1,337 results
I Hale skov ved Bælum er en bakke, i hvilken gjemmes en stor skat, der bevogtes af en kjæmpe. Man kan til sine tider høre ham smække med kistelåg og rasle med penge. Om aftenen skal han undertiden være set stående på toppen af bakken. u. nielsbn.
På Dronninglund præstegårds mark vest for gården ligger Kistehøj, hvori der skal være fundet en jærnkiste fuld af penge. n. pedersen, bolle.
da.etk.DS_03_0_02216
I Sønderhald herred ligger landsbyen Vester-Alling, hvor der er en lille kirke, som skal være bygget af Esbern Udsen, hvem Ove Stigsen (i kjæmpevisen hedder han Lave Stisen) dræbte på Alling hede, fordi han havde skjændet hans hustru. Esbern siges at være begravet på denne hede i en stenhøj, som nu kaldes Udsens kirkegård.
På mandfolkestolene i Uldbjærg kirke står: 1574 lod F N giør kalskameleren i Wlbirig kierki ar. I kvindfolkestolene: Andress Nilsen 1575. På kirkedøren udvendig: Jesvs seger sielf ieg er døren dersom nogen gar indt wedt meg hand skåll bliffwe sallige oc skåll gå ind oc wd oc find god føde Johannis X Cap år 1591 JENSS.
da.etk.DS_03_0_00602
Ved en lergrav på Fiskholm mark, Arild, såes en vinter igjennem af og til et lille lys at brænde. Det gav anledning til mange gisninger. Hen ved midsommerstide druknede et lam i samme grav, og siden den tid var lvset forsvundet. Nissen, Ramte'n.
På Tostrup mark er der en kjæmpehøj, som hver julenat bliver løftet op på fire gloende pæle, og man kan se heksene dandse der under. Cnrl. K.
da.etk.DS_01_0_00726
HK: [We] hebben [...] het gehad over Hunsow. En Hunsow dat is eigenlijk een oude legende. Schrijf je als Hunsow. Eh, waarbij, eh, de gedachte geopperd is, al in 1660 door Picardt, dat is een bron die eigenlijk iedere keer hier terugkeert in Drenthe, eh, dat er ooit een supertechttonische, hoogwaardige, eh, stad heeft gelegen in Drenthe, ergens tussen...
nl.verhalenbank.46152
Vroeger, m’n jonge kind, kwamen de jongens van buiten ’s zaterdags ’s avonds naar ’t dorp, da’s [Amslag]. Ze bleven dan meestal bij d’ouwe Jane, da’ was ’t café van de weduwe Plateel, tot aan het sluuten van tien uren. En dan gingen ze terug naar huus. Enkele gingen in […] kant uit van de [vaal] en de [griete] en toen ze aan ‘t ende van de straten gekome...
nl.verhalenbank.70054
Lidt østen for Baldershave i Lindeballe er der på den sydlige Side af Bakkeskråningen en ret stor flad halvcirkelformet Plads, hvor der fortælles at have været en Offerplads for Balder. Da Kristendommen vilde trænge sig frem her, lavede Folkene Pladsen for at blive ved at dyrke Guderne der, og der var et Alter af store Sten. De blev så væltet ned ad...
da.etk.DSnr_03_0_00178
På Kastbjærg Bymark findes en hel Del Høje: Stakelshøw, Kåshøw, Bænkihøw, Møggelhøw, Tåshøw, Gallihøwwen, Staerhøw og mange mindre, som ikke har noget særligt Navn, eller også kjender jeg dem ikke. Store- og Lille Gallihøw samt fire mindre, af hvilke den ene nu er helt sløjfet, ligger på én Mands Ejendom, og i min Moders Barndomstid, omkring ved...
da.etk.DSnr_03_0_00171
Da gamle Ingversen på Stougård blev syg og mærkede, at han skulde dø, gav han sin Familie Befaling til, at de, så snart han var jordet, skulde sløjfe den Fjerdepart af de Diger, der gik fra Gården og hen til Henrik Uldums Gård, nemlig Diget ved den ene Side af Vejen op efter Ildved hen til den Sidevej, der går i Flugt med Henrik Uldums Mark, og altså...
da.etk.DSnr_03_0_00165
Der var en Mand på Kjørup, der tog sig for at bygge en Kirke, og den blev så stor, og Tårnet var så højt, at det var Skyld i, at Søfolkene sejlede på Grund, for de troede, det var Spiret af en Kjøbstadkirke. Den første Gang der var Tjeneste i den Kirke, og der blev ringet med Klokkerne, da sprængte de hele Muren. Den sidste Person, der er bleven døbt i...
da.etk.DSnr_03_0_00100
På Kjørup Gods var der en Gang en Ejer, som hed Podebusk, og han skal have bygget en forfærdelig stor Kirke der, med et Spir, der var så højt, at de sejlede vild ude på Havet efter det, for de troede, det var et Tårn eller Spir i en Kjøbstad. Klokkerne i Kirken var så svære, at da de ringede første Gang med dem, efter at Kirken var færdig, så revnede...
Kjørup Kirke blev bygget af en stor Herre, der havde gjort den Akkord med den Slemme, at han skulde have Penge af ham hver Løverdag Aften til at lønne Mestere og Svende for, og hvis han så kunde sige, hvad Trolden hed, når Kirken var færdig, så var han frelst, men ellers skulde han høre ham til, men det kunde han ikke sige, og så hentede den Slemme ham...
da.etk.DSnr_03_0_00098
Der boede en bjærgmand på Livø, og hans kone boede i Ærtbøllebjærg på den modsatte side af fjorden. Så blev de enige om at lægge en vase fra Livø til Himmerland, og de tog fat på arbejdet en morgenstund. Samme morgen var det en meget tæt tåge. Nu gik manden først ned til fjorden, og da han i det samme hørte Ærtbølle hyrde tude i sit horn, troede han, at...
Stark Lüd. Bismarck hett Napoleon, as hei in de Gefangenschaft wier, mal fragt, worüm hei dei Dütschen so'n swart Volk up den Hals schickt hadd, dat wier doch nich nödig wäst." Je," sall Napoleon antwurt't hebben: "ji sünd uns jo ok mit Mäkelbörger tau Liw gahn." Dei Mäkelbörger würden also för ein roh, unkullewiert Volk hollen. Oewer ut Napoleon sien...
Fyrir 1900 var Margrét Sveinsdóttir á Strandbergi í Seyðisfirði austur. Hún hafði áður búið í Sævarhólum á Mýrum í Skaftafellssýslu. Hún sagði Guðmundi bónda Jónssyni á Ánastöðum í Seyðisfirði þessa sögu. Það skeði meðan Margrét bjó með manni sínum í tvíbýli á Sævarhólum að báðir bændurnir höfðu farið að heiman en konurnar sáu um búin. Eitt kveld er þær...
Það eru gömul munnmæli að til forna hafi tröllkarl er Þórir hét búið í helli einum í klettaásum sem kallaðir eru Skersli. Þau eru í landnorður frá Kirkjubæ í Hróarstungu. Skessa mikil fylgdi Þóri, þau lifðu mest á veiði í vatni skammt þaðan. Þegar fram í sótti fóru þau að leggjast á fénað nábúa sinna og síðan mennina sjálfa. Fornastaðir er næsti bær við...
Í Skarðslöndum fyrir vestan er eyja ein sem Hólaey heitir. Norður úr henni gengur höfði einn, hálfklipinn frá eynni, og heitir hann Andrahaus. Hausinn er nokkuð víðlendur ofan og grasi vaxinn mjög og það því fremur sem á honum hefur verið sú trú að ekki mætti slá hann. Þessi trú helzt enn og hefur þróazt við það að sá sem bjó á Skarði, hver sem það nú...
G.M.: En woar heb ik dat dan heurn verteln, doar was ne huun west en dee har bie t veur legn en doe was he zoa wier vot goan, en doe har der moal een vertöln, doar konn ze wa ofkomn, dan mosn ze almoal ekkel nemn en dee mosn ze oetholn en dee mosn ze almoal um dat plagveur zetn en dan mosn ze der water indoon en doe was dee Huun der ok wier kömn en doe...
nl.verhalenbank.128542
2352