Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
Show More Dutch Keywords
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
Linderumgård skal have stået på en høj, som blev sløjfet, og derved ødelagdes troldens beboelse. De rev så ned, hvad der opbyggedes om dagen, men man blev ved at bygge. Til sidst blev trolden kjed af det og sagde: "Ja byg så, lad så armod blive her mand for mand, så længe verden står." kristen peder jensen, linderumgåhds mark.
Bonden og bjærgmanden satte svin til halvs med hinanden på skoven. Da disse var fedede, og delingen skulde gå for sig, spurgte bonden den anden, om han havde mærket sine. Trolden havde forsømt det og spurgte om bondens mærke. "A slog en krølle på halen af mine,* svarte han og fik nu alle de fede. Men bjærgmanden måtte lade sig nøje med en gammel mager...
Troldene kunde ikke nære sig for kirkeklokkerne og den sorte hund med den hvide ring. Fortalt af en gammel kone i B r å b y. F. L. Gr.
Da troldene rejste, udslyngede de den trusel mod Udby kirke, at tårnet skulde aldrig blive rigtig færdigt, og det stadfæster sig også, ti der er nogle sten, der falder ned af tårnet, hvor tit de end bliver sat op. F. L. Gr.
Der fortælles fra Nørre-Broby omeu dreng, som blev sendt i marken at bente deres får, og undervejs havde besøgt nogle trolde. Men han vidste ikke, da han kom hjem med farene, at det var otte dage siden, han blev sendt ud efter dem. Morten Rosenkjær.
Hver st. Hans-nat står Ulshøj på fire gloende pæle o. s. v. Det var på denne høj, Esbern Snare lå og horte troldens navn. H. A. B.
"Det er godt at leve ved bjærget, for de kan få penge af troldene,* er et gammelt ord. En gårdmand gik for 15, 16 år siden hjem til Ulsted. Da kom der 5, 6 vogne forbi ham der syd for byen. Det var ved midnatstid. Nik. Christensen.
da.etk.DS_01_0_00244
Før måtte bjærgmænd, nisser, trolde, gjenfærd o. s. v. gå på jorden, men efter reformationen må de kun færdes under jorden. J. Jensen, Refshalegård.
Árum-Kári bjó í Selárdal í Arnarfirði og var prestur að vígslu; hann var mesta afarmenni og fjölfróður. Jörðin Selárdalur liggur innarlega í dal og hafði Kári þar selstöð og sauðahús á vetrum. Þverbjörg lágu fyrir dalnum og heita þau Rauðubjörg, var nærri ógengt upp á þau nema í einstigi einu. Það var trú manna að tröll eða aðrir meinvættir hefðist við í...
Sögn af Árum-Kára
I en gård på Hjarnø opholdt sig en gang to kvindfolk, som sad i et af udhusene og vævede for folk. Men de var to ægte trolde (d. e. hekse), de drev det så vidt, at manden måtte søge råd derimod, som han også fik. Han skulde omstrø hele gården med hørfrø, men mest for alle døre. Rådet hjalp dog ikke, ti de fruentimmer var klogere end de fleste hekse, men...
Boslunde kirke mellem Korsør og Skjelskør er temmelig høj og sees milevidt omkring. Men efter den første plan skulde den endda have været mere til syne; den skulde nemlig bygges på en høj banke tæt ved byen. I banken boede der imidlertid nogle trolde, og de vilde ikke have en kirke på deres hus. Bygmesteren begyndte at bygge på banken, men hvad han førte...
Herremændene på Vedbygård i Løve Herred, Sælland, har i gamle Dage været nogle hårde Hunde mod Bønderne. Sådan var der en Gang en Kammerjunker Barner, som havde fæstet det halve af Dravensø, en stor Eng, der ligger bag ved Gården, til en Mand, som hed Ole Måholm, på den Måde, at de skulde slå til Hælvten, idet når Slåtiden kom, så skulde de skaffe lige...
Der er en gemen sagn over Bornholm om én i denne sogn, som hed Bonnevedde, hvilken der skulde være fød af en havfrue, med hvilken faderen havde omgjængelse, den tid han en gang gik ved stranden, hvilken Bondevedde der var synsk, og det kunde se, som andre ikke. Denne, den tid faderen var dod, bekom gården, gav sig i ægteskab, og den tid hustruen blev...
Hamför kemur fram í þjóðtrúnni í enn fleiri myndum en gandreiðin. Mætti nærri segja að gandreið væri ein tegund hennar. Virðist þar koma fram hin rammasta kyngi og trölldómur sem sögur fara af. Heyrst hefur að kyngimenn hafi notað allan haminn af mönnum til að flýta ferðum sínum með því að flá þá , helst lifandi, og hafi sá hamur haft undraverðar...
b) Hamför.
Manden på Jungelgård og Præsten kom en Gang op at trættes om de Tise Trolde. Præsten sagde, at det var noget Snak om de Trolde. Manden på Jungetgård mente derimod, at de nok kunde gjore Kunster. Herremanden og Præsten indgik da et Væddemål: hvis Troldene kunde forhekse Præsten, så havde han tabt, eller omvendt. Herremanden sender da Bud efter en af...
Da Sæby Kirke skulde bygges, boede der en Trold i en Høj lidt derfra, og han blev meget vred over, at der skulde sættes en Kirke på hans Område. Hvad der så blev muret op om Dagen, det rev han ned om Natten, men for at kunne overkomme Arbejdet gik han i Kompagni med en Trold på Ørnebjærg og en på Langemark. Til sidst måtte Håndværkerne gå til den Sæby...
Henne på Dover Mark ligger en Høj, de kalder Troldbakket, og der boede i gamle Dage en Trold. Da Folk så blev dygtige i Agerbruget, gav de dem til at plove der oppe på Bakket både på kryds og tvat. Så boede der en Småmand der nede ved Nedrekanten af Bakket, og han havde et Par Stude at drive hans Ejendom med, men sad småt ved det og kunde ikke vel begå...
En Datter fra Skovsgård i Lindelse Sogn, Ellen, var af Troldene taget ind i Ellensbjærg, en Banke i Skovsgårds Skov. To af hendes Brødre vilde befri hende. En Nat red de rundt omkring Banken så længe, til Trolden kom ud af den og havde Pigen med. En af Brødrene snappede hende, og så red de tværs over en Pløjemark op imod Gården. Her kunde Troldene ikke...
En Karl fra Lellinge var redet til Kjøge for sin Husbond. Da han red hjem om Aftenen silde, kom han forbi en Troldhøj, og han kunde se, der var helt oplyst der henne ved. I det han nu red forbi, kom der en lille grå Skabning ud, og den rakte ham et Bæger med Vin at drikke. Han tog også imod Bægeret, men hældte Vinen ned over Ryggen af Hesten, og så...
IGuæum sogn ved Lemvig ligger mange kjæmpehøje, deriblandt er to, der hedder Store- og Lille-Råbjerg, som ved første øjekast ser ud som de andre; men ved nærmere eftersyn har det vist sig, at de to bestod kun af sand, og er begroet med lyng, medens de andre høje er af muldjord, der ligger i lag, og der gror græs på. Sagnet siger også, at disse to ikke er...
