52 results
Danish Keywords: tilhold
Sørøverne lå og havde deres Tilhold på Nonnebanken syd for Odense, og når der var noget at gjøre, giede de ud ad Åen med deres Både. Lars Kristian Pedersen, Ringe Mark, N. Nærå. Odense.
da.etk.DSnr_04_0_00731
Da Strandbygård var en Herregård, kom der en Juleaften tolv Røvere til Gården, og de havde deres Tilhold i Risgård Skov. Strandby S., Gislum H. Byriel Nielsen, Grynderup.
da.etk.DSnr_04_0_00992
Der boede en Røver i en Hule i Lindet Skov, og han røvede og slog Folk ihjel. De kunde aldrig få fat i ham, eller få opdaget, hvor han havde hans Tilhold. Men omsider opdagede de dog lidt Gangstier ind til Hulen, og så fik de ham fanget.
da.etk.DSnr_04_0_00961
Hammer præstegård lå i nærheden af gamle Hjørring landevej, og da kongen havde tilhold der, når han kom på egnen, skulde der altid stå et værelse til hans rådighed. Man véd, at Kristian III har logeret der. lærer lauritzen, sulsted.
da.etk.DS_03_0_01614
Sønden for Vissing ligger Oshoj. Der havde en bjærgmand hans tilhold. Han søgte tit ind til Pilgård, hvor de satte mad ud til ham. Derfor har der altid været rigdom i den gård. Han viste sig i deres ovnsgrav med en blå lue på hver højtidsaften. Peder Sørensen, Vissing.
Lærer Lyngby her i Volsted, en gammel underofficer, var en del forfalden, og provsten var derfor noget utilfreds med ham. En gang mødte han fuld i kirken, og da han skulde hjælpe præsten messesærken på, kom han selv i det ene ærme, og præsten i det andet. Da han fik tilhold om at søge afsked, sagde han til folk, at han havde fået det tilhold, fordi han...
Kjæltringerne havde deres tilhold i nogle lergrave sonden for gården Hede i Gudum. Der lå de, til de mærkede, at mandfolkene i gården var væk enten på marken eller i mosen o. s. v. Så kom de frem. En dag kom de til min gamlemo'r og vilde halvt true dem til noget. Da de blev nu for kamme, så gik hun ud i gården og råbte på Povl og Per og Kræsten, og hvem...
Nogle kjæltringer, hvis anfører kaldtes Ulv-Niels, kom en dag fra Solbjærg-siden og gik tværs over markerne, så lige gjennem Blegind by og over efter Iugerslev mark til et hus, hvor Tambur-Niels boede. Hos den mand havde kjæltringerne nemlig deres tilhold, når de var der pa egnen. Sognefogden kom efter dem, og Ulv-Niels krob da op pa sodstangen i...
Lidt fra Trehøje på Mejlby mark ligger der en høj, der kaldes Fæbjærghøji; det var et berygtet sted, og folk nordfra, der skulde til Randers, gruede for at komme der forbi. I et hus tæt ved boede en kone, de kaldte Ka Ryvkåds, og hos hende havde Govl-Joban og andre slette personer tilhold, der overfaldt folk og tog det lærred fra dem, de vilde til byen...
Den Banke lige her norden for Gården, som nu er plantet til, kaldte de i gammel Tid æ Femedhwolbanke. Min Bedstefader kastede Vejen igjennem den, og han fandt Potter der. Per Jakobsen fandt der et stort Søm med et Blyhoved, så stort som en Tokrone. Han smeltede Blyet af det, og så var der et Jærnhoved inden for. Egnens Folk havde i den Bakke søgt Tilhold...
da.etk.DSnr_04_0_00082
I Ty lader Nissen sig endnu se, klædt som sædvanlig i grå Dragt med rød Hue. Man tror, at han særlig har sit Tilhold i visse Huse. En Pige har fortalt, at hun for få År siden så ham, da hun gik ude på en Vej. Han løb hele Tiden forved hende, men aldrig ligefrem ad Vejen, altid på Kryds fra den ene Grøft over til den anden, og Benene på ham gik stadig...
I Troldehullet lidt nordvest for Byen samledes alle Troldene her omkring. Ved Siden af er der en Bakke, der kaldes Bys-Ende (Bjes-ænnd), der havde nogle af dem deres Tilhold, for Folk kunde der høre dem slå deres Kister i. De søgte altid til en Gård i Vestsiden af Byen, når de vilde låne noget, og når de skulde til at bage, så kom de og lånte både Rage...
da.etk.DSnr_01_0_00350
En kjælling, formodentlig fra Tværsted. var berygtet for at kunne noget mere end hendes Fadervor, og en vinter, det var strængt vejr og dygtig med is, betalte de hende nogle penge, for at hun skulde skille dem af med ulvene. Så samlede hun dem og red over til Norge med dem på is. Hun samlede dem i Remmene, for der havde de jo deres tilhold. Peder Krist....
En hare havde tilhold i en gårds have i Vejlby, og den var fjedlyst, så den gik og kom, som den vilde. Til November skulde de Imvo en ny karl, og manden sagde ham besked om haren; men han lod, at han skulde snart få den af vejen. Da nytårsaften kom, lagde han en sølvknap i bøssen og skød. Da han atter kom ind, sad den gamle kone i kakkelovnskrogen og...
En pige sad og lo ad Hals Præst. »Ja, du skal ikke le, min pige, mæ skal huske dig på din bryllupsdag.« Hun blev også, da hun stod for alteret, så trængende, at hun kom til at gjøre både det ene og det andet der oppe. Nu er Hals præst død, men hans kone lever endnu, og er en grumme klog kone og bliver søgt meget. Han havde tilhold på Nørre-Elkjær, hvor...
Da den gamle Severin Glerup ejede Vang, tjente der en karl på gården, som hed Kasper-Lars. Han løb af tjenesten, og da han var fra Nørhalne, så søgte han sit tilhold på Nordkjær, hvor han var godt kjendt. Manden der søgte at overtale ham til at gå i tjenesten igjen, men her over blev han tungsindig. Endelig lod han dog, som han vilde, men druknede sig...
IStavning ved Ringkjøbiuger der eu bro over en bæk, der kaldes Bækmands-bro. Her mente man i gi. dage, at GI.-Erik havde sit tilhold. En gang som præsten hr. Peder kom kjørende denne vej, stod hestene pludselig stille her, men så bad han karlen gå om og lægge det højre baghjul op i vognen, og så gik det rask hjem ad. P. K. Madsen.
da.etk.DS_04_0_00971
I Bredmose, Jandrup, jager en herremand fra Hesselmed med heste og hunde, der har gloende tunger. Hans Felding i Hannevang har en gang været i knibe med det. Jægeren skal have tilhold i et værelse på Hesselmed, hvorfor der al tid, i det mindste da N. Andersens kone i Kjcerup tjente der, hængte en stor hængelås. Jagten går fra Bredmose over Støvshbje ad...
I Kristen Madsens gård i Vejlby har nissebuk al tid haft sit tilhold. Når drengene ikke trædede (drillede) ham alt for meget, var han helt omgængelig og gjorde ikke en kat fortræd. Kom manden end nok så sidlig hjem fra kjøbsted, kunde han frit kaste tommen, nis skulde nok spænde fra. Af taknemlighed gav konen ham en ny pels til vinteren, men siden...
da.etk.DS_02_B_00214
På Refsnces boer en gårdmand, hos hvem nissen bar sit tilhold. Da hans husmand en gang stod og tarsk korn, mærkede han nok, at hvor meget han end tarsk, blev der dog ved at være lige meget i laden. Så gik han en morgen derover og talte negene, og da var der halvanden trave, som han da taisk den dag. Men da han om aftenen sagde det til manden, svarede...
146