1,510 results
DE VUURBOL IN DE BOURGOGNE. Het gerucht wilde, dat er 's nachts in de Bourgognestraat te Wijk-Maastricht een vuurbol liep over den muur van den tuin van Jaunez, waar vroeger het klooster der Annuntiaten stond en van nog een oude poort is overgebleven. Menschen van het spoor, die tusschen twaalf en één uur naar huis gingen en de Bourgogne passeerden,...
nl.verhalenbank.42969
Der skal i gammel Tid have rådet en Konge over Salling, som boede på Sallingsholm. Voldpladsen vises tæt ved Åen, der I i r gjennem Ås/edKjær. Han kom en Gang i Krig med Morsø Kongen, der kom med en stor Hær og belejrede Gården. Borgen var dog for stærk, så de kunde ikke tage den med Vold, og så besluttede de at udhungre den. Det gik så vidt, at de kun...
I Efterårstiden, når min Fader stod og tarsk til Sæderug, kunde han om Morgenen stå og se et Lys ved Åen lige i Skjellet imellem Plovslund, Lille-Almstok og Grene. Han så det flere Gange og vidste jo, det måtte betyde noget. Så blev der en Mand henne sådan tidlig i Foråret. Det var hårdt Vejr den Aften, og han var gået vild. »Ham skal a snart finde,«...
da.etk.DSnr_03_0_01332
Søren Klavsen i Hundskjær kom i Tanker om at ville grave Skjellebjærg Høj ud, der ligger 100 Alen syd for Gården. Han kommer så til et Jærnskrin i Højen og vilde jo have taget det op og ført det hjem, men det kunde han ikke. Så går han hjem og siger det til hans Kone, hun hed Ane Kjær, og så fulgtes de ad derop. De vilde hjælpes ad med at få Skrinet op,...
da.etk.DSnr_01_0_00807
Min Bedstefader fiskede sammen med en anden Mand, der hed Jens Fisker og boede i Tirsbæk Huse. Når de havde været ude på Fiskeri, så lagde de deres Båd omme i Tirsbæk Vig, og derfra havde min Bedstefader en Strækning at gå, når han vilde hjem. Så kom der en lille Mand med en rød Lue på rendende efter ham og råbte: »Bi, bi!« Han blev ved at rende efter...
da.etk.DSnr_01_0_00806
Der siges om den fornemmeste gamle kjæmpe Vidrik Villandsøn at skulle været begraven på Ederbæks slet i Grydby mark på denne side eller vesten for Sisebæks mølle, som de store stene står til syne på denne dag, næst op til landevejen, som man rejser til Sølvitsborg. Hvorfor at Vidrik ligger der begraven, mener de gamle, at han skulle selv begjært der at...
da.etk.DS_04_0_00016
Sydost for Lerskov ligger Roll ands mose, der grændser mod øst til et bjærg i den kgl. Lerskov plantage, som kaldes Rollands bjærg. Midt inde i Rollands mose, hvor Lerskov, Bodum og Risjarup marker støder sammen, er der et bul i jorden, som kaldes Rollands kælld. Når man er gået rundt om dette hul, så har man betrådt både Oster-Løgum, Ris og Løjt sognes...
da.etk.DS_04_0_00012
Der skal have været en røverkonge i Torngård, og han skal have stik de to høje an, der kaldtes Mølgårdshøj og Jørgen Mikkelsens høj, de lo navne gik de under i gamle dage. Men den sidste er rent sløjfet nu; den lå lige vesten for Mølgårdshøj. Så fandt beboerne på at grave efter penge i Jørgen Mikkelsens høj, og de fandt tre sorte gryder fulde af ben. Dem...
da.etk.DS_03_0_02241
For en hundrede år siden skal det have hændet sig, at en lille dreng fra Glibstrup, som ligger et par mil norden for Varde, der gik og vogtede får ude i heden, skal have sat sig på en høj og til tidsfordriv har skrabet i højen med sin træskohæl og da have truffet på noget krumbojet i form af et øre af en kjedel. Imidlertid måtte drengen løbe efter...
da.etk.DS_03_0_02207
Om Karen Stigsen her i Tarup fortælles, at der blev stjålet en del penge fra hende. En varm sommerdag, da hun havde sine sengklæder ude i haven for at vejres, bar hun også sine penge derud på en stor melselde. Det var om middagen, da alle folkene sov, men da hun den formiddag havde nydt vel meget brændevin, og det var meget varmt, blev hun tung i hovedet...
da.etk.DS_03_0_02203
Ved Vamdrupgård har der i gamle dage stået en borg på en liden 0, der nu udgjør en del af haven. Dens sidste ejer var grev Plessen, der faldt i det 17de århundrede i krigen mod de Svenske, men hans frue udholdt endnu som enke i tre uger en belejring af fjenden, forsvarede borgen med heltemod, og da den til sidst brændtes, døde hun og hele den lille...
Der var et sted på gården Balces mark, hvor der tit såes lys brænde om natten. En hæls, der tjente i Dake, tog sig en gang for at gå efter lyset, men sådant skal ske med ufravendte øjne, ellers bliver lyset borte. Der må derfor ingen dale eller andre fordybninger være imellem, så man skal tabe lyset af sigte. Men alt det vidste Thomas godt. Han gik efter...
da.etk.DS_01_0_01263
A var en gang ved at grave efter skatte i deu høj, der er oppe på min mark. Før a gav mig til at kaste, havde a set et lys i den sondre side af den i en lyngbusk, og a var lige så tæt ved den, som a nu er ved vinduesposten. Da a fortalte min moder det, sagde hun: "Du må ikke kaste i den, mens a er levende, for a har hørt, te det skulde være slemt.* Det...
da.etk.DS_01_0_01238
Det har givet hvert skunger og rabalder i Mogelhøj her på min ejendom, så det er ligesom a kunde gå op på kirkeloftet og lade eu otte-alens fjæl falde ned på det, men hvad det er, véd a ikke, a tror nu, der er bjærgfolk i den, så kan de andre tro, hvad de vil. En gang lige ved solnedgang, a sad ved den vestre side af højen, så a et bitte kvindfolk komme...
da.etk.DS_01_0_01183
Ófeigur var mörgum góður vinur í raun. Árið 1856, tveimur árum áður en hann dó, kom valdboð yfir skeiðasveit sem fleiri um að skera niður allt sauðfé vegna fjárkláðans. Hlýddi Ófeigur því boði sem aðrir, en var þó einn þar fjárríkasti bóndinn þar í sveit. Var hann líka hreppstjóri og mátti síður um svíkjast. Var haft eftir honum eftir þetta ömurlega...
Sagnir af Ófeigi ríka á Fjalli. 5 af 5.
Jóhann var sonur Guðna Þorkelssonar og Kristínar Jóhannsdóttur. Vegna fátæktar urðu þau að sjá af börnum sínum í vistir jafnskjótt og þau náði því aldursmarki. Jóhann var elstur drengjanna og fór því fyrst frá þeim sem vinnupiltur til Kristjáns Sigurðssonar að Hamri í Laxárdal. Jóhann varð aðalfjármaðurinn hjá bónda, sem hafði fjölda fjár í búi. Voru...
Sagnir Árna Jóhannessonar: II. Fráfall Jóhanns Guðnasonar
Der leefde in âld man, en dy hie trije soannen yn 'e hûs en dy wienen sa lui as stael. De âld man kaem op it sykbêd to lizzen, mar foardat er de egen foar altyd ticht die, sei er tsjin 'e jonges: "Ik ha 't jim noait fortelle wold, mar nou't ik ôfskie nimme mat fan dizze wrâld, sil ik it jim nòu noch meidiele. Jimme witte wol hoefolle lân wy ha. Yn dat lân...
nl.verhalenbank.37192
Bij Aant. 1939, fol. 505a, documentatie §40/1939, F5: ,,Aanbevolen wordt het gebruik van een door Venus beheerst pentakel, volgens de voorschriften van de Grote Kunst vervaardigd uit een stukje huid van een witte geit, zulks op de dag en het uur van de planeet Venus [metaal: koper, kleur: groen; Amadich]. Het pentakel wordt getekend met magische inkt van...
nl.verhalenbank.48626
I. De duivel 1. Zijn U verhalen bekend over mensen, die de duivel gezien hebben of omgang met hem hebben gehad (met hem gedanst hebben, met hem kaart hebben gespeeld), of kent U andere verhalen, waarin de duivel een rol speelt? Gelieve elk verhaal te noteren op een afzonderlijk blad papier en in elk verhaal duidelijk aan te duiden hoe de duivel...
nl.verhalenbank.14775
It spoek en de silerij 'Der waard ek ferteld, dat it skip sûnder oanwiisbere oarsaak sa mar mei de kop yn 'e wâl rûn, of dat de smid it skip op 'e side treau of dat it roer omskuord waard. De skippers moasten foaral op har iepenst wêze op it momint dat in reinbôge mei ien poat op it lân stie, want as de smid dan tichteby wie, koe er twa dingen dwaan— hy...
nl.verhalenbank.13708
2600