103 datasets found
Place of Narration: Gangsted ved Horsens
Hylken: a, det rundtræ, som sættes ned i væld for at samle vandet, dette kaldes, om jeg ej fejler, i andre egne et holk. Da har vi overgangen til b, det blad, der omgiver vippen på kornet, forend det skyder frem, under fremskridningen siges kornet at stå i holk. H. Brøchner.
Michael Johansen, almisselem, dod 22. april 1836 af gigt i hovedet. Mærkelige vare hans fata. Han var fodt i An, oktober 1769. Under en strid, som hans fader, Johan Henrichsen havde med sin husbonde, kammerråd Soltoft på Tyrrestrnp, rømte sønnen, denne Michael Johansen, i en alder af ca. 20 år fra godset, Hans forste hensigt var vel at undgå udtagelse...
Den 26. februar 1838 døde Anders Hansen, forhen gårdmand i Brigsted. Selvmorder. Forste spor af vanvid robede Anders Hansen i juli måned 1815, og allerede da gjorde han forsøg på at ende sin ængstelige tilværelse. I juni 1"32 skar han sig i halsen, stak sig i underlivet og sprang derpå i bronden. Han beholdt dog livet og bar tilbragt tiden siden i en...
De kraftudtryk, som vi kalder eder, bruges des værre meget i daglig tale. Dog er det såre sjælden, at de anvendes i præstens nærværelse. Der hjælper de sig med forsikringer som: Hille marri, missen, denne mand, denne karl, Herren ta mig, moj, me å seen, Gud hjælpe mig, vær en skjælm, få en tyv, få skam, få mæ skam, skam, sandelig, denncmand, Vorherrelil,...
da.etk.JAT_06_0_00766
Provst Vedege: “Hvorfor går I it i kirke, fallil?” Hr. Lillelund: “For jeg kan selv præke, fallil”. H. Br. Hr. Søren Pedersen Vedege i Randers 1754—1793. Hr. Thomas Pedersen Lillelund i Årslev 1758—1781.
da.etk.JAT_06_0_00557
En bonde fortalte Knud He, en bekjendt degn og vinkelskriver, at han havde fundet en agerhønserede med mange æg i. K. H. lagde plan til at fange hønen. Bonden måtte straks vid og opstille en græstorv for reden. I mørkningen fulgte K. H. med ham derud, men K. H. havde imidlertid taget æggene og lagt et af sin egne deri. Bondtn kravlede på alle fire og...
Anders Madsen i Brigsted har formodentlig af drik fået en svækkelse i halsen, der gjør, at hans hoved idelig drejetom til den ene side, så han idelig må rette ved det. Hele Brigsted tror, at Fanden således har vredet hovedet på ham, fordi han forgangen år vovede at gjække ham, idet han vilde vise et stykke lærred, som man tror, han selv havde stjålet,...
da.etk.JAT_06_0_00201
“Prik i lort”, et øgenavn til Samsingerne, udrundet fra deres made at samle tørrede kokasser til brændsel, da de med en pind eller kjæp løsner dem fra jorden og kaster dem på hjulbøren. H. Brøchner.
da.etk.JAT_06_0_00079
Bådbygger Eskildsen havde under den russiske flådes ophold ved Kjøbenhavn i vinteren 1788-89 ydet den betydelig tjeneste. Erkjendtlig sendte Catharina 2 ham en nådig skrivelse og en ring. Eskildsen sendte så hende snart efter en skildpadde og en neger, der forstod ret at tillave den, ti han “vilde vise konen, at han heller ikke var nogen lus”. H. Br.
Den tro på et fatum hørte jeg og en kone nævne, der talte om en besvangret pige og sagde: Sådan en sælle lykke er somme født til. Sligt et fald kan de og befordre ved, at gjogen gjækker dem. Sådan kaldes det, når de hører den fastende. En pige, der ej er vis på sig selv, tager derfor, inden hun vover sig uden for døren, en mundfuld brød, ti da er faren...
da.etk.JAT_06_0_00003
Skjøndt man nærer et begreb om et bestemt mål af menneskets dage, som det ej kan overskride, er de dog så naive, at de tror at kunne euten forebygge eller befordre et menneskes tidligere bortgang. De må således ej vel ved begravelse gå med liget, forend de er visse på, at alle, der vil komme, er mødte, ti sker det, at nogen kom i land bag efter, var det...
Bekræftelse på nytårsaftenens varsler får man ved nytårsnyet. Da går fornemmelig pigerne ud med salmebogen, stirrer på nyet, holder bogen bag sig, slår op i den, lægger fingeren på et vist sted, og salmens indhold, de træffer, leder dem på spor ad skjæbnens skjulte veje. Sjælden undlader de at spørge årets forste ny, og de er gladere ved en bryilups- end...
da.etk.JAT_04_0_00287
Nytårsaften drives adskillige kunster, der ej blot ere lege. Således den med de tre hvalto tallerkener. Man vælger i blinde, hvilken glæde, om man træffer kammen! En høj rødme farver da pigens kinder, ti smykket med brudekrandsen skal hun stå for præsten. Ligger ringen under den omvendte tallerken, det er da så vist, der skal en yngling bejle til hendes...
Inden pigen går i seng nytårsaften, gjør hun endnu et forsog på at vide noget om, hvad året vil give. Hun kaster skjodeslost sin træsko af foden bag sig, og af dens stilling mod døren tager hun varsel, om hun skal blive i sin tjeneste eller flytte. H. Br.
da.etk.JAT_04_0_00280
Bære julen ud og altså også dens glæder menes den at kunne, der forsmår, hvad der bydes, og intet nyder under sin nærværelse i disse glædens og nydelsens dage. h. Br.
Gadelams-urter: skjæmtsomt kaldes således tidslerne mellem komet i hosten, ventelig som lucus a non lucenda, ti det var dog langtfra ikke sådanne urter, karlen vilde byde sit gadelam. H. Br.
da.etk.JAT_04_0_00016
Ægteskabet lignes ved en musefælde. Der står mange udenfor og vil ind, men når de kommer inden for, så vil de gjærne ud igjen. Lærer Larsen, Vinding v. Roskilde. Til 14. Folketro om kjæresteri m. in.
da.etk.JAT_03_0_01814
At en høne galer, er et meget ondt varsel. Det hedder derom: Når høne hvejrcr på råne, gjenner det enten mand af stov1 eller ko af klov'. Således traf det her i Elbæk i dette forår; både hos Thomas Yding og Jørgen Jensens havde de en galende høne. Thomas Yding og Jørgen Jensens ko døde. I hvilken gård var der nu mest sorg? H. Br.
da.etk.JAT_03_0_01625
Med lig må man ej stå stille på vejen til kirkegården. H. Br.
da.etk.JAT_03_0_01500
Sildig trækfugl, sildig vinter. H. lir.
da.etk.JAT_03_0_01356