Der var en ovre i Vinkel, de kaldte den Slemme Kristen Odsgård. Han var gal på Præsten, og så en Nat rejser han sig og går derop og sætter en Svovlstik til Præstegården, så den brændte. Sådan brændte han Præstegården af tre Gange, og der var ingen, der kunde få Redelighed på, hvem der havde gjort det. Det blev først opdaget, da han skulde til at dø, for...
da.etk.DSnr_04_0_01002
En Kone i Nyrup var bleven syg, og Begen blev hentet. Han erklærede, at hun var forgjort, og om en vis Tid vilde den Slemme komme igjen. Men så fik han i Hemmelighed en Frø sat i Tøjr i hendes Sengehalm og beregnede, at efter en vis Tid skulde den give Lyd fra sig, det var så den Slemme, der kom. Så skulde de jo hente ham igjen. Da Frøen blev sulten, gav...
På Buurgårde var der meget Spøgeri. De havde fået en ny Karl, og om Natten vågnede han ved, at der kom en Befordring kjorende ind i Gården med fire sorte Heste for. Han sagde så til en anden Karl, at han skulde stå op og spænde fra, for han var jo selv nylig kommen der og kj endte ikke noget til det. Men den anden Karl sagde: »Den Befordring passer sig...
Jeg havde en Broder, der var meget syg. En Aften vi sad inde i Stuen, hørte vi et stort Klask i en Stue ved Siden af. Vi gik derind for at se efter, men kunde intet opdage, og to Dage efter var min Broder død. Ry Højskole.
da.etk.DSnr_02_H_00354
Do mo endt hwøjsel om Awtningen, få så komme Fanen. Randers. Opt. af Lærer R. C. Andersen, Randers, f. T. på Djursland.
da.etk.DSnr_06_0_00121
Jower har hoved og ojne i begge ender. Lars Nielsen, Vinkel.
da.etk.DS_02_E_00181
En Præst, der hed Peder Holst, han prækede til Førstpræken i Hvirring og til Middagspræken i Hornborg og Eftermiddagspræken i Tandrup. Derefter red han fra Tandrup Kirke over til Lundum til hans Broder Magister Jens og spillede Trekort fra Langfredag og til Påskemorgen, og så begyndte han at præke i Tandrup og fortsatte i Hornborg og endte i Hvirring. Så...
I Hemmed og Bonderup sagde de gamle: De wer u ottes eller it, I Gjerrild: endtes. De siger hun til klokken. Ent. klåkken, kattin, sængin; At. klok-æen, katøen, sængen. TJbest. bæste, hest. bcestøen. Gjerrild.
At et Barn er forbyttet, kj endes på den blegere, blålige Ansigtsfarve, og på, at det er mindre af Vægst og ofte puklet. J. Madsen.
Ude ved Frisenborg havde de fået en ny ridefoged, der var så slem til at plage hovbønderne. En dag om hosten, de var nede ved Mosager ved Hammel at arbejde, flokkedes de så om ham og slog ham ihjel. Det blev aldrig opdaget, hvem det var, der havde gjort det. Kristen Kristensen, Ry højskole.
En kone var kjærester med karlen. Om natten tager de persejærnet og et stort søm og hesker det ind i mandens tinding. De glemte at trække sømmet ud. Han blev begravet, men mange år efter opdagedes drabet, da en grav blev kastet på kirkegården o. s. v. Mette Marie Vig, Ølgod.
Der har også været noget galt på et Sted, hvor der har ligget en By, som hed LammestrupC?). Per Andersen af Halling kom kjørende der forbi en Aften. Lige med et standser Kjøretojet, og det var ham ikke mulig at få Hesten frem. Han står af og går rundt om Vognen, men kan intet opdage. Han beder måske en Bon, og så står han op igjen, og nu kunde han kjøre....
Om Vedbygård fortælles også, at det en Gang har været et Kloster, og en god Fjerdingvej derfra ved Tis Sø ligger Sæbygård, som også skal have været et Kloster. Der skal have ført en underjordisk Gang fra det ene Kloster til det andet, og der har været gravet på Vedbygård for at finde den, men de har ikke kunnet opdage den. Olga Olsen, Tåstrup. Ruds-Vedby...
På Hæsum Mark i Øster-Hornum boede en Gårdmand, der lå syg. Konen hørte da en Nat en Røst ved Vinduet, som sagde: »Mads!« det var netop Mandens Navn. Hun stod op og så' ud, men kunde ingen opdage. Dagen efter døde han. Lærer Olesen, Gjerding.
Løjtnant Bisgård, der ejede Linderumsgård, havde dilirium. Hau bandte og sakkenterede, og min kone og fruen sad vagt over ham alle stedens. Så lige med ét hørte min kone et skrald uden for vinduet. Hun troede, det var en skiferplade, der faldt ned, men om morgenen var der intet at opdage. Efter den tid blev han rolig. Kristen Peder Jensen, Linderumsgárds...
I Søren Bødkers gård var der lige før højtiderne sådan brølen i deres stald, og deres bindehund måtte al tid dø. Hunden kunde mærke det og løb ind og ud af gården, men søgte al tid til nordsiden. De har haft mange hunde i den gård. Når det var allergalest, kom folkene ud at se efter i stalden, men da var der ingen ting, og kreaturerne lå ned, så det...
En soldat, der havde tjent i Krog i Ørre, var bleven skudt henne, og så kom han der til om natten og foer op til Sunds præstegård i et gloende hjul. Der var altså noget, som ikke var blevet opdaget. Han kom helt fra Kjøbenhavn og var på et skib, og de kunde ikke sejle for ham. Sunds præst, hr. Høeg, manede ham nær ved gården. kirsten marie...
I Jens Larsens gård var der malør ved højtider, og det blev ved, indtil højtiden havde ende. De har set en rytter, men hesten var uden hoved. Det er ellers ikke til at opdage, hvad det er. kvorning.
Der var et gammelt æbletræ i Lønborggårds have, da de hug det om, fandt de hovedet af et lille barn, og ingen kunde opdage, hvordan det var kommet der. Det fandtes i min drengetid. Ebbe Smed, Torstrup.
Der skal ligge en stor skat i Ris eng sønden Vejen, og man har søgt meget efter den, men kan ikke få den opdaget, fordi det ikke kan oplyses, hvor langt Ris eng egentlig strækker sig. Sagnet siger, at når den findes, skal den kunne betale al Danmarks gjæld. Andre fortæller: syv års skat. niels li.
