18 results
Danish Keywords: ufødt
Der var en Mand, der blev kaldt Peder Ufødt, og det kom af, te han var skåren ud af hans Moders Side, og for det, te han aldrig var bleven født. Derfor kunde han have Magt over alle Gjenfærd og Spøgelser. Han blev tit kaldet hen, hvor det var galt med sådant noget, og så rettede han det.
da.etk.DSnr_05_0_00388
Der var en herremand på Mors, som hed Povl Tøttrup. Han havde gjort så megen uret med at flytte markskjel og tilegne sig andres gods. Til sidst spøgte han ved højlys dag, ug folk havde aldrig ro for ham. Det var derfor intet under, at mauge prøvede på at få ham manet ned; men ingen på Mors havde hidtil haft held til det. Så var der en mand ovre i Tisted,...
da.etk.DS_04_0_00674
I en præstegård i Himmerland var spøgeri. Præsten kunde ikke magte det. Der var et kammer, hvori de spiste og drak og dandsede hele natten og gjorde en forfærdelig allarm. Endelig fik folkene fat på Ufødt-Bærtel. Han fik ikke magt med spøgelserne den første aften, heller ikke anden aften, men tredje aften slog han en kreds med hans kjæp, og i denne...
På Vosborg gik herremanden igjen ; flere præster prøvede på at mane ham ned, men forgjæves. Den første præst, der prøvede det, havde i sin tid stjålet en toskillings kage; han havde en toskilling med at smide til spøgelset og tænkte, at det dermed skulde være godt; men dec slog fejl, han fik det ikke væk. Omsider blev flere præster samlede for i forening...
I Stubbergård i Sevel Sogn boede der en Herremand, som fik Lov at rive Trandum Kirke ned, hvis der kun var syv Kj ællingspring imellem Trandum og Sevel Kirker, og det fik han en Hegs til at gjøre. Men da han så døde, spøgte han hver Nat på Gården, så ingen turde overnatte der, og ingen Præst kunde få Bugt med ham. Så var der en gammel Student, der hed...
da.etk.DSnr_04_0_00274
Stubbergård skal en gang have tilhørt en vis Knud Gyldenstjerne, der var en meget hårdhjærtet og ugudelig mand. Han skal i sit liv have gjort så mange misgjerninger, at han ikke kunde finde ro i sin grav efter døden. Hver nat gik han og rumsterede i gården, så det var en gru, og det var knap nok, folkene kunde være i fred for ham. Dette her uvæsen fik en...
da.etk.DSnr_04_0_00273
Der var en Ejer på Hvilsbjærggård, de kaldte ham æ Munk, og han var så hård og ond imod sine Hovbønder, navnlig overfor dem, der ikke kunde betale deres Afgifter. Så var det en Dag, han kom ned gjennem Byen, og der trådte han ind i en Hytte, hvor to Smådrenge var ene hjemme, og de sad på Gulvet og spiste Vælling af en Lergryde. Deres Forældre må...
da.etk.DSnr_04_0_00264
Knud Gyldenstjernes hul lige overfor Gammel-Stuhbergård var grønt både sommer og vinter . . . Morten Ufødt. . . . Da Gjenfærdet kom til Vedhoved, hoppede låsen førstegang, til Hagebro anden gang, i gården tredje gang . . 3 lys, det ene over døren, de to på bordet . . . Silketråd i næsen og trak ham ud. Når der ingen folk er på gården, skal den synke....
da.etk.DS_04_0_00547
Samtidig med Niels Ufødt i Mosbjærg boede der en Herremand på Baggesvogn, de kaldte Junkeren. Han førte så forskrækkelig vildt et Levnet, turede og sjovede, kort sagt, han var i med alle Laster og Skidt. Endelig kom hans Regnskabsdag; men aldrig så snart han er død, så stiller han i Gården igjen, og så snart som Solen var nedgåen, så holdt han udenfor...
da.etk.DSnr_05_0_00330
Der var en Herremand på Stubbergård, han hed Knud Gyldenstjerne, som brækkede Trandum Kirke ned, for det der var så kort imellem dem. Han vilde føre Klokken til Stubbergård og bruge den til Madklokke, men det gik ikke heldig, for Broen slap itu, og Klokken faldt i Vandet. De har prøvet at trække den op på Isen, der var en Smed med til det, men Isen...
da.etk.DSnr_04_0_00271
En forvalter fra herregården Kalvø gik igjen. Der blev lovet mange penge ud til den, der kunde mane ham ned, og præster vidt og bredt fra gjorde mislykkede forsøg derpå. Endelig kom en student og tilbød sig. Folk spottede ham, de mente ikke, han fik held til det. Men før studenten nåede stedet, kom det ham i møde. "Hvad vil du, din ufødte?" sagde...
Det spøgte slemt i Nnndrup, det slog dørene op og i, og der kom en karet kjørende en vis tid hvert år (juleaften?) og slog portene op. Så kom Jørgen UJødt. Han indgik et væddemål med gjengangeren, der kaldtes fru Rige. Huu skulde kjøre underneden jorden, og Jørgen Ufødt ovenpå jorden, og den, som kom først på færgen ved Velsund, havde vundet. Han kom...
da.etk.DS_04_0_00779
Junkeren på Baggesvogn levede et ryggesløst Liv, hvilket også står på en Tavle i Sindal Kirke. På hvad Måde, han døde, er der vist ingen, der véd. Men efter hans Død spøgte han, så det var forfærdelig. Kl. 12 stod han op af Graven og red i strakt Galop op i Borggården. Der foer han så omkring med stor Støj og opskræmmede alt levende. Det var jo ikke til...
da.etk.DSnr_05_0_00331
Præsten Slante-Lavs, som boede i byen Sjelle, er der så mange fortællinger om. Til at mane spøgelser har der vist ingen præst i Danmark været så dygtig som han. Der fortælles, at han ikke var fodt som andre mennesker, men skåren ud af sin moders side. Han havde, mens han var student, narret en kone, der solgte hvedebrød, for en halv skilling, og hver...
På Slubbergård boede der en Gang en Herremand, der lod Trandum Kirke bryde ned. Da de så vilde kjøre Kirkeklokken hjem til Gården og kjørte over en Bro over Stubbergårds Sø, sank Heste og Vogn og Klokke ned i Søen, og der blev Klokken liggende. Der går det Sagn, at man kan høre den ringe i Søen hver Højtidsaften. Da Herremanden, som hed Juul, var død,...
da.etk.DSnr_04_0_00272
På Nandrup på Mors boede en frue, som for sin rigdoms skyld blev kaldt fru Rige eller den rige frue. Huu sagde bestandig, at det var iugen sag at leve i verden, når det ikke var for den slemme død. Når så én spurgte hende om, hvorfor huu var så kjed af at dø, svarede hun alle tider: »Det er, fordi jeg véd, at jeg kommer til at gå og vandre urolig omkring...
Herremanden på Stubbergård var kjed af, at hans sognekirke ikke var så villele som Sal og Ejsing kirkor. Sal har et højt tårn, og Ejsing udmærker sig ved de mange korskirker, der er nok syv. Han spekulerede derfor på, at ban vilde se at få lov til at nedbryde Trandum kirke ude i østresognet for at bygge don til Sevel. Men for at få lov til det får han...
Om Oberst Ahrenstorff, der var Fader til Frederik v. Ahrenstorff og ejede Visborggård, fortælles der, at han var gift med en rig Dame fra Sachsen, men de levede ikke lykkelig sammen. De havde nemlig en Mademoiselle til at undervise Børnene (den unge Ahrenstorff og hans Søstre), og hun og Obersten havde Omgang med hinanden. Dette kunde Oberstinden...
53