119 datasets found
Place of Narration: Munkebjærgby
Denne bog det er min, kjøb dig én, da er det din, bogen den har intet liv, hvo, som stjæler den, er en tyv, da skal jeg tage mig en kniv, jage den i hans lange liv.
da.etk.JAT_06_0_00740
Denne bog er i min eje, Jesus, lær mig dine veje, at jeg salig blive må, når jeg skal af verden gå.
da.etk.JAT_06_0_00739
I Søndersø boede en fattig huskone, som havde en rig søster, der havde været gift med en gartner Frandsen. Huskonen fik hvert år en lille sum penge af søsteren, og hun plejede da at sende hende et takkebrev, men da hun hverken kunde læse eller skrive, henvendte hun sig til min fader for at få ham til at skrive for sig. “Hvad er din søsters adresse?”...
da.etk.JAT_06_0_00088
To brØdre boede i én by, og den ene røg tobak, den anden ikke. Han, der ikke røg, foreholdt sin broder, at det valen skam at give penge ud til unj'tte. men det hjalp ikke. Da tog han sig over, hver gang broderon kjøbte tobak, at lægge så mange penge til side i en skuffe, som tobakken kostede. Efter tre års forlob havde han 30 daler i skuffen, og nu...
da.etk.JAT_06_0_00056
Jeg skulde bilse på mandag fra tirsdag, om I på onsdag vil på torsdag komme til os på fredag, spise til middag på løverdag og følge os i kirke på søndag. Ost og smør bar vi ikke, kjød og fedt får I ikke, men vi har noget tyndt øl, som ligger på hældningen, det er lige så jævnt som en vælling. Kommer I så, folk? Anton Nielsen.
da.etk.JAT_04_0_00270
Når én er ved at do, må der hentes nogle folk til at se død på ham. Anton Nielsen. Ens grav.
da.etk.JAT_03_0_01521
Halm, som lig har ligget på, må ikke bruges eller komme i møddingen, men skal lægges på loftet. Anton N.
da.etk.JAT_03_0_01507
Når der fodes mange drenge, betyder det krig. Anton Nielsen.
da.etk.JAT_03_0_01258
Ser man ploven drivende og storken flyvende, skal man rejse inden et år. Anton Nielsen.
da.etk.JAT_03_0_01146
Dersom et barn bliver slået med en fejekost eller puttet ud igjennem et vindue, bliver det ikke større, end det er. Anton Nielsen.
da.etk.JAT_03_0_00821
Når en doktor hentes til en barselkone, og barnet er dødfødt, tager han det med sig for at brænde pulver af det. Anton Nielsen.
da.etk.JAT_03_0_00742
Den smørelse, som flyder fra kirkeklokkens aksel og ned ad klokkestolen, brugtes i gamle dage og bruges måske endnu til at fordrive fostre med. Men den skal skrabes af i tavshed og lige i det lag, solen går ned. Anton N.
Når man sidder ved et gildebord og to glas, der går på omgang, modes, da skal det næste gilde være hos den, ud for hvilken det sker. At. N.
da.etk.JAT_03_0_00667
En gårdmandsenke lod sin søn gifte sig, og de unge folk skulde arve gården efter kende, men hun vilde være manden, så længe hun levede. Da hun nu tillige var stræng og ga'., havde svigerdatteren det kun simpelt i alle måder. Da den gamle en gang havde plaget hende lovlig meget, sagde hun, at det var ikke til at holde ud, og at hun vilde gå op på loftet...
da.etk.JAT_03_0_00533
De skal dø under åben himmel, som sover med åbne øjne. Ant. N.
da.etk.JAT_03_0_00412
Horer man gjogen fastende forste gang, kan man ikke trives. At. N.
da.etk.JAT_01_0_01442
Når man maler malt og hælder det på skruen af en pose, vil der på den gård blive fodt posegrise (s>: grise med stort brok under maven). At. X.
da.etk.JAT_01_0_01253
De heste, som har trukket et lig til kirkegården, må spændes fra og bringes til at snuse til ligkisten, ellers vil de ikke lykkes og trives mere. Ant. N.
Hanekam og kabbelog det er godt til gamle og. Anton Nielsen.
da.etk.JAT_01_0_00964
Pæoner må der aldrig flyttes med. At. N.
da.etk.JAT_01_0_00207