926 datasets found
Danish Keywords: øre følge
Når Vendelboerne får et nyt kreatur, hvisker de følgende ind i øret på det, for at det ikke skal løbe bort: »Hør, bitte N. N. (navnet), her skal du gå og her skal du vær', hvor du er kommen fra, er gården ød', folken' død' og husen' ned', der skal du åller ker' dig efter mer'«. I navnet F., S. og H. Nik. Chr.
Her var bryllupsgilde i tre dage: fredag, løverdag og søndag. Den mellemste dag dandsede de bruden af laget. Bruden dandsede forst med brudepigerne, så med de andre piger, med hver levende sjæl. Nu dannede de kreds om hende, og så brød konerne ind og vilde have fat i hende. Så skulde hun dandse med hver kone. Én må nok sige: Den arme brud! Brudgommen...
da.etk.JAH_04_0_00195
Alle insekter er døve uden øren og horelse. Men klingen på bækken for bierne er ej opkommen for deres men for naboernes skyld, at de skulle vide bierne den at hore til, som følger dennem efter med klang. De vulgi.
da.etk.DS_06_0_00978
I en dal vest for Viborg gik en gjenganger. Så kom en mand kjørende en aften og vilde gjennem dalen, og han havde travlt. Vest for dalen lå en gård, og den kom han om ved. Manden der rådede ham fra at kjøre videre. Men han skulde hjem, og så kjørte han i Guds navn. Midt i dalen gjør hestene holdt og kan ikke komme af stedet. Så står han af og ser sig om,...
da.etk.DS_03_0_02435
Der er også Spøgeri på Donneruplund. Der er Plantning på begge Sider af Vejen ned efter Give, og der skal gå en Dame fulgt af to sorte Hunde. En Aften kom der en Mand og fortalte, at de havde været efter ham. De kom nede ved en Kalvhave, og så blev de ved at følge ham, til han kom ud af den Plantning. Give S., Nørvang H. Kristen Mortensen Hauberg,...
da.etk.DSnr_05_0_00723
A tjente ved Nikolaj Dals i Åstorp i 11 År, og hans Kone fortalte mig en Historie omme fra Halk, hvor hun var fra, men a véd jo ikke, om det er sandt. En Mand skulde kjøre til Mølle med et Læs Korn, for der skulde være Bryllup. Det blev sent for ham, inden de blev færdige med Malingen, og så siger Mollersvenden: »Du må ikke kjøre hjem i Aften, for der er...
da.etk.DSnr_05_0_00558
Min fader så tit Parykmanden, når han gik med hans bøsse om aftenen. Han havde et forfærdelig langt hår, der nåede ned over hans øjne. En gang kom han til at følges med ham, og da de så kom til en korsvej, standsede Parykmanden. Så vilde min fader se tilbage efter ham, og da var han bleven så lang, at han snart ikke kunde se til ovret af ham, og så med...
da.etk.DS_05_0_00168
Provst Mollerup i Harridslev var noget en klog mand. En gang var der bleven en fjæl borte i præstegården, men da de sagde det til præsten, sagde han blot, at den kom nok igjen. Lidt efter kom der én løbende, så tungen hængte ham ud af munden, han kom med fjælen tilbage. Der var en mand, der hed Jens Moestrup, han gik og handlede, folk havde ellersen...
da.etk.DS_04_0_01008
En barselspand er en kovse med hank og uden ører; klatjållingcr: smågjæld. Vendsyssel.
da.etk.JAT_06_0_00951
Kommer en frugtsommelig kvinde, til at gå, hvor hun har seet en hare lobe, da får barnet lange øren. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_04_0_02315
Hvis hestene langsomt trækker et lig, følger snart én efter. Nik. Chr.
da.etk.JAT_03_0_01673
Det er meget uheldigt først på året at se en død hugorm, den skal være levende. J. Kr. Nielsen, Grindsted.
da.etk.JAT_03_0_01064
«Havde jeg vidst, at hvilen var så god, skulde hæssene have fulgt mig både.» Lærer Hansen.
da.etk.DS_02_B_00051
Følger vi Fåborg-landevejen fra Kværndrup by efter Egeskov, så finder vi lidt uden for byen, der, hvor vejen svinger lidt til højre, en banke inde i Vestermarken til højre for landevejen, som kaldes Rubbjærg (Rugbjærg). Denne banke har før stået på fire pæle, og man har set bjærgfolkene dandse der inde under. p. Jensen, Kværndrup.
da.etk.DS_01_0_00739
Godt er det at møde en vogn, når man går ud, men bedst at møde en rytter. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01097
Det bedste bly til ørenringe er kirkebly, men det skal stjæles. D. .1.
da.etk.JAT_03_0_00428
Ringer det for det højre øre, skal man tænke på én, holder det så op, har han også tænkt på én. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00425
Når det synger for ørerne, kan man på samme måde få at vide, hvem det er, der taler om én, ved at tænke sig om og mærke sig den, man tænker på, når ringningen borer op. Postbud Pedersen, Fredericia.
da.etk.JAT_03_0_00423
Når det ringer for det venstre øre, bliver man rost af en eller anden, og når det ringer for det højre ore, bliver man lastet. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00422
Når man synes, det ringer for sit venstre øre, skal man bide i sin venstre lillefinger, så holder det op med at ringe, ti da bider den i sin tunge, som taler ondt. N. Kr. P., Gr.
da.etk.JAT_03_0_00421