Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
39 results
Danish Keywords: tænde
Der var et slot, hvor intet herskab kunde være om natten for spøgelser, så snart solen var skreden ned, så rejste de derfra. Så kom der en student, der ikke havde fået hans eksamen, men var falden igjennem, og han gik til et kroer i nærheden derved og vilde være om natten. Da sad gjæsterne i kroeret og talte med hinanden om, hvor strængt det var, at det...
Hver St.-Hans alten må der tændes vågeild, og det er et smukt syn at se disse vageilde strække sig så langt, som øjet når. Mænd. kvinder og bom lejrer sig om ilden, sorte skikkelser rager i den med lange rafter, så den gnistrer til alle sider, maleriske grupper danner sig, og man fortæller hinanden æmter og spøgelsehistorier, til ilden slukkes. Nik....
På Vosborg gik herremanden igjen ; flere præster prøvede på at mane ham ned, men forgjæves. Den første præst, der prøvede det, havde i sin tid stjålet en toskillings kage; han havde en toskilling med at smide til spøgelset og tænkte, at det dermed skulde være godt; men dec slog fejl, han fik det ikke væk. Omsider blev flere præster samlede for i forening...
I en gård norden for Vilslev var et gjenfærd. Så kom der bud fra folkene til Vilslev præst, hr. Jerrild, at de kunde ikke være i huset om natten, der var sådan uro og færdesen, om han da ikke vilde komme der over. Præsten kjører også og får snak med gjenfærdet. Men han kunde ikke få bugt med hende, hun greb ham i armen, så den blev vissen, og han kunde...
Der var en præst i Hvejsel, som var så grumme klog. Hver nat, når kl. slog 12, stod han op, tog en stor pakke boger under armen og gik op i kirken. Kl. 1 kom han tilbage igjen. Hvad han bestilte i kirken i midnatstimen, vidste ingen, ti vel lukkede han ikke dørene efter sig, men lysene tændte han ikke, og ingen turde i mørke gå ind og høre efter....
da.etk.DS_04_0_01116
Hver st. Hans aften må der tændes vågild, og de er et smukt syn at se disse vågild, så langt øjet nåer. Man fortæller hinanden emter og spøgelsehistorier, til ilden slukkes. Nik. Chr.
da.etk.DS_07_0_00411
I en stor dal mellem Astrup og Hyldal, omtrent to mil syd for Nibe, færdedes der for en del år tilbage mange ting, som ikke kunde være oven jorde efter hanegal. Ikke én men mange havde set både hunde, kalve, hovedløse heste og svin og andre slige uhyrer. En mand, som ikke rigtig vilde fæste lid til sådanne historier, gik en gang ad stien, som fører...
da.etk.DS_02_H_00211
En Karl havde en Aften været til Gilde og kom på Hjemvejen forbi Bøvling Kirke. Da han så, at Lysene var tændte der inde, tænkte han, at Degnen, som var noget gammel, havde glemt at slukke dem, og så gik han ind for at puste dem ud. Men han kom ikke længere end til Kirkedøren, da kom der en Mand i Møde med ham og tumlede ham længe, til han endelig slap...
da.etk.DSnr_05_0_00501
I Stubbergård i Sevel Sogn boede der en Herremand, som fik Lov at rive Trandum Kirke ned, hvis der kun var syv Kj ællingspring imellem Trandum og Sevel Kirker, og det fik han en Hegs til at gjøre. Men da han så døde, spøgte han hver Nat på Gården, så ingen turde overnatte der, og ingen Præst kunde få Bugt med ham. Så var der en gammel Student, der hed...
da.etk.DSnr_04_0_00274
Mester Knud maner gjenfærdet på Stubbergård. Alle skulde forlade gården iuden solnedgang, og så lukkede han alle luger og døre og tændte tre lys, som han selv bragte med sig. Af disse satte han ét over indgangsdøren, ét under bordet og ét på bordet, foran hvilket han satte sig med tre bøger, den ene for brystet og én i hver hånd. Endelig kom spøgelset...
Stubbergård skal en gang have tilhørt en vis Knud Gyldenstjerne, der var en meget hårdhjærtet og ugudelig mand. Han skal i sit liv have gjort så mange misgjerninger, at han ikke kunde finde ro i sin grav efter døden. Hver nat gik han og rumsterede i gården, så det var en gru, og det var knap nok, folkene kunde være i fred for ham. Dette her uvæsen fik en...
da.etk.DSnr_04_0_00273
På Ferritslevgård, Fyen, er der et gjæstekammer, hvor ingen kan sove. En nat var en karl kommen til at ligge der. Da han havde ligget lidt, blev der sådan en støj med et bord, som stod der på kammeret. Lidt efter så han, at der blev tændt lys, og kunde da se en høj fornem person, der satte sig ned ved bordet. Han havde mange penge i en pung, som han...
da.etk.DS_05_0_01788
På Fontinkammeret på Gi.-Estrup kunde ingen være om natten. Det skete en gang, at et menneske kom til at ligge der om natten, og han så to mandfolk komme og tænde lys, tage hver sin stol og sætte sig ved bordet, hvor de rangerede i nogle papirer. Da de atter havde slukt lyset, gik de igjen. Så turde han ikke være der længere og fortalte næste morgen,...
Nu er der to gårde i Stolum, men før var der kun én gård. Ingen kunde være om gatten i den samme gård, alle folk flyt derfra om aftenen. En tog sig for at være der, og han tændte tre lys. Så kom gjenfærdet. Han bad ham at vige. Nej, han vilde ikke vige for ham. Så pegte han på lysene; de var sat, det ene for Gud fader, det andet for Guds søn, og det...
En ejer på Frisenvold, der hed Hurdenberg, gik igjen. De søgte så præsten i Værum, at han skulde mane ham. Da han kom til Sygestuebækken, kom han til en hjordedreug, der bad ham om lov til at folge med. Da de kom iud i værelset, hvor Hardenbeig spøgte, tændte præsten et lys og begyndte at læse i sin bog. Dreugen tændte også et lys og satte på eu hylde...
da.etk.DS_04_0_00554
Der var en Herremand på Stubbergård, han hed Knud Gyldenstjerne, som brækkede Trandum Kirke ned, for det der var så kort imellem dem. Han vilde føre Klokken til Stubbergård og bruge den til Madklokke, men det gik ikke heldig, for Broen slap itu, og Klokken faldt i Vandet. De har prøvet at trække den op på Isen, der var en Smed med til det, men Isen...
da.etk.DSnr_04_0_00271
En, hedte Jens Skaksen, var smed og boede i Hjallerup. Det hus, var der ellers ingen, som vilde bo i, for der var spøgelse. En, hed Thomas Hallund, tjente ham for karl, og han havde flere gange ude i hans kammer hørt vuggen gå inde om natten og spurgt om morgenen, om barnet havde været sygt, og det havde de sagt nej til. Ligeledes havde han hørt det...
da.etk.DS_05_0_01616
Madam Vissing i Kolding boede i den gård, hvor gjæstgiver Madsen nu er. Hun tændte selv ild hver morgen, og der samlede hun penge i asken. De sagde, hun havde givet sig hen til Fanden, og hun var også noget uærlig, for hun krævede folk anden gang, skjøndt de havde betalt deres regninger. De fik ikke kvitteringer sådan som nu. Da tiden var kommen, at hun...
Der ligger den Dag i Dag en stor Gård med hvidkalkede Vægge ude på Brudager Mark i Sydfyn. Til denne knytter sig en hel Del uhyggelige Sagn om Spøgeri og Gengangere. Jeg kan endnu tydelig mindes, at min Fader ofte har fortalt herom, og da navnlig om et Spøgelse, som gik under Navnet Skuløret. Det var en meget stor, bredskuldret Mand i grå Klæder og med...
da.etk.DSnr_05_0_00886
I Lem præstegård gik en præst igjen, lænkehunden var blodig hver morgen. Så syntes den levende præst ikke, de kunde have ham til at gå der længere, de så ham jo også somme tider. En aften tændte præsten to lys og satte på folkestuebordet, og dem skulde han passe på, at de ikke gik ud. Så begyndte hunden at gjø igjen. Det var ved midnatstid, og pigen...
102