Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
30 results
Danish Keywords: stille
Nogle folk havde spøgelse i deres stald, som karlen var bange for, det var et stort hvidt spøgelse. Så kom der en karl at tjene, og han mente, at han turde nok være der. Om aftenen svøbte han sig i et hvidt lagen og stillede sig an inde i stalden. Han gjemte en fireskilling i krybben, og så stod han og ragede der. Da ser han skikkelsen komme og gå hen...
Kapellan Engelstojt (en søn af biskoppen) spørger en dreng ved konfirmationsoverhøringen: “Hvad er et menneske?” Drengen tier, og han stiller nu spørgsmålet til alle konfirmanterne. Nej, ingen kunde sige det, og han må da selv: “Det er en personificeret ånd”. Lærer Skovbjærg, Bindeballe.
En gammel mand fra Mammen ved navn Kristen Lindgård har fortalt, hvordan han en gang slog et spøgelse af marken, som han havde givet sig i kast med. Det var vel ved det lag omkring 1820, da var han soldat i Kjøbenhavn, og så skulde de stå post efter tur oppe på volden. Men der var et sted, hvor ingen turde stå, for kl. 10 hver aften kom der et spøgelse...
da.etk.JAH_06_0_00387
Min Mormoder fortalte om Spøgelset på Sandholt. Kirken skulde gjøres i Stand, og så ryddede Arbejdsfolkene Gravkjælderen, brød Kisterne op og stillede Benradene op til Kirkestolene med de Ord: »Du har før været en stor og brovtende Karl, men nu kan en have Krammet på dig og kan give dig en på Kjæverne.« Dermed gav de dem så en Kindhest. Så vilde...
da.etk.DSnr_05_0_00791
I Torning mølledam, udenfor hvor slottet har stået, har til for kort tid siden stået en pæl, hvorunder der ligger nedmanet en herredsfoged, der gik igjen. Da beboerne i møllen ikke kunde være i fred for spøgelset, sendte de bud til en præst i Ris, der skulde være en særdeles klog mand. Men denne havde allerede om aftenen beordret sin kusk til at kjøre...
Der var en Ejer på Hvilsbjærggård, de kaldte ham æ Munk, og han var så hård og ond imod sine Hovbønder, navnlig overfor dem, der ikke kunde betale deres Afgifter. Så var det en Dag, han kom ned gjennem Byen, og der trådte han ind i en Hytte, hvor to Smådrenge var ene hjemme, og de sad på Gulvet og spiste Vælling af en Lergryde. Deres Forældre må...
da.etk.DSnr_04_0_00264
Ru mand på Hannæs havde en meget lyksom gås. Formodentlig har dette vakt et ondt menneskes misundelse, ti gjæsliuger, der var suude og friske, blev på én gang, som om de var fra samlingen, vilde hverken æde eller drikke, dandsede rundt i oprejst stilling og stillede sig til sidst med ryggen mod væggen, gabte og døde. Ejeren søgte råd mod den formentlige...
Samtidig med Niels Ufødt i Mosbjærg boede der en Herremand på Baggesvogn, de kaldte Junkeren. Han førte så forskrækkelig vildt et Levnet, turede og sjovede, kort sagt, han var i med alle Laster og Skidt. Endelig kom hans Regnskabsdag; men aldrig så snart han er død, så stiller han i Gården igjen, og så snart som Solen var nedgåen, så holdt han udenfor...
da.etk.DSnr_05_0_00330
Junkeren på Baggesvogn levede et ryggesløst Liv, hvilket også står på en Tavle i Sindal Kirke. På hvad Måde, han døde, er der vist ingen, der véd. Men efter hans Død spøgte han, så det var forfærdelig. Kl. 12 stod han op af Graven og red i strakt Galop op i Borggården. Der foer han så omkring med stor Støj og opskræmmede alt levende. Det var jo ikke til...
da.etk.DSnr_05_0_00331
En gårdmand i Skalbjærg havde befattet sig med at flytte skjelsten, og derfor gik han igjen og holdt et sådant ustyr over hele gården, at folkene blev helt forskrækkede derover. Ja, det gik så vidt, at han endog lod sig se om dagen. Nu vidste man ingen råd, men manden i gården, den afdødes søn, blev vred og sagde, at det gamle afskum skulde blot vove at...
Pigen, der vilde møde sin kjæreste i Sandholt. Da hun gik over åen, så hun én stå og læne sig til rækværket og troede, at det var kjæresten. "Er det dig?" Hun gjentager de samme ord, men får intet svar, hvorpå hun med en del eder svor på, at hun nok kjendte ham, han skulde kun give sig til kjende. Så vendte han sig om og slog kappen til side.....Da hun...
Der var en Gang en Greve, som havde en Tjener, som han vilde lade henrette for B. G. Kl. Da dette nu skulde ske, kunde Skarpretteren ikke få Hovedet af ham. Da Greven så dette, spurgte han om, hvorledes dette kunde gå til, at ingen Sværd kunde beskadige ham. Derpå viste Tjeneren ham dette Brev med følgende Bogstaver: L. I. F. K. H. B. K. R. H. Efter at...
da.etk.DSnr_02_G_00244
En Præst i Farstrup (Olesen?) var reden ned at besøge Godsejeren på Vår. Hver Gang han var der nede, så drak Godsejeren ham fuld, og sådan gik det også denher Gang. Det blev ud på Natten, og Hestene kom ene hjem til Præstegården. Konen blev da ræd for, at han var falden af og kommen galt afsted, og så sender hun Karlen ud og skal se efter ham. Da han kom...
da.etk.DSnr_04_0_00588
I Balsby i Hurup boede en mand, der var grumme overtroisk. Han flyttede ét sted fra og et andet sted til, og overalt var der spøgelser. Her i Balsby var den Slemme på færde. Så fik de bud efter Hove degn, og han kom. Da han tæt ved gården på marken traf en sort vædder, tænkte han: “Her har vi karlen”. Så tog han den med, lukkede den ind i laden og bandt...
Gamle Johan Frederik skulde have Opsigt med dem, der skulde rydde Gravkjælderen i Lyndelse Kirke, men det havde han jo ikke. De Karle, der førte Ligene ud, de stillede dem op langs med Stolerækkerne oppe i Kirken og gav dem én på Kassen, idet de sagde: »Ja, I var nogle Karle, mens I var i Live, men hvad er I nu.« De plyndrede Ligene og lavede Stakit...
da.etk.DSnr_05_0_00796
Der var en Præst i Mosbjærg, han gik hver Aften på Kirkegården, og hans Kone satte ham lidt i Rette for det. Ja, der kunde vel være en Sjæl, han kunde redde fra Fortabelse, siger han, og få den til at bekjende for sig. Det var nu hver Aften, enten det var Regn eller Sne eller Blæst, det var lige godt, og hun var forlegen med det. Så får hun Kusken en...
da.etk.DSnr_04_0_00574
En Præst havde den slemme Vane at gå op i Kirken om Aftenen, og det var hans Kone så kjed af. Så siger hun til Karlen, om han kunde ikke få ham det lagt af, det mente han, han skulde nemt gjøre. En Aften, Præsten var gået op i Kirken, tager Karlen et Lagen over sig og stiller sig an i Døren. Så kommer Præsten og vil ud. Er du et Menneske, så svar mig, og...
Himmelbrevl Ligesom Jesus Kristus stod stille i Oliehaven og lige så vist som han vandrede her på Jorden, skal Skyts stå stille. Heller ikke Geværild kan skade dig. Alt synligt og usynligt må stilles ved Jesu Dod, betalt mig i Navnet Gud Fader, Gud Søns og Gud den Helligånds. H. S. S. Ingen Kugler kan træffe dig, de må være af Guld eller Sølv eller Bly....
da.etk.DSnr_02_G_00243
Den gang den sorte skole eksisterede, var der i Kjøge en præst, som var meget klogere end andre præster; men han vilde meget nødig bruge sin klogskab. Imidlertid var der i en bondegård i Lellinge et slemt spøgeri, så de kunde ikke bjærge sig på gården. Det blev sagt, at herremandens søn og gårdmandens datter havde haft mere sammen, end alle og enhver...
Madam Vissing i Kolding boede i den gård, hvor gjæstgiver Madsen nu er. Hun tændte selv ild hver morgen, og der samlede hun penge i asken. De sagde, hun havde givet sig hen til Fanden, og hun var også noget uærlig, for hun krævede folk anden gang, skjøndt de havde betalt deres regninger. De fik ikke kvitteringer sådan som nu. Da tiden var kommen, at hun...
84