139 results
Ze hangt bijvoet aan de deur ter bescherming. “Grappig is dat men zegt dat bijvoet ook wel wordt gebruikt om heksen buiten de deur te houden” Teken geluk Het hoefijzer als teken van geluk kende ze wel maar werd in haar omgeving niet echt gebruikt. Wel vertelde ze dat ze een aantal kennissen had die dobbelstenen in de kamer hebben hangen, als spelling van...
nl.verhalenbank.42892
Maren Pilgård nede i Dybe havde en søn, der hed Mogens. Da han skulde til at gå i skole, vilde læreren høre ham, og han kunde da slet ingen ting. Om han kunde da ikke hans fadervor? Nej, heller ikke det. Da han kom hjem, sagde han til moderen, at læreren havde sagt, han skulde lære hans fadervor. „Herre Guj, mi sølle båer, er der nu noget, de kalder...
In'n Carwitzer See hett 'ne Stadt lägen, Zereta. (Ne, Vadder, nich Reta, Zereta hett se heeten) (so certo: er buchstabiert mir vor).
[6064] Untergang einer Stadt im Carwitzer See
I ældre tid brugte de i Ballerup at sætte gjærder om deres tofter, og de stavere, der var blevne for gamle, skulde fornyes hvert år. Men der vai mange, der vilde stjæle af disse gamle stavere. Hans Pedersen i Dallerup turde do dog ikke stjæle fra, for det han havde Cyprianus, og den var de jo bange for. Der var nogle, der søgte råd hos ham for det...
da.etk.JAT_06_0_01154
På Marselisborg ved Århus var der en røgter, som var så uheldig stillet, at han ikke kunde spise andet end ollebrød til sin davre. Det måtte han også nok få, men han måtte altid vente til sidst, fordi de andre folk fik mælk og brød. Nu en aften siger kokkepigen til ham, da hun vidste, at han var dårlig til at stave: „Hør no, Jens, hves do ka staww påt...
da.etk.JAH_06_0_00089
En gammel kone fra Ringsted-egnen, som blev kaldt Snørre-Boel (Bodil) gik meget omkring hos bønderne og fik noget at spise. Når hun havde fået det, sagde hun: “Tak for mål og tak for mætte, hvad jeg fik, det fik jeg med rette, havde jeg mere fået, var der mere i mig gået, men da jeg ej mere fik, der ej heller mere i mig gik”. Da hun døde, var man bange...
da.etk.JAH_05_0_00537
I gamle dage havde de pinde, der sad en tomme op af plovbæmmen i steden for sav af jærn, som de nu bruger den. Så havde de bæmtister af vidier eller smalle klejne vredne rønner. Vi havde også ståwwbånd til vore kreaturer, og de skred op og ned ad rendepælen; de var også af vidier. Et sted her i byen har de endnu stavrede bæslinger. Der var slået en stav...
Efter Sagn skal i Stavning ikke have været uden ét Menneske levende efter Pesten; og så ét i Dejbjærg. Ham i Stavning gav sig til at ringe med Klokken, og det hørte denher Kvinde i Dejbjærg. Hun tog ned til ham, og så slog de dem sammen. Men de gik jo længe, inden de blev flere Folk, og ved den Lejlighed blev de så indskrænkede i flere Ting og så...
da.etk.DSnr_04_0_01060
Hjir njonken hienen se froeger perseeltsjelân. Us muoike wenne oan 'e oare kant de wei, dy seach op in snein-to-joun hiel dúdlik, dat der in man mei in lantearne yn 'e hân it perseeltsjelân deltrêdde. Hy meat it út. Doe wist noch gjin ien fan hwat. Muoike woe ris sjen hwat foar keardel as dat wie. Sy gong der út, mar doe't se op 't lân kom, wie der net...
nl.verhalenbank.24349
Ook zonder hulp van anderen bestaat er gelegenheid om een blik in de toekomst te werpen. Jongelingen of meisjes, die den nog onbekenden toekomstigen gezel of gezellin huns levens wenschen te zien, doen het volgende. Des avonds als men zal gaan slapen legt men zijne kousebanden gekruist onder het hoofdkussen. Heeft men het hoofd op dit kussen nedergelegd,...
nl.verhalenbank.69237
Verlydt van Cathelynken onbert bij Brugge wede, wijlen Boudin Bernaart in zijn levene Draadtwerkere, Prochiaet in Westcappelle, gedaen bij heuren vrijen wel wetende wille den 9 en jann: en anderwerf den 17e daar aane dit jaar 1541. De voorn: Cathalina onbaart bekend en verklaart hoe dat zij voortijds een tijd van Jaren geleeden bij den gerechte van 't...
nl.verhalenbank.48812
I en stavret væg står spliderne (stavrerne) op og ned. Omkring dem blev der fiddet med halm. Kristen Jensen, Hemmet.
da.etk.JAH_03_0_00005
Vor die bienen: Es gingen drey heilige menner in einen wald der eine hieß grünlaub, der andere grünbork, der dritte grüngras. Bienen komt her und setzet auch (Schreibfehler für euch) an meinen huth oder stab. ich gebiete euch daß in Namen der heiligen Dreifaltigkeit. im N.G.V. Aus dem hsl. Arzneibuch des Schmiedes Ludewig, Jochim Friederich Stüve,...
[11026] Für Bienen
Liebeszauber hineingemacht. sie gibt den Äpfel einer Sau........ die bricht aus Stall.......hinter Sold.1) her......... sie müssen sie erschiessen. = Frevelsage, Motiv Liebeszauber, s.d. 1) Soldaten.
[6443] Liebeszauber
Folk havde stavrede vægge. Somme steder vendrede de, men her har de stavret. Der stod tre eller fire stavrer i en væg, og de var jo knottere og uhøvlede. Leret blev klemt fast til forneden, og så blev der lagt på op ad og klemt til, og sådan blev man ved til det øverste. Men ved en ny væg sank leret altid noget, eftersom det tørredes, så der altså blev...
da.etk.JAH_03_0_00006
I Ålborg-gård i Torslev var deres grise blevne forheksede. Så siger manden: »Jeg har nu ellers aldrig tront på sådant noget, men spillemanden kan vi jo eagtens hente.« Manden hed Bruun, og folk havde nu rådet ham til at lade den kloge mand hente, folk kaldte ham også den rørende spillemand eller den dobbelte Spillemand, for det ban altid sad og hoppede...
For at tjenestefolk ikke skal lobe bort, sætter de dem på skorstenen, gjennemroger dem dygtig og læser en besværgelse over dem. Nik. Chr.
Ved bryllup blev hver fremmed taget imod med skjænk og kage, og så stod spillemanden og blæste for hver, der kom. Han skulde også blæse for hver ret mad, der kom ind på bordet. Mariane Madsdatter Agger, Bjærgby.
da.etk.JAH_04_0_00169
For Svindsot brugte man i gammel Tid at tage almindeligt Rugmel, som de ellers bagte Brød af, og brunede det i en Pande, ligesom når de brændte Kaffebønner, og kogte det så som Grød, der da spistes af den syge. Asmussen, Mølholm, Vejle, 1917.
Der var ved vintertid al tid en brag pá Tastum so mellem Kobberup kirke og Dommerby kirke, det slog aldrig fejl, og folk mente da, at der var en ting, der havde sin fart der.
da.etk.DS_03_0_01723
314