Den gamle Smed-Såren, der boede i et hus lige overfor mit hjem i Linde, var så oplyst i bibelen, at man kunde spørge ham om hvilket bibelsted, man vilde, så kunde han det også. Han var fra Jennum, og der havde de den gang for skik, mændene, når de samledes, at de sad og spurgte hinanden til i bibelen. Det var deres tidsfordriv både til gilder og andre...
I hver kirkeby på Mols er en gildespold. Når der er bryllup, samles alle, både gamle og unge, på gildespolden som nysgjerrige for at se brud og brudgom. I Agrie er gildespolden henne ved smedjen. Lærer Lund, Agrie.
Kirsten Marie Pedersdatter er født den 27. oktober 1827 i Bodholm i Nielstrup, Rud sogn, sønden for Rud kirke. Faderen var fra Nielstrup fra noget, der kaldes Sahule. Stedet blev af bedstefaderen flyttet ud fra byen og op til Sahulesled. Moderen er født i det sted, der endnu er lige ved kirken. Senere kjøbte faderer. en gård i Villendrup, som Kirsten...
Her holdt de grandestævne. Grandefogden havde en kjæp for hver mand i Jerup, og når en mand havde tøjret over på en andens mark, skulde han have en knæpping (o: skure) pi hans kjæp, eller han skulde knæppes, som det kaldtes. Den gjaldt fire skilling, hvad enten det var i korn eller græs. Så skulde de samles på en bakke her midt i Jerup by, der kaldtes...
Der har ikke været andre gilder her i sognet, lav æ kan huske, end Kirkens øl. Der var en kirkeværge og så 12 mænd, som de kaldte for tolvmænd, de var valgt af beboerne. Disse tretten mand tillige med hver sin karl de samledes til det her gilde, der holdtes i efteråret i oktober eller november, og det var altid ved kirkeværgen, der førte regnskabet, og...
I forrige tider havde de i Hammershbj så meget gadejord og forter, og det lejede de hen til de mange husmænd. De kunde leje en ager hen for en pot brændevin. De penge, som kom ind af det, dem brugte de til at gjøre et gilde for, som de kaldte videgilde. Mændene samledes da og fik deres sager i bylaget ordnede, og så drak de jo pengene op, der var komne...
De gamle havde tyregilde og tiendegilde. Tiendegildet var for hele pastoratet. Mændene samledes sognevis hos præsten, der skulde give en pot øl til hver gårdmand, og en halv pot til hver husmand. Så drak de øllet hos ham og fik brændevin og skåret smørrebrød til. Nu hentes øllet i ankere i præstegården og drikkes andensteds. Peder Svane, Hornum.
Her havde ungdommen pintsegilde. De samlede penge til malt, og søndagen før pintse bryggede pigerne godtøl til det i den gård, hvor gildet skulde stå. Fredag aften samledes så både karle og piger i gildegården for at smage øllet. Så kom de igjen 2den pintsedag. Et par af de ældste af karlene stod da for at uddele pintsekjærester. Når de nu vidste, at en...
Kolente er en slags eftermiddagsbesøg af folk i gildeslaget. N. Lindberg.
Der kan blive syv slags øl af én portion malt. 1. Øol. 2. Godt oøl. 3. Gildes-øøl. 4. Spindekonna-øøl. 5. Dagligt oøl. 6. Pjerri. 7. Verri. Bornholm. Chr. Weiss.
Befæelser: gilder; øwerslawklud: kastesjal; foormak: overskjorte; en lannd: et klædningsstykke for småpiger, skjørt og liv i et: salåpdug: et slags sjal; mier te irrelehed: noget, der er pænere end til daglig, men heller ikke helt fint; busserondt: lang uldentrøje. Anders Nissen Degn, Skjærbæk.
da.etk.JAT_06_0_01015
Bojler å gilder de ær de helst a vild', harre å plåww kommer alder i mi håww, Sffeeb å tæmm vel a så gjår fåglæmm. C. Sch.
Når de gamle kom sammen til gilder og sammenkomster, var der ikke noget ved det, hvis de ikko kunde komme til at slås. Så var der to mænd her i byen, den ene hed Lavst Sørensen, den anden Per Eskildsen. Mens de var unge mænd, sloges de altid ved sammenkomsterne, men da de nu blev gamle, sad de en gang og snakkede sådan i skikkelighed. Da sagde Per til...
På Højbjærg vesten for Kjelst er der en grav som et kryds, og der har æ hørrer holdt pintsegilde. De gik omkring og samlede mælk til gildet. Én, de kaldte BlindeKristian, spillede for dem, og de dandsede så rundt om det kors. Mette Nielsdatter, Kjelst.
Her i Borup havde de forhen kun en tre køer i hver gård, og når de skulde til gilder, måtte de kjobe det smør, de skulde bruge til send. Skatterne fik de ind ved husflid af limer og puder, som de solgte i Horsens. Risene hentede de henne ved Alling lige under Himmelbjærg-Kold. og sådan slistrede de ved med det. Dørup.
I Ning herred har gajelams-gilderne også været almindelige, nu er de nok omtrent ophørte. For en 1015 år siden gik det til på følgende måde. På en vis dag samledes karlene, og ved lodtrækning eller stemmegivning blev én af dem udvalgt til formand. Han uddelte gajelammene for det følgende år. Gajelamsgildet blev holdt ved påsketid. Gajebasse kjendes ikke...
Voldborg aften blev der spigret en gren fast i majstangen foroven, og de klov derop med den. Men nu hejser de grenen op. Der bliver den siddende til pintsedag. Når der er brændt blus Voldborg aften, går de om til livert sted og synger maj visen, og det varer hele natten, inden de kommer helt rundt. Pintsedags eftermiddag går de så rundt igjen med to...
Wæ te wenwesgilld: stå uden for ved et gilde og kige ind ad vinduerne. Lødderup. K. J. Lyngbys saml.
da.etk.JAT_04_0_00377
I gammel tid brugte de her trolovelser otte dage før brylluppet. Den varede i to dage. En mand i Jerup han var til trolovelse et andet sted i Jerup, og så tykte han ikke, han kunde få tid til at være borte så længe. Så tog han hjem og gav sig til at plove på hans mark. Men de andre gjæster gik bag efter og fandt ham og tog så hjulene af ploven og trak...
A havde en Svigerinde i Ildved, der hed Ane Nielsen, hun gav sig meget af med at klæde Lig og koge Gilder. Hun vidste altid, når hun skulde hen at klæde Lig, for det kunde hun høre på hendes Sags. Maren Jensen Kjær, Ølholm.
da.etk.DSnr_02_H_00283
