Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Buderup kirke skal i følge traditionen have været frekventeret af foromtalte højst uuærkelige slots beboere, og just den dag besøgt af dem, da det blev overrumplet og med storm indtaget på dronning Margretes befaling og i hendes påsyn. Oldn. arkiv. Juelstrup præstegård 1809. Schjønning, præst.
Vejen går her fra Astrup op gjennem Storarden skov ad Buderupholm til, og der omtrent midt i skoven, en 100 alen til højre for vejen fra Astrup, har været eu røverkule. Den står på store sten, og folk siger, at en kan gå derind i den endnu. De rovere havde snore tværs o\er vejen, men dronning Margrete tog de Randers dragoner med sig og lod skoene vende...
Albæk i Suldrup sogn har været en stor roverborg, og ingen kunde komme derind, for der var en stor vindelbro over graven, og den var altid hejset op. En gang dronning Margrete kom i den egn, bestemte hun sig til at drage derhen og indtage borgen. Hendes folk sejlede over gravene og slog roverne ihjel allesammen. Der skal ligge en stor sten ude i Albæk...
Der var en Mand og en Kone i Gangsted Sogn, de bliver uenige med hverandre og vil ikke være sammen. Konen hun havde tjent ved en Gårdmand, før hun blev gift, og da han netop var bleven Enkemand, så rejste hun hen til ham. Hendes Mand var nu ene og vilde sælge Huset. Så var der en Karl og en Pige, der blev gift, og de vilde jo gjærne have dem et Hjemmen....
Lige osten for Støvring på den anden side al kjæret er en ruin af en gammel røverborg. Der ligger en gård i nærheden, som endnu kaldes Slottet. Der er syn for runden omkring, at der har været voldgrave, og der er nedrammet en mængde egepæle, ligesom der også findes murværk. Dronning Margrete indtog dot. En dag røverne var ude, red hun derind med 12 heste...
Der har været et røverslot et bitte korn sønden for Aldal der nede ved åen. Dronning Margrete lå så længe med hendes kavalleri og artilleri, inden hun fik det skudt ned. Der ligger en stor sten der nede ved Skjørping kjær et sted, de kalder den dronning Margretes sten, og den sad hun på, mens de skød slottet ned. Det røverslot kaldtes Stubberuphus. Lige...
Byen Frejlev på Lolland ejer halvdelen af den store Frejlev skov, greven på Ålholm den anden halvdel. Om denne skov førtes en langvarig proces, under hvilken Frejlevmændene, der almindelig går under navnet Frejlev skalke, slog to godsforvaltere ihjel, og havde da alle byens folk lige til den fattige huskone ved sin rok samlet sig for at være med at lægge...
I Skjørping sogn inde i Buderupholms skov er en plads, der kaldes Skjørping holme og er omgivet af volde og grave. Her skal der i dronning Margretes tid have været en røverbande, der drev sit uvæsen fra en velbefæstet borg. Om søndagen søgte de til en af de omliggende kirker, hvor de lod, som om de var meget gudfrygtige; men på hjemvejen røvede og...
I Skjørping sogn findes rudera af et ældgammelt slot, Egholms slot kaldet, hvis ælde regnes fra dr. Margretes tid, og hvis mure, i tykkelse 5 alen, var byggede afhugnesten, dem man formoder at være tilførte fra tvende ej over én mil derfra nedbrudte kirker, af hvilde den ene skal have stået på Sørup mark i Buderup sogn, den anden på sædegården Tulsteds...
Røverslottet var så højt, at når de stod der oppe og så dem om, kunde de se, når folk i Ålborg trak deres køer ud på marken. Det var beboet af røvere, men så kom dronning Margrete og lagde det øde. Der er en høj øst for slottet, som kaldes Dronninghøj, og der holdt hun til hest oppe, mens hendes krigsfolk stormede slottet. Andre siger, at hun holdt på...
Der var så megen Snak om den Dronning Gunhild, de en Gang fandt i Haraldskjær Mose, men de gamle mente, at det var en Jomfru fra Haraldskjær Fabrik, der var bleven henne. Der var to Herrer, som ejede Fabrikken, og de var begge to forelskede i hende, hun var nok ellers af tysk Herkomst og bestyrede Huset for dem. Da kun en af dem kunde få hende, så véd a...
Fra Uldum til Langskov går en bivej, som kaldes Ribevejen, og en bakke, den går over, kaldes Ribe-banke. Der fortælles, at ad denne vej red kong Valdemar, da han fra Skanderborg slot red til dronning Dagmars dødsleje i Ribe. Ved denne vej ligger en lille gård og et lille hus, som kaldes Ry. De ligger i en lavning på en temmelig dårlig egn. Jorderne er...
Fra Horneegnen Ovrø) vises nogle tomter af en mur i Havehøj, og nogle tror, at det har været et kapel, andre, at det har været et jagtslot, som dronning Margrete havde oprejst der. På et sted, der er kaldet Burre, siges at have været en røverkule, der brugtes også af sørøvere, og der sees grave, som er lavede af menneskehånd. horne land. Resen 1, 70.
Nørlund har været en røverborg. Ludvig Murilc, som boede der, røvede på landevejen og brandskattede dem, der rejste over hans ejendom. En kjøbmand fra Ålborg havde været i Randers at holde bryllup. Da han rejste tilbage, vilde Ludvig Munk have told af ham; han tog brud og brudeudstyr i forvaring. Så klagede kjøbmanden til dronning Margrete, der nu skrev...
Da Tirsted Kirke 1890 blev restavreret, og Hvælvingerne i Skib og Kor blev nedbrudte, viste der sig Kalkmalerier, men de i Skibet var af yngre Oprindelse, Karrikaturer af Munke og Fremstilling af de 7 Dødssynder o. s. v. Billederne i Koret, der er meget gamle, har givet Anledning til Sagn om de i Rhodes Beskrivelse omtalte Bøvere i Tirsted Kirke (særlig...
Herregården Nørlund ligger ved den vestlige side af Rold skov i et kjær, som fordum siges at have været et morads, hvilket også er meget sandsynligt. I dette morads skal gården være bleven bygget af følgende grund. En ung adelig herre bejlede til den bekjendte Ellen Marsvin, og en dag, de red side om side forbi moradset, gav hun ham sin hånd på det...
I Borre sogn findes et tjørnekrat, hvorigjennem en kjæmpe fra Upsala plejede at have sin natlige gang, når ban øvede sine hemmelige jagter, hvilket er set af mange, og navnlig af en vis Henrik fra Fyen i året 1644. Der fortælles også om den samme kjæmpe denne vidunderlige historie. Da han en gang havde jaget, kom han med sine hunde til en bonde i...
