med deres hovedpande. Der er flere, som har set dem ved det arbejde ved midnatstide. d. j.
da.etk.DS_05_0_01447
De gjengangere, der går i hvide klæder, er gode at komme til rette med; men de sorte, og dem der går i deres egne klæder, er værre, ja, kan endog ofte gjøre én ondt. n. c.
da.etk.DS_05_0_00126
Når det er imod andet vejr, ryler og skriger grisene langt værre end ellers.
da.etk.JAT_01_0_00361
Ulvene var værst efter frugtsommelige Kvinder. Fabjærg.
da.etk.DSnr_02_F_00001
I Vonsild har de haft for Skik* at slå gamle Hestesko op over Gavldørene. Der kunde komme noget jagende gjennem sådan en Dør og fare hele Huset igjennem, og det var værst, hvor der var en Dør i begge Gavle. De Hestesko skulde så forebygge, at det kom ind. Andreas Jensen, Vonsild.
da.etk.DSnr_02_C_00056
En mand i EIsø på Mors havde mistet sit halsklæde. Det var stjålet. Men de sagde: »Det skal blive værst for ham, der har taget det'« Næste dag var det bundet om hans dørhåndfang. Andreas Jensen.
da.etk.DS_06_0_01089
En biskop, som nu er død, hørte i sin tid ilde for, at han havde ladet en af de første evangeliske bispers gravsten optage og udslibe, men det var endnu værre, at hans ben var kastet ud af hans egen grav ind i en fremmed, og at andre siden måtte lade gjøre en benkiste til ham. j. b.
da.etk.DS_03_0_00631
I Handest siges: kæær, dæær, ed (o: ikke), faj, maj. moJ, nød, de æ væær (værre). I Gassum: hier, dier, it, fad, mad, mod, nååd, de æ wår, kåm (en kam), arrbæjt, gres, lian ær dø (død). I Hæcm: Arrbed, en koem, græjs, han er do;'. Esben Madsen, Gassuin.
da.etk.JAT_06_0_00801
Når rakkerne var vrede på hinanden, vidste de ikke noget værre at sige end: A vilde rele nok onske, æ torden vilde slå ned i din glååskiste. En herregård kaldte de en skrupkasse, en dreng en knevels, sover æ dreng: slemmedegger æ knevels? Niels Ottosen, Rønbjærg.
Den gang fæsygen var her i det Ki. århundrede, var der en herre pa Frisenrold, hans kreaturer dode alle sammen. Sa siger han: “Ja, er Vorherre mand for at rydde dem ud, sa er jeg mand for at sætte dem ind igjen.” Han satte også besætning ind pany, men sa dode den, og nu var han færdig, han kunde ikke besætte gården tredje gang. Det hus, som a nu bor i,...