617 datasets found
Danish Keywords: øre Place of Narration: Vinkel ved Viborg
Vi får blæst, når hønsene flyver til vejrs. Lars Nielsen.
da.etk.JAT_03_0_01308
Det gik ødselt til på Randrup. De havde de fattige koner og husmandskonerne til at plukke gjæssene. Lange-Jens skulde bære dem ind til dem, og så sad de om et kar og plukkede. Så smed han dem ned i karret til dem, te fjer og dun fløj dem om ørerne, det var jo for at have spil af det, og når de var færdige, havde de lige så mange fjer, som da de begyndte....
da.etk.JAH_02_0_00091
Gamle Knud Mejlhede kom fra Odsgærd og vilde hjem Ligesom han vrider fra vejen og går op ad hans egne agre, ser han, der kommer én ridende på vejen til Odsgåid. Han bliver stående og vil se, hvad det er for én, da det var en underlig tid, og det var så klart månelyst vejr, snart som om hjemlys dag. Han kunde se en tid, før han kom til ham, at karlen...
Der var en gammel mand nede i Enyedal, de kaldte ham „den gamle Krage", og huset, han boede i, hed æ kragerede. Det var en gang, han var ude at sejle og nær havde druknet. Så fandt han på at bede: „Herre Gud, hjælp mig nu, a véd, a overrumpler dig ikke til hver tid." En gang var han ude at stjæle et træ i præstens skov. Det viser for, at der den gang ude...
da.etk.JAH_06_0_00144
Kragen. Da han havde trådt tojrerne ned i røddojet i engen, kunde de spore ham i duggen og fandt såledos tøjrerne. Vinkel. Lars Nielsen, Vinkel. Om Kragen findes mere udførligt i >.)yake Folkeminder” VI s. 102.
da.etk.JAT_05_0_00235
I Soby ved Tastuni so var der 1864 et åshus. Der var suler midt hen art, og der var fire støtter midt inde i huset. Der lå en egebjælke hen ad klofterne. Vogn Pedersen, Vinkel.
da.etk.JAT_03_0_01698
Når Mikkel Bødkers kone skar hul på en kage, så sagde hun somme tider: “A, jøsses misæel, vi spørger snart lig”, men hun vilde ikke sige, hvorpå hun kunde se det. Lars Nielsen.
da.etk.JAT_03_0_01621
Den første soldat, der faldt i 1848, hed Sejr, og det tydede da på, at vi skulde vinde sejr. Lars Nielsen. Godt vejr.
da.etk.JAT_03_0_01259
Ser man en vib1 flyvend' og en plov dryvend' og en stork flyvend', skal man blive flittig og gjerrig det år. Lars Nielsen.
da.etk.JAT_03_0_01025
Mikkel brugte, når han vilde vide, om en svanger gik* med en pige eller dreng, at tage det stykke brusk, der sidder inden for brystlappcn på et slagtet får, og kyle det hen på væggen, idet han sagde;. “Bliver det en dreng, så stat, bliver det en pige, så plat”. I det samme må han jo have nævnet et navn stille for sig selv, men det talte han aldrig om....
da.etk.JAT_03_0_00727
Det er slemt, når hjulene løber helt rundt på fingerenderne, det betyder uheld. Lars Nielsen.
Man må ikke klippe negle om mandagen, for ellers vil man ikke få lykke til arbejdet hele ugen igjennem. Tarup. Lars Nielsen.
da.etk.JAT_03_0_00475
Hvis et kvindfolk har en bitte pjaww, der bestandig vil blatte ned fra det andet hår omme på siden af hovedet, og det falder ned imod øjnene, betyder det, at hun bliver enke. Lars Nielsen.
da.etk.JAT_03_0_00391
En skal have sine klæder hængt ud Kristi himmelfarts dag, så går der ikke bog i det, og de bliver ikke mulle. Mors. Lars Nielsen.
da.etk.JAT_03_0_00305
Min bedstemoder vilde så gjarne have en ormehinde, den lagde hun imellem hendes klæder, så gik der ikke orm i det, Lars Nielsen.
I Skovs tid sad en studedriver og drak i kroen, mens studene gik af sig selv til Randrup. Han bebrejdede ham det, men driveren svarede: “Som herren er, så følger ham svende”. Lars Nielsen, Vinkel.
Når de tager i hornene af en snegl og kan kyle den kbag over deres hoved, så skal de finde en ting, inden de kommer hjem. Lars Nielsen.
da.etk.JAT_01_0_01402
Alen føder levende unger. A traf en gang en gulmavet ål (grødeål) med en ualmindelig stor mave. Da vi sprækkede den, lå der to store poser på lige side i den, og de var fulde af ene hvide orm af tykkelse som en for synål. Når en så dem igjenuem forstørrelsesglas, kunde man se, at de havde manke og øjne. Navlen var stor, så den allerede havde skilt sig...
da.etk.JAT_01_0_01376
Om foråret, når tattetiden begynder (d. e. når ellerne begynder at springe), så begynder ålene at skride og er lettest at fange. Det gjør ikke noget, om det end fryser så hårdt, at der er is på pulmestagou. Den rigtige tattetid er dog om sommeren, når havren begynder at skride igjennem (skydes). Men kommer der så en frost-ur, så bider ålene ikke den nat.
da.etk.JAT_01_0_01375
Det skal helst være en fredag aften, folk mærker deres lam (klipper dem i oret). Lars Nielsen.
da.etk.JAT_01_0_01103