Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
20 results
Danish Keywords: kirketårn
Der var to kjæmper, den ene i Rødding og den anden i Balling. De slog sten efter hinanden. Den sten fra Balling sidder sast i bakkerne vest for Dåhkjær og sidder der endnu. Den anden ften slog Balling kirketårn ned. ane kirstine refsgård, rødding.
da.etk.DS_03_0_00107
Henne i Lem var en kjæmpe, der var lige så høj som kirketårnet, når han sad på hans knæ, og så kunde hans ben nå ned til Nørre-Lem skole. En gang han sad i den stilling, kjørte der en vogn over hans ben. "Av," sagde han, "der var en loppe, der stak mig." Han var bleven noget uvenner med en kjæmpe ovre på Mors, og så vilde han drille den kjæmpe med, at...
da.etk.DS_03_0_00123
En kjæmpe lagde armene på Hellevad kirketårn og trykkede det ned. hellum.
da.etk.DS_03_0_00213
Der findes på He kirketårn to kjæmpehoveder udhugget i sten. Der fortælles, at det er afbildninger af to kjæmper, som i gamle dage har bygget kirken, og samme højde, som hovederne har i muren, skal kjæmperne have haft. Ved tårnets ombygning i året 1884 har stenene med kjæmpehovederne fået samme plads, som de havde før. jens njelsen, ringkjøbing.
Sale kirke, Ginding herred, udmærker sig ved sit høje kirketårn. Da han, som byggede det, skulde sætte spiret på, kunde han sidde på sine knæ og sætte det op, og hans ben var så lange, at de nåede over vejen, som går gjennem Svendstrup, en halv fjerdingvej syd for Sale. Mens han nu sidder der, kommer en vogn kjørende med et svært læs korn, og den kjørte...
Tødsø kirketårn blev slået ned af en kjæmpe fra Ty, som blev vred over, at dens klokke lød så stærkt, a. h. schade.
da.etk.DS_03_0_00214
Der sidder en sten ovre \Farrup kirkegårdsdige med fem huller i. En kjæmpe i Vilslev har smidt den efter Farrup kirketårn. peder frøsic, hillerup.
På Ajstrup (Ejstrup) hede ligger en sten med fem fingre i, kastet efter Dalbynedre kirketårn ... h. a. b.
da.etk.DS_03_0_00207
På Hesselager mark (Fyen) ligger en stor sten, som kaldes Dammesten, og hvorpå der skal være runer . . . Grebet af en trold, som stod på den yderste pynt af Langeland og vilde slå Svindinge kirketårn ned. ... Isit strømpebånd. h. a. b.
da.etk.DS_03_0_00206
Lidt sønden for Åkirkeby ligger en stor rundagtig sten, som kaldes Kyllingehønen. Den ligger på en lyngbegroet højning med en krands af mindre sten undero sig. Den skal være kastet derover af en trold i Skåne efter Åkirkeby kirketårn, i. kof.
da.etk.DS_03_0_00201
Odense Å løber igennem Nørrebroby. Ved dens højre bred ligger en stor sten nede i et hul. Det var jo sådan, at i gamle dage kunde store kæmper og trolde ikke lide kirkerne, og da Nørrebrobys kirke omtrent var færdig, var der en stor kæmpe, der stod oppe ved Værninge By og kastede denne store sten efter kirketårnet. Retningen, den var kastet i, var god...
En kjæmpe stod her på Kås bakke og var så forset på Sondbjærg bakke på Tyholm. Så fik han fat i en temmelig stor sten at slå Søndbjærg kirketårn ned med, det var de jo netop ved at bygge på bakken. I det samme kom der en bræmse og forstyrrede ham i sigtet. Den satte sig i hans ansigt, og han vilde både pirre den til side og kyle stenen, og så kom den...
Der var en gang en kjæmpe, som stod ved Vindblæs kirke syd for Mariager fjord og kastede en meget stor sten efter Astrup kirketårn for at slå det ned. Stenen kom dog ikke slet så langt, den faldt nok et stykke øst for Brøndbjærg, men der ses tydelige mærker i stenen af kjæmpens fingre. 1. kr. jensen, borup.
Ordrup og Skarpsalling kirker er begge to kullede, men de har en gang haft tårn. Der var en trold i Ars og en i Næsborg, og de var kommen i strid med hinanden. Så vilde trolden i Ars slå Næsborg kirketårn ned for at hævne sig, men han var så uheldig eller heldig, hvad man nu vil kalde det, at han ramte både Ovdrup og Salling tårne og slog dem ned, og så...
Gammelsogns kirke på Holmsland og Rindum kirke er byggede af to mestre, som var mere end rene rå unger. De var misundelige på hinanden, og da mesteren for kirken på Holmsland tyktes, at Rindum kirketårn så altfor godt ud, tog han sin ene lufvante, fyldte den med jord og kylte den så efter tårnet; men så meget ravede det for ham, at vanten faldt på Rindum...
da.etk.DS_03_0_00175
Byen Vust i Han herred ligger nærmest op til Han næs, er altså den sidste i Han herred. Tagbygningen på tårnet af kirken vender modsat tagbygningen på det øvrige af kirken, hvilket siges at være tilfældet med tårntagbygningerne af alle de kirker, som ligger ved grændserne af herrederne. Den gang Tømmerby kirke på Han næs, der altså ligger på den modsatte...
da.etk.DS_03_0_00190
En troldkjælling ovre i Skåne kunde ikke tåle lyden af Højelses kirkeklokker, hvorfor hun i sit hårbånd slyngede en stor sten for at knuse dem, men stenen nåede ikke målet, den blev liggende på Jersi mark og kaldtes Kjællingstenen. Hvor hårbåndet havde trykket, kunde ses en rende omkring stenen, ligeledes var der al tid en sti imellem stenen og Højelse...
da.etk.DS_03_0_00221
Ved den kgl. Lerskov plantage ligger et vand, som kaldes Klarvand. Det vand har ikke altid været der, det er nemlig opfyldt med en mængde omstyrtede træer, og der må i gamle dage have været en stor skov. Per Jensen fra Øster-Løgum var en gang der ude, og da så han med ét en kæmpestor mand rejse sig, han havde hægter i klæderne i stedet for knapper og så...
da.etk.DS_05_0_00116
I Skjørping sogn findes rudera af et ældgammelt slot, Egholms slot kaldet, hvis ælde regnes fra dr. Margretes tid, og hvis mure, i tykkelse 5 alen, var byggede afhugnesten, dem man formoder at være tilførte fra tvende ej over én mil derfra nedbrudte kirker, af hvilde den ene skal have stået på Sørup mark i Buderup sogn, den anden på sædegården Tulsteds...
Midt i Bramdrup by lå en gård, som nu er nedlagt. Først i det attende århundrede ejedes den af en birkedommer, der blev forflyttet over til Kjøbenhavn. Der fortælles, at på hans dødsleje åbenbarede han, at der skulde ligge en skat nedgravet her på Bramdrup mark på noget, de kalder Bække banke, og tillige med skulde der være en guldkjæde, der skulde kunne...
da.etk.DS_03_0_02414
66