153 results
Efter Sagn skal i Stavning ikke have været uden ét Menneske levende efter Pesten; og så ét i Dejbjærg. Ham i Stavning gav sig til at ringe med Klokken, og det hørte denher Kvinde i Dejbjærg. Hun tog ned til ham, og så slog de dem sammen. Men de gik jo længe, inden de blev flere Folk, og ved den Lejlighed blev de så indskrænkede i flere Ting og så...
da.etk.DSnr_04_0_01060
Hjir njonken hienen se froeger perseeltsjelân. Us muoike wenne oan 'e oare kant de wei, dy seach op in snein-to-joun hiel dúdlik, dat der in man mei in lantearne yn 'e hân it perseeltsjelân deltrêdde. Hy meat it út. Doe wist noch gjin ien fan hwat. Muoike woe ris sjen hwat foar keardel as dat wie. Sy gong der út, mar doe't se op 't lân kom, wie der net...
nl.verhalenbank.24349
Ook zonder hulp van anderen bestaat er gelegenheid om een blik in de toekomst te werpen. Jongelingen of meisjes, die den nog onbekenden toekomstigen gezel of gezellin huns levens wenschen te zien, doen het volgende. Des avonds als men zal gaan slapen legt men zijne kousebanden gekruist onder het hoofdkussen. Heeft men het hoofd op dit kussen nedergelegd,...
nl.verhalenbank.69237
Verlydt van Cathelynken onbert bij Brugge wede, wijlen Boudin Bernaart in zijn levene Draadtwerkere, Prochiaet in Westcappelle, gedaen bij heuren vrijen wel wetende wille den 9 en jann: en anderwerf den 17e daar aane dit jaar 1541. De voorn: Cathalina onbaart bekend en verklaart hoe dat zij voortijds een tijd van Jaren geleeden bij den gerechte van 't...
nl.verhalenbank.48812
Vor die bienen: Es gingen drey heilige menner in einen wald der eine hieß grünlaub, der andere grünbork, der dritte grüngras. Bienen komt her und setzet auch (Schreibfehler für euch) an meinen huth oder stab. ich gebiete euch daß in Namen der heiligen Dreifaltigkeit. im N.G.V. Aus dem hsl. Arzneibuch des Schmiedes Ludewig, Jochim Friederich Stüve,...
[11026] Für Bienen
I en stavret væg står spliderne (stavrerne) op og ned. Omkring dem blev der fiddet med halm. Kristen Jensen, Hemmet.
da.etk.JAH_03_0_00005
Folk havde stavrede vægge. Somme steder vendrede de, men her har de stavret. Der stod tre eller fire stavrer i en væg, og de var jo knottere og uhøvlede. Leret blev klemt fast til forneden, og så blev der lagt på op ad og klemt til, og sådan blev man ved til det øverste. Men ved en ny væg sank leret altid noget, eftersom det tørredes, så der altså blev...
da.etk.JAH_03_0_00006
I Ålborg-gård i Torslev var deres grise blevne forheksede. Så siger manden: »Jeg har nu ellers aldrig tront på sådant noget, men spillemanden kan vi jo eagtens hente.« Manden hed Bruun, og folk havde nu rådet ham til at lade den kloge mand hente, folk kaldte ham også den rørende spillemand eller den dobbelte Spillemand, for det ban altid sad og hoppede...
Liebeszauber hineingemacht. sie gibt den Äpfel einer Sau........ die bricht aus Stall.......hinter Sold.1) her......... sie müssen sie erschiessen. = Frevelsage, Motiv Liebeszauber, s.d. 1) Soldaten.
Das soll ein böser Mensch gewesen sein: es ist ein Ritter gewesen (hat nichts von Gott gewusst etc.) Er ist auf Jagd gewesen am Sonntagmorgen als er zurückkommt (der Pastor hat nicht solange mit der Predigt gewartet bis er da ist), ist er hineingeritten in die Kirche mit seinem ganzen Gefolge, dabei sind ja viele Leute unter die Pferde gekommen und welche...
[774] Bestrafte Grausamkeit
For at tjenestefolk ikke skal lobe bort, sætter de dem på skorstenen, gjennemroger dem dygtig og læser en besværgelse over dem. Nik. Chr.
Ved bryllup blev hver fremmed taget imod med skjænk og kage, og så stod spillemanden og blæste for hver, der kom. Han skulde også blæse for hver ret mad, der kom ind på bordet. Mariane Madsdatter Agger, Bjærgby.
da.etk.JAH_04_0_00169
For Svindsot brugte man i gammel Tid at tage almindeligt Rugmel, som de ellers bagte Brød af, og brunede det i en Pande, ligesom når de brændte Kaffebønner, og kogte det så som Grød, der da spistes af den syge. Asmussen, Mølholm, Vejle, 1917.
Der var ved vintertid al tid en brag pá Tastum so mellem Kobberup kirke og Dommerby kirke, det slog aldrig fejl, og folk mente da, at der var en ting, der havde sin fart der.
da.etk.DS_03_0_01723
Om Vestervelling kirkes bygning fortælles, at de spændte to ulærte boller for en stenslæbe med sten på, og der, hvor de standsede, blev den bygget. ane marie kristensdatter, orum.
da.etk.DS_03_0_00903
En gammel skrædder, Alfast, ved Besser kirke, var bydemand i sognet, og han var altid ude om at spille folk et puds, når det kunde lade sig gjøre. En gang var der bryllup et sted i sognet, og der havde de til spillemand en mand, som var bekjendt for at være lidt nærig af sig. Det var, før lamper kom i brug, og det var Alfasts bestilling blandt andet at...
Der var en i Lindum, de kaldte Kristen Toft, hans broder var degn der, og ham gik han ved og tarsk hans korn og paste køerne, og når degnen var fra by eller i Hobro, holdt han skole for nederste klasse. Han var værkbrødt, og derfor kaldte de ham dels Kræn Skoler, Kræn Skoleholder eller Kræn Howlskolder. Han holdt en dag skole for mig også. Så skulde vi...
da.etk.JAH_06_0_00620
is ens ne fru, is ne buerfru west, is ok hen west. knecht denkt, sasst ehr dat doch mal afluern. im kamin het se sten rutnahmen, het se ne kruk inhabben. het sik mit insmert. ut un davun narr nich an. so ut schostein rut. Knecht denkt, dor sasst ehr nareisen. makt dat mit allerwegen an. kümmt öwer doch wirklich hen. fru verfihrt sik. kann nich wedder to...
[12580] Hexen - Blocksberg Varia
Weg von Hollen Sprenz nach Mistorf: Eines Abends, vor etwa 60 Jahren, ging ein junges Mädchen mit seinem Vater diesen unheimlichen Weg. Plötzlich sah das Mädchen einen kleinen runden Berg vor sich auf dem Wege, (dies soll ein wahres Erlebnis sein !) der doch noch auf dem Hinwege ganz eben gewesen war. - Sie verstummte vor Schauder und ging schweigend um...
[7761] Visionen: Hindernis im Weg
En gammel pige i Stavning hart fortalt mig, at hun fik fire skilling for at tage skindet af en dødfødt kalv. Hun tji'nte ved hendes moster og faster, og hendes madmoder sagde: “Det bar a selv fået, den gang a tjente, ag så skal mine piger også have det”. Det var ellers ikke så gal en skik. Hver gang de brændte brændevin, fik hun en pægl eller en halv...
323