Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
Show More Dutch Keywords
German Keywords
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
Omke Linse (van der Veen) wenne yn de Poes (ûnder Surhuzum). Hy wie troud mei Ynskje fan Knjillis Hut. Dat wie in nachtmerje. Dêr hat omke in protte lêst fan hawn. Doe't se noch forkearing hienen kom se alle nachten by him. Omke hie in blêd út 'e bibel ûnder 't holkessen. Mar as er dat us in kear forgeat wied er skjin forlegen.
Ek in kear doe hied er in...
nl.verhalenbank.19882
Nytårsdag var Jens Kristian Overgård i Gullestrup gået til Herning Kirke, og udenfor den træffer han en Mand, der siger til ham: »Du var endda tit ved Kirken i Aftes.« Nej, siger Jens Kristian, han havde slet ikke været der. »Jo, du var der tolv Gange, a kjendte dine Bæster.« Den Gang var de fleste Mænd i Gullestrup studekj ørende, men Jens Kristian...
På Anders Hemps Gård blev i sin Tid en Mand manet ned i Møddingpølen. Fra den Tid kom en Natravn der stadig. En Gang gik Hyrden og vogtede, og da nogle Børn der ude, som flyttede Hestene, vrængede ad den, sagde Hyrden: »Ti stille, Børn, for ellers slår han Herredød min Hytte ned« (han boede nemlig på Marken i en Græshytte). Når de vrængede efter den,...
I Helvedes Kjælen ved Næsby ved Skoven boede en Natravn. Den kom hver Aften flyvende, og da kunde vi høre det suse i Æbletræerne. Den lignede Bagsiden af en Vogn og sagde: Baw-Baw. Det var ikke rådeligt for nogen at vrænge efter den, for så kunde den slå ned på ham, og da blev han aldrig Menneske mere. Helvedes Kjæle var bundløs, og når man stak i den,...
Herregården Lykkesholin i Ellested sogn, Svendborg amt, har sit spøgeri såvelsom alle andre gamle herresæder. Husmand Chr. Rasmussen i Gulev Sølt har fortalt mig, at 0der er en port ind til borggården, som aldrig kan være lukket. Årsagen dertil kjender han ikke, men nogen natlig færd er det nok, som er skyld deri. Inde i borggården hører man dæ også...
I Sneslev, tæt ved kirken, boede i begyndelsen af dette hundredår en klokker, der var så nærig. Som andre påholdende folk samlede han også kreaturben for at sælge dem i bismervægt; det kunde endda være, men det værste var, at han, da kirkegården en gang var renset, og alt slags rivsammen var kastet ud over muren i en bunke, samlede alle de ben, der var i...
Ikke langt til nordvest for Vorgod kirke ligger et lille kroghus, og der boede en mand, som var gift med en gammel enkekone, Maren Letager, hendes mand hed Søren Tim. Maren skulde have fået et barn med on natmand for kjæltringerne havde meget deres tilhold der og så taget det af med livet og begravet det ude i laden, inden hun blev gift med Søren...
Rollingen på Voergård er sat på egestokke, der er bukket på pæle i jorden med nokker i, og så er der hugget huller i stokkene, som passer til nokkerne. Disse stokke ligger da fladt ned på pælene, og ovenpå dem er murene byggede. Alt dette underlag er af godt eg, og disse ege er skovede på Jigskov fælled, hvor der i sin tid har været stor egeskov. Man har...
En nytårsaften, mens a var i Hqjslev, vilde vor nabo, at a skulde komme derom og æde min nytårsaftensnatter. A var gift den gang, men min mand tjente et andet sted et stod derfra. Så var a der, og da a gik hjem, så vilde manden hjælpe mig at bære barnet. Da tik vi et liglys at se. Det kom fra Starup mølle og gik med kirkevejen om ved Stårupgård. Vi tik...
Det spøgede i Udby præstegård. Præsten lavede en grime af en rød silketråd, og gik over i folkestuen til sin broder, der var forvalter, og ,bad ham gå op på loftet og lægge grimen på den hest, der gik der oppe. Forvalteren kom straks tilbage med en grå hoppe, som han trak ned i et hj5rne af haven, og præsten manede den ned der. Men om tyve år skulde den...
Der hat is in boer west, dat wie in widner. Nachts kaem der faek in nachtmerje by him, mar doe gong er us in kear hinne op oanrieden fan in oar, dat hy lei in stik roggebrea op 'e stoel foar 't bêd del. Doe koe de nachtmerje net wer fuortkomme. Hy hie har fangd.
Doe't de boer de oare moarns wekker waerd, siet hja by de tafel. It wie in knap frommeske. De...
nl.verhalenbank.17640
Heit fortelde:
Der wenne in faem by in boer. It wie in feardige faem mei in pear goeije hannen oan 't liif, dat de boer wie wiis mei har. Twa jier hat se dêr tsjinne. Se hiet fan Jantsje en krige forkearing mei in sikere Jan. Snein-to-jouns om 'e fjirtsjin dagen kom er by har en dan sieten se togearre yn 't achterhûs. Mar hy fornaem hwat fremds oan har....
nl.verhalenbank.16159
Geale-om hie ek faek lêst fan in nachtmerje. Dy wenne hjir yn 'e Westerein. Doe wie der ris ien, dy rette him oan, hy moest moal struije op 't gesicht en op 'e tekkens. Doe hat er dat dien en de oare deis, doe siet der in fanke by de tafel. Dy koe net wer fuortkomme hwant sy hie moal oan har.
It wie ien fan Sikke Boukes froulju, tige rike lju.
't Wie wol...
nl.verhalenbank.29756
Der wennen in lytsfeint en in greatfeint by in boer.
De greatfeint sei tsjin 'e lytsfeint: "Hwat sjuchstû der min út, jong. Hwat bistû meger en gammel."
De lytsfeint sei: "Ik yt oars goed. Mar nachts, dan ha 'k altyd in straf."
"Hoedat sa?" frege de greatfeint.
"Nachts komt de boerinne altyd by myn bêd en dan mat ik der altyd mei har op út. Alle nachten...
nl.verhalenbank.17731
Hjir folget in nachtmerjeteltsje, dat frou Kobus my de foarige kear al forteld hie, mar nou is it efkes útgebreider en oan 'e ein in bytsje oars.
It wie yn 'e ûngetiid by in boer to Goaijengeahuzen. Jetse Schot wenne dêr as feint. Hy wie net troud. Us heit kaem by dy boer to ûngetiidzjen. Heit en Jetse sliepten yn itselde fortrek. Jetse wie faek eangstich...
nl.verhalenbank.11509
De nachtmerje, dat wie de duvel.
Se seinen, as se de nachtmerje hawn hienen: "De duvel siet my op 't boarst. De duvel smoarde my hast." Se ha wol probearre de nachtmerje mei de hannen to pakken, mar sy koenen him noait krije. As se der nei taestten wied er al wer fuort. De nacht-merje kom ek wol yn 'e gedaente fan in frommes. Sy wie sacht oer de hûd en sa...
nl.verhalenbank.19974
Nachtmerjes, plichte ús mem to sizzen, dy kinne troch 't gat fan in flesse hinne. Men kin se 't bêste keare mei roggemoal. Hwant rogge is heilich.
It wie yn 'e simmer en tige soel. Doe't it bêdgongerstiid woarde, sei heit: "Ik gean oer de flier lizzen, 't is my to binaud yn 't bêdsté."
't Wie ljochtmoannewaer en heit koe alles bûten sjen. Doe seach er...
nl.verhalenbank.20110
De nachtmerjes kamen hjir fan 'e oare kant fan 'e Burgumermar wei. Se dreauwen yn in bûteraed oer de mar, fortelde ús heit.
It mat us in kear gebeurd wêze, doe kom der ien oan 't Swartkrús ta. Dy soe hjir of dêr hinne om ien to wurgen. Wylst se oer de mar kaem yn har bûteraed song se har heechste liet. Dat klonk prachtich. Der wie doe krekt in feint yn 't...
nl.verhalenbank.23422
In nachtmerje is ien fan sawn of mear dochters.
Wibe Aechje wie in nachtmerje (Hja wie in dochter fan Knjillis Hut (= Alma))
Harmke (Gearte Harmke) wie in oare dochter fan Knjillis Hut (dêr wienen tsien dochters); dat wie in tsjoenster. Dy koe har yn in kat foroarje.
De katten hâlde forgaderingen, ien hat de leiding. Dan sjonge se. As jo sa'n kat in...
nl.verhalenbank.28818
DE ZWARTE MEER VAN DE BèèKER MARK
't Is al een helen hot geleje. 't Was zo um Sint Andries, dat wet ik nog of 't vandaag was. 't Had hups gerowiezeld, of ter lag een läögske snee, daor wik af zun. Now dan, ik gong van huus, de deur uut. lk mos de mark ien, dat wet ik nog zo goed as de dag van gistere. Mao waor ik hen mos, dat wet ik niet meer zo net. Ak...
nl.verhalenbank.22530
