Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
11 results
Danish Keywords: stave
En gammel kone fra Ringsted-egnen, som blev kaldt Snørre-Boel (Bodil) gik meget omkring hos bønderne og fik noget at spise. Når hun havde fået det, sagde hun: “Tak for mål og tak for mætte, hvad jeg fik, det fik jeg med rette, havde jeg mere fået, var der mere i mig gået, men da jeg ej mere fik, der ej heller mere i mig gik”. Da hun døde, var man bange...
da.etk.JAH_05_0_00537
Forhen holdt de markmænd, og det var meget nødvendigt, for de vilde græsse med deres heste og kreaturer rundt om på de andres deres. ] De Skovby hjørrer red over med deres heste i de Borum enge, og samtidig fiskede de i åen. Så kom markmanden efter dem, og sa skulde de jo straffes for det. Men de var ikke forknytte, de tog fat på ham og jog en staver...
da.etk.JAT_01_0_00029
Han kjørte med potter som andre mænd. De var slemme til at stjæle græs til deres heste. Et sted havde Niels fået hans heste ind i noget dygtigt græs, men så kommer markmanden. Da tager Niels en gjærdestaver og jager den ind i det ene ærme på ham og bliver ved med den, indtil den kommer ud af det andet, og så gik manden ordentlig og favnede. Dernæst går...
da.etk.JAH_02_0_00406
Der er et arbejde, som Fanden ikke kan gjore, og det er at bære staver (gjærdestaver). Han skulde pro ve det en gang og fik også en halv snes stykker på skuldrene; men så snart han begyndte at gå med dem, gled nogle ned med den forreste ende, andre med den bagerste, derved dannede de kors, og det kunde han ikke bære. Værre gik det ham dog en gang, han...
da.etk.DS_02_G_00236
Der gik somme tider en kræmmer omkring fra Tjørntved ved Holbæk og handlede, og han fortalte, at en morgen, som hans kone var gået ud at malke, og han passede den lille i vuggen imens, blev hun så længe borte, at han til sidst måtte nd efter hende, men hun var ikke til at finde, skjøndt alle gårde is folk ledte med. Kun fandt de hendes træsko og...
da.etk.DS_01_0_00850
En varulv har en stor lådden plet på brystet. Den ligner en stor glubende hund med et fladt hoved og store, gronne, tindrende og rullende ojne. Hårene er lange og strittende. Den humper af sted på tre ben, det fjerde stikker den bag ud i steden for hale, da denne mangler. De søger især frugtsommelige kvinder, som de sønderriver for at få et stykke af det...
da.etk.DS_02_F_00003
Samsø-ord. Årlang: aflang, oval: åålæjns: med dårligt belbred; ampel: tumle med jorden; avventåes: anledning; afis: streng orden; årrewoll: mindre udviklet frugt; åårdi: underlig; breduse: kvinde med mange skjorter; bronns: branke eller brune; dæmnii: gadekjæret; ess: åben skorsten i bryggerset; fragge: fremmelig (om småbørn); mælken er fonni, når den...
da.etk.JAT_06_0_01093
En præst i Pedersted, lir. Esberg, var berygtet for at kunne mane. I sin have havde han en mængde dejlige svedskeblommer, og så havde de en størrisknægt i en gård, der lå ind til, han kommer i tanker om, at han vil have nogle af dem. Som han skal til at plukke, hører han noget. “Så, nu kommer den Satans gamle hund !” hvisker han og render hen og vil...
da.etk.JAT_06_0_00268
På Bogø holder sig endnu lidt af den gamle fastelavnslystighed. Mandag formiddag kl. 9—10 samles de unge karle ved gården, hvor de skulde have gildet, til hest i hvide skjorter og med bånd om hatten, og de rider da op igjennem byen med to hornblæsere foran. Nede midt i byen er tønden hængt op mellem to træer og midt over vejen. De slår da med knipler...
da.etk.JAT_04_0_00356
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt;...
da.etk.JAT_06_0_00946
Overtro om påsken. 1. Sildig påske — god grøde. H. Brøchner. 2. Påskeregn huer kreaturerne ikke, ti den giver fodertrang. Th. Jensen. 3. Påskeaften, når skorstensilden gjemmes, nedgraves i asken en håndfuld spansk salt, som natten over skal brændes og om morgenen efter optages og gjemmes til den dag, fæet forst lades ud, da hvert kreatur får lidt af...
da.etk.JAH_04_0_00455
25