Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show Only Popular Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Vejlen imellem Egholm og Gjøl går »den lede Ting«. Det er et Spøgelse eller en Uting, men beskrives ikke nærmere. Den er ikke god at komme i Kast med, og ingen Egholmer taler med sin gode Vilje om den. Troen på Gjengangere, Helheste, kloge Mænd og Koner, Hegse, onde Øjne, Signen og Målen, der benyttes af hver Beboer og ved hver Lejlighed, er overvættes...
Der var en ejer på Bustrup, de kaldte Peter Skov. Der var to drenge, der lå ved høvderne om sommeren, og de havde et hus med en seng i, de kunde kjøre omkring, det lå de i. Ovre på Vestermarken er der en høj. Så kommer de en dag om hosten og mælder, at de vilde gjærne af tjenesten, de kunde ikke være der længere. Så siger Skov: Ææ, falill, de kan æ et...
I min ungdom handlede jeg med uld varer. Da. var det en juleaften, at jeg gik over Revsing hede for at gå hjem til Vejen. Overgangen over åen var den gang omtrent ved Simon Peters. Det var stjærnelyst, og jeg kunde se alt klart og tydeligt. Da ser jeg på én gang i nogen afstand en høj sort mand komme hen imod mig. Han havde en høj hat på hovedet. Jeg...
En Aften gik a fra Torup Skole og vilde hjem til Tolstrup. Lærerens fulgte mig et Stykke på Vej. Da a kom vesten for GammelKirke, hvor der lå en 3 Huse, så a en Skikkelse komme gående ad en Sti, der kommer fra Gammel-Kirke og går om ad Husene og skjærer den Vej, som a gik med. A syntes bestemt, det var én, de kaldte Søren Hald og var død for et halvt Års...
Troen på gjengangere her har jeg ofte draget i tvivl, når jeg agtede på. hvor lidt vore folk, selv pigerne, frygtede for ved midnatstid at gå forbi kirkegården til legestuerne i Gangsted, men jeg hører et og andet, som driver mig til at antage tro på spøgelser og gjengangere som temmelig herskende i menigheden. Da den såkaldte Kusk-Hans, en Olding, der...
I Osler-Bronderslev var der for lang Tiden siden en Præst, ler hed Hr. Niels. Han havde den Vane at gå op på Kirkegården >m Aftenen, men det syntes hans Kone ikke om, og hun fik Karlen il at tage et Lagen over sig og gå op og lægge sig imellem Gravene. )a Præsten kom, rejste Karlen sig, men så blev han forskrækket og lygtede ned i Porten, hvor Præsten...
En Præst i Stavning, der hed Balslev, havde et Barn, der havde fået fat i en Skilling at lege med, og så blev den henne. Nu var det ikke fri for, at Barnepigen blev troet til, at have taget den. Så døde Barnet, og en Nat kom sit Gjenfærd og stod og plukkede i Betrækket på en Stol. Der var et lille Hul netop på det Sted, og så kom de til at se efter anden...
Troen på Cyprianus lever endnu, men denne dyrebare bog er kun i enkeltes værge. Eske Olesen i As havde den, som man troede, for flere år siden. Om ham fortælles, at da provst Jordhbj kommer for at berette ham, udbryder præsten : »Er du her inde, du urene ånd, så far udi« »Nej, fåe, a håe it now mæ den onde ånd å skaf.« T fjor gav en Søren Andersen af...
Min Moder fortalte: A har ikke set Spøgelser uden én Gang. Vi boede jo tæt ved Kirken, og så var det en Nytårsaften sådan lige i Mørkningen, da mig og min Broder Jens Kristian vi løb og legede der uden for, og da ser vi, der kommer en sort Mand svævende hen imod os, da vi nu lober der på Vejen, som førte hen forbi Kirkestetten, og vi kunde jo stå på...
Pastor Klein i Bedsted havde en Karl, hvis Broder var Uldhandler og rejste rundt omkring og kjøbte Uld op. Det havde han fået Lov af Præsten til at opbevare på Loftet i Kirken. En Nat overnattede han med Broderen i Præstegården, og da siger han til ham: »Jeg skal op i Kirken og pakke noget Uld sammen, der skal sendes afsted.« Da han så var gået, fik...
Min Fader fortalte om en, der hed Grev Olle, han var Skytte, og han skulde have udtalt sig med, at han vilde lige så godt jage i hans Dødsstund som i hans levende Live. Der var også mange, der mente, at de efter hans Død hørte ham jage omkring med hans Hunde. I Dollerup Skov var der en Skovfoged, som ikke troede på sådant noget. En Aften havde de glemt...
Troen på hovedløse heste, eller som det anden steds kaldes, helheste, er her meget udbredt. Man fortæller om en helhest på kirkevejen, der fra Sonder-Hebo gård forer til Hylderstev kirkevej, hvilket tit skal forårsage, at folk, der ved nattetid færdes over Sønder-Hebo mark, farer vild. Ligeledes for-tæller man om en helhest i Adeleng, hvilken en mand fra...
På gården Skovsbo i Sydfyen findes der en hvid dame, der ofte viser sig, og som alle gårdens folk påstår at have set. Sådan gik det en gang, da stuepigen gik og gjorde i stand i stuen, at gjenfærdet pludselig viste sig for hende, og skyndsomst måtte hun flygte, da det gik frem mod hende. En anden gang, da aftenen var falden på, sad avlskarlen, der just...
Vor nabo, Mads Præst, kom tit over hos os om aftenen. Så begyndte han at fortælle historier, og han kunde flere, end der er dage i et år. Til sidst blev han selv så bange, at han turde ikke gå ene hjem, og han var endda en stor, stærk mand. Han plejede da gjærne atZ sige 'til min. fader: Du kommer til at folge mig forbi den sten, der ligger her ude ved...
Der er en Gård i Astrup, de kalder Skoven. Der havde de en Søn, og det var i de Tider, da Børnekopperne grasserede så stærkt mange Steder. Sønnen var nu så dygtig til Jagten, og der var tit Jagt i Skovene der omkring. Når de så var ude på Klapjagt, så havde han altid Held med sig, og alt det, han pegte på, det faldt. Men så får han Kopperne, og de var jo...
da.etk.DSnr_06_0_00243
Himmelbrevet, som Gud selv har skrevet med Guldbogstaver og hængt det i sin Kirke. På en Mil nær Assens hændte det sig, at en Mand ved Navn Just mødte en ung Karl med brune Klæder, men ingen Knapper i sin Kjole. Han gav Just et Brev, for at han skulde give Præsten det. Just sagde, at det -f + + + måtte have været et Spøgelse. Derfor kom den unge Mand til...
Hos vor nabo i kroen var al ting forgjort, og der var altid syge kreaturer, uagtet han lagde stærk vind på at have gode kreaturer, og depaste dem godt. Når Maren Håning så kom der og skulde til at kurere på de kreaturer, skulde huu altid have noget fra et fremmed sted, enten salt eller en uldnål, eller brød, og det skulde enten stjæles eller tigges, men...
På Mørket i Gangløse sogn boede en mand, der for ti år siden tog en søster eller måske en konesøster til sig fra Kbh., fordi hun var bleven fattig. En tid efter forsvandt dette fruentimmer aldeles, og det har endnu ikke lykkedes at finde mindste spor af hende. Rygtet siger, at manden, som hun var hos, nok skulde vide, hvor hun blev af, men fra den tid...
Himmelbrev, som Gud selv har skreven med Guldbogstaver og hængt det i sin Kirke over Døren. Hvo, dette Brev vil gribe, for den flyer det, men hvo, som det vil udskrive, for den bøjer det sig. På en Mil nær Assens på Fyen hændte det sig, at en Mand ved Navn Just, som boede i Assens, mødte en ung Karl i brune Klæder med en stor Hue på Hovedet, men ingen...
Et Himmelbrev. Denne Mand havde talt 3 Gange med Guds Engel. Første Gang og anden Gang var han som en Mand i brune Klæder og havde en sort Hat på Hovedet. Dette fortalte Just til Præsten og hans Datter, hvilke svarede Just, at dette havde været et Spøgelse. Da kom han benævnte tredie Gang og sagde: han var en Guds Engel, og han slog sin Kjortel til Side,...
