Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
Show More Dutch Keywords
German Keywords
Show More German Keywords
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
Den gamle Abelone (Hjort-Abelone) sagde, at der skal have ligget en gard i Nordby ved Pusleddet, der hed Siffridhwøww med de fire forgyldte fløww, og den gård er sunken i jorden. "Her skulde graves", sagde Abelone al tid, "for der må ligge en skat begravet". s. p. decn, nordby, samso.
Der kom en aften en drage til en mands vindue i Klejstrup og sagde: Han skulde komme ud. Men han gav sig god ti d og kom ikke. Endelig kommer den igjen og sagde, at det nu var for sent at komme, nu var skatten hundrede alen inde i Storkbjærg. Således kaldes kalkværket ved Hole mølle. Vokslev.
De gamle så, at der kom drager flyvende og kom trækkende hen i luften med penge. Det mentes jo da og, når de kunde få et stykke egstål kylt hen over dem, så faldt skatten ned, og de kunde få bold i den. g. Hansen, Hårup.
"Vil I mæ no a I il bj ær re driww. så skal I mæ aldrig a Søbårre sø driww." I den so er der eu sten, som er større end et hus, og under den siger de, at skatten skal være. t. Kr. Kr.
Der vår en gang nogle folk, der vilde grave en skat op af en høj; det var st.-Hans dag. De fik også gravet, så de fik fat på en kiste, men da kom der nogle rotter med øjne så store som kruslåg. Den ene sagde til den anden om rotterne: "Se den der!" men straks sank kisten ned fra dem, og de fik den ikke. Niels Johannessen.
da.etk.DS_01_0_01244
I Salt ti in findes en lille by, Drustrup, og ved den er der en høj, hvor over der ofte brænder lys, for der er en skat gjemt. Nik. Christensen.
Ved Langhøj sidder om aftenen en spindekone med sin rok. Medens rokkehjulet snurrer rundt, synger hun: "Håår-snåår - fire og tyve mark i timen." I højen har man hørt kistelåg slå i; der er nemlig en skat begravet. J. Grønb. Pedersen.
Líklega síðustu draugarnir sem vaktir voru upp voru í Mosfellsdalnum. Það var vakinn upp einn draugur. Það voru miklir galdramenn í Skógum líka. Guðmundur hét einn galdramaður. Hann hafði tvo stráka sem hann notaði í sendiferðir, þótti frekar mikill misyndismaður og talið var að hann vildi gera meira ógagn en gagn með þeim. Það var sagt að hann hefði sett...
SÁM 90/2236 EF
Hermann Jónsson bóndi í Firði í Mjóafirði, er lifði fram fyrir 1800 þótti bæði töfrafróður og göldróttur. Kom honum fátt á óvart og olli það því að hann hafði draumkonu. Sú er sögn að hann ætti draumkonunni að þakka peningaeign sína. Hann var á ferð um Eyvindardali og sá þá vofu eina grúfa yfir þúfu undir Valagilsárfossi sem hún ætti þar eitthvað....
Draumkona Hermanns í Firði
Fyrir löngu bjó aldraður bóndi á Vestfjörðum, sem var svo ríkur að hann vissi ekki aura sinna tal. Peninga sína geymdi hann í kistli og kveið fyrir að verða að skilja þá við sig. Bróðursonur hans einn virtist myndi erfa hann, en karl bar kala til hans og gat ekki unnt honum fjárins. Nótt eina í niðamyrkri gróf hann peningakistil sinn. Litlu síðar dó hann...
Peningakistillinn
Björn Jónsson hét prestur kallaður gamli í Árbókum. Hann hélt Hvanneyri í Siglufirði. Sagt er að hann væri fjölkunnugur og glettist oft við bónda þann er Höskuldur hét og bjó í Höfn í Siglufirði. Þeir beittu hvorn annan ýmsum brögðum og hafði hvorugur betur. Þeir tóku að eldast og Höskuldur hélt sig eiga skammt eftir ólifað. Hann vildi alls ekki eiga...
Björn gamli og Höskuldur í Höfn
Eitt sinn bjó í Tungufelli Bjarni hinn ríki Jónsson ásamt konu sinni Katrínu Jónsdóttur. Haust eitt, um kvöld, bar þar gest að garði, Brynjólf Jónsson, bónda að Mykjunesi í Holtum. Hann guðaði á glugga og Bjarni fór til dyra og spurði: „Hvað viltu mér, vesalingur?“ Gesturinn bað hann að hýsa sig um nóttina. Bjarni spurði hver hann væri og svaraði gestur...
Sagnagesturinn
Það vissi Bjarni af kunnáttu sinni að peningar voru fólgnir í jörðu á Hrafnabjörgum í Dölum, en ekki gat hann með neinu móti komizt eftir hvar þeir voru grafnir, því sá sem hafði fólgið peningana og lá á þeim villti fyrir honum um staðinn. Kom hann oft að Hrafnabjörgum í þeim erindum því hann átti þá heima einhverstaðar í Dölunum, en fór alltaf jafnnær....
Grafarféð
Svo er sagt að einhvern vetur nálægt jólum væri Skálholtsbiskup staddur norður á Hólum; það var á dögum einhvers enna seinni Hólabiskupa. Það hafði orðið til tíðinda á Hólum skömmu áður að þar hafði verið jarðað lík í kirkjugarði sem oftar. Upp úr þeirri gröf hafði komið beinagrind af manni sem þótti nokkuð með kynlegu móti, því að hold allt var rotnað...
Beinagrindin á Hólum
Önundur nam Önundarfjörð og bjó á Eyri (Flateyri). Á henni ofanverðri stendur einkennilegur hóll, sem Goðahóll heitir. Talið er að þar hafi einhver bólstaður verið í heiðni. Hann var rannsakaður af Sigurði fornfræðingi Vigfússyni sumarið 1882, og lýsir hann þeirri rannsókn í Árbók Fornleifafélagsins árið 1883. Sagt er að Önundur hafi beðið að heygja sig...
more ...
Önfirskar sagnir úr forneskju
In de kerk te Loppersum hangt in een kastje een haarvlecht waarvan het volgende wordt verteld. Er leefde daar vroeger een dame, die zeer trots en schoon was. Ze was zeer ingenomen met haarzelf en vooral met haar blonde lokken. Menige jongeman die haar ten huwelijk vroeg werd afgewezen. Als ze er aan dacht dat het blonde kapsel waaraan ze iedere dag veel...
nl.verhalenbank.42713
194.
Bart van Bindsbergen
Aan den Kwattiersen diek daor is nog een klein wäöike. En daor geet een verhaaltjen oaver.
Ien dat kleine wäöike daor zol een schat ien begrave zin. Een iesdere kis met geld; ien ieder geval een schat. 't Is jaore geleje; as kind heb ik dat verhaaltje höre vetelle. Now wier daor völ oaver gepraot. Mao der was noait oaver begonnen...
nl.verhalenbank.22554
Auf dem Gute Tressow bei Wismar befindet sich ein See, an dessen Ufern sich einige Hügel erheben, deren einer, mit Gehölz bewachsen, der Kellerberg genannt wird. Wurde in diesem See gefischt, so waren zwei Hindernisse im Wasser vorhanden, die man mit den Netzen oder der Fischwade zu vermeiden hatte. Das erste, die Mühlenwelle, ein Eichbaum, der zu einer...
[15027] Die goldene Wiege im Tressower See
Ein früherer Besitzer von Helpte unweit Woldegk – die Sage nennt ihn Herr von Rahn – zu dessen Grundbesitz auch der Schloßberg gehörte, hatte erfahren, daß in demselben ein sehr großer Schatz an Geld verborgen sei. Seine heruntergekommenen Geldverhältnisse ließen es ihn dringend wünschen, das Geld zu heben, und er war angelegentlichst besorgt, einen Mann...
[14995] Der Schloßberg bei Helpte
Een molenaar kon geen knechts houden, en wel hierom niet. 's Nachts om twaalf uur begon de molen uit zichzelf te malen en was het een oordeelsleven. Door ondervinding geleerd, besloot hij geen nieuwe knecht aan te nemen. Toch meldde zich op een goeden dag er één aan en bleef zoolang aandringen dat de molenaar besloot het nog maar eens te probeeren.
De...
nl.verhalenbank.8786
