Udenfor fiskerlejet Snekkersten syd for Helsingør ligger eller lå indtil for få år siden en del store sten i søen. Den største af disse kaldes Snekkersten eller Snekkesten, fordi i gamle dage snekkerne blev bundne ved den. Overdelen af den var temmelig smal, så at et reb kunde slåes om den. Hver gang den sten lugter varmt brød o. s. v. p. stolpe.
Folk så et gjenfærd på Kundby kirkegård endog gå om dagen og klage sig og somme tider lægge armene på muren. En aften befalede pastor Busch, at hans ridehest skulde sadles, men ikke bindes. De kunde se, præsten gik op og ned ad gulvet inden for vinduerne, og endelig kom der bud fra Kundby præst, om pastor Busch snarest mulig vilde komme til ham. Det stod...
På Tølløsegård havde man en gang en barnepige, der kunde lidt mere end sit fadervor. Da bønderne en dag var til hove at pløje, gik det så rask, at herremanden morede sig ved at stå oppe på en forhøjning i baven og se på dem. Barnepigen gik med hornene der ude, men hun narrede dem, og det kunde herremanden ikke lide. Han sagde da: »Du er en slem én, du,...
På Vollerup byes jorder, nogle 100 alen fra Kattegattet, ligger en bredagtig høj, som kaldes Kirkebjærg, fordi Raklev kirkes opførelse først var påbegyndt der. Men vandtrolden i Kattegat omstyrtede om natten .... Nu forsamledes menighedens ældste og rådslog om, hvorledes de bedst skulde overvinde trolden. Han var nemlig så stærk, at han kunde kaste en...
Kniber man én, og stedet længe holder sig hvidt, er han arrig. H. V. R.
På Herregården Mosegård, ikke langt fra Mårslet Station, boede en Herremand, som havde en vogsen Datter, og hun var forlovet med en ung Mand, der hed Jørgen, og som udgav sig for at være en Herremandssøn. På den Tid var det slemt med Røverbander, og så en Aften, da Herremanden havde været i Århus, blev han på Hjemvejen overfalden af Røvere. I Slagsmålet...
Forhen var det galt i Hjortlund præstegård. De kunde ikke holde en vis dør lukket, og kreaturerne kunde de ikke holde bundne. De måtte binde dem i tækkereb. h. a. wulff, hjortlund.
da.etk.DS_05_0_01684
tjelkinge bakkes skrænterer udskiftede mellem byens forskjellige gårdejere, og om et af disse »skiften* en ager, der, så vidt jeg mindes, kaldes Onnelykkekrogen tindes det sagn, at i ældre tider, når kornet på denne ager var modnet til at hoste, bragte bonden, som ejede den, et stort fad risengrød og et anker 61 ud på ageren lidt for solnedgang,...
Kræ Katborg i Bind sagde om melgrod: En ka gi et en tæsk mæ æ tånng å hænied mæ dæm. Det blev så en sige efter ham : Det kan en gjore ved, ligesom Kræ Katborg gjorde ved æ melgrod. Lars Kr. Kristensen, Fastrup.
Den, der binder det sidste rugneg, får æ rowwrep. Den, der får det sidste bygneg, får æ byggonnis, og det sidste havreneg kaldes æ havrehwæes. Staby. E. T. K.
Om Tvilum kirke, der ligger i et morads, har jeg hørt fortælle, at et par stude blev bundne til et par hjul, og så blev kirken bygget der, hvor de lå. e. t. k.
Der var en herremand på Langeland, der hed Hastrup, han levede på den tid lige før stavnsbåndets løsning og var slem til at plage bonderne. En gang var han reden ud til hovbonderne, som var beskjæftigede med skovning, og da falder de over ham, river ham af hesten, og binder ham til den, og så lader de den løbe tilbage til gården igjen. Bønderne sagde om...
Til sos må der ikke strikkes, da sæ vinden bindes. J. Sehiørring.
Når frugttræerne ikke vil bære, afhjælpes det vod, at en frugtsommelig kone. før sol star op, går ud og binder et halmband om dem. Jørg. H.
Brudgommens moder skal bindes til sengestolpen hjemme den dag, sønnen bliver viet. p. Jensen.
Min mands fader havde aldrig haft et par underbugser på i hans dage, og han havde blot et bul med bindærmer på overkroppen under vesten. Han blev 84 år, da han døde, og havde aldrig været syg i hans dage. Mette Katr. Mogensdatter. Kjællinghøl.
Når man binder dyvelsdræk på fårene, tager ræven dem ikke. Chr. Moller, Ringive.
