19 results
Danish Keywords: stryge
Efter at man har brugt en le eller hakkelsekniv, skal man ikke stille det hen uden at stryge det, for ellers vil det gå om natten. Mors. Vendsyssel.
da.etk.DS_06_0_00406
Hænger man en le eller sætter en hakkelsekniv fra sig uden at stryge den først, kommer man til at stryge den hele natten. Jørg. H.
da.etk.DS_06_0_00407
Når man har slebet en le eller hakkelsekniv, må man ikke glemme at stryge den, for at troldene ikke skal bruge den. Jørg. H.
da.etk.DS_06_0_00405
Djævelen kom en gaug til to karle, der gik og slog hø" Så siger han: »Det går let, det arbejde.« — »Ja«, siger forkarlen, »en sit arbejde det falder altid let i en anden sine øjne, men du skulde selv tage ved og fornemme, hvor let det går!« Ja, det kunde han godt, om han måtte gå for af. — »Nej a er forganger«, siger karlen, »a skal for af.« — »Ja ja«,...
Det var en gang, Anders Hogsgård og Jens Højbjærg (der døde 1868) de var kjørende til Lemvig, den ene lod hest, og den anden vogn gå, de lagde vognlag, som vi kalder det. Da de nu kjører hjem igjen, skulde det gå rask, for de havde fået en lille svir på. Så styrter Anders Høgsgårds hest, og nu havde de joafkjørt. Han springer af vognen, men Jens...
På Dejbjærglund boede en herremand, som havde megen omgang med Fanden. Han væddede en gang med den Onde om, at F. ikke kunde indhegne Dejbjærglunds mark i samme tid, som herremandens kapellan kuude messe. Væddemålet gjaldt herremandens sjæl. Om sondagen begyndte kappellanen at messe, og det gik uhyre rask, for det havde herrerånden befalet ham, men imens...
da.etk.DS_06_0_00531
Der var en gang en bonde, som forskrev sig til Fanden på den måde, at når han ikke kunde skaffe ham mere at bestille, så skulde han høre ham til. Bonden, som havde en reven gård og en dårlig lod fuld af sten, banker og dale, moser og kjær, mente, at Fanden skulde ikke komme til at mangle arbejde. Men da det gik strygende med arbejdet, så varede det ikke...
da.etk.DS_06_0_00284
Der var en præst, der havde en engparcel, som var lige i en runddel, og den skulde slåes én dag. Så skulde Djævelen slå med. Det havde han akkord på, foruden en karl, som præsten sendte derned. Men Fanden havde altid begyndt, uår karlen kom, s:: han måtte gå bag efter, og derfor fik han altid det længste skår, og så blev endelighedeu af det, te karlen...
da.etk.DS_06_0_00764
Om det store Ben, der findes på Gården Korslund, fortælles et Sagn: En Dag, før Høsletten skulde begynde, gik Forkarlen ud i Kjæret for at se, om Græsset snart var modent til at slå. Han gik og ærgrede, sig over de mange Træstubbe og Sten, som der fandtes, fordi de naturligvis vilde vanskeliggj øre Slåningen. Da kom der en gammel styg Kj ælling til ham...
da.etk.DSnr_06_0_00171
En skipper fra Klitmøller var kommen over til Norge og skulde have en ladning tømmer med sig hjem. Så mødte han en mand på gaden i én af kjøbstæderne der oppe, og han hilser ham og siger: »Soddag, dødens mand.« Det blev skipperen lidt uuderlig ved. Næste dng møder han igjen den samme mand og får den samme hilsen. Han møder ham den tredje gang og atter...
da.etk.DS_06_0_00728
Kreaturerne fik jeddervol, nar de gik pa gammel, uopdyrket jord, hvor der groede vildt græs. Xar man begynder at sa rajgræs og kløver o. s. v., sa horer den sygdom op. Der er nogle gamle banker med egepurl ved Vorh. og derfor far deres kreaturer altid jeddervol. Det andet ár liavde en mand to kreaturer, som fik det. Skindet er løst og bliver tort og...
da.etk.JAH_01_0_00213
Der var en præst, der havde to karle, en avlskarl og en andenkarl, men avlskarlen han var så gjæv for præstens kone, han blev der i flere år, andenkarlen derimod ham skiftede de hvert år. Så er det, de får en ny andenkarl, og så mærker han tæt før st. Hans dag, te den anden bliver så urolig i søvnen om natten — de ligger jo sammen — han skreg og tog...
da.etk.DS_07_0_00445
En gårdmand havde en eng, som blev slået en gang hver sommer; og hver gang den skulde slåes, kom nissen og hjalp gårdmandens karl dermed. Men nissen var nu karlen helt overlegen i kræfter, og han gik så rask, at karlen havde ondt ved at følge med, så at, når de var færdige med at slå engen, duede karlen ikke rigtig til arbejde mere, sådan havde nissen...
da.etk.DS_01_0_01429
Der var en Gang en Bondemand, der var ualmindelig dygtig til sit Arbejde, og derfor var det en vanskelig Plads for nogen Karl, da Manden mente, at Karlen måtte kunne gjøre lige så meget, som han selv. Nu havde han uheldigvis et År fået en Karl, der var noget spinkel, hvorfor Arbejdet faldt denne dobbelt besværlig. Værst var det i Høsten, da Karlen jo...
Der var en Karl nede østen for Haderslev, der manglede Plads. Det var den Gang de flyt om Mikkelsdag. Så lige før han skulde flytte af Tjenesten, var han ude i Marken at flytte Hestene og var noget forknyt i det, for den Gang var det ikke så nemt som nu at få Plads eller få noget at bestille. Som han nu går hen ad Vejen, så kommer han forbi en Mand, og...
I Arnborg sogn i Hammerum herred ligger der et stykke eng, som hedder Ejstrupluklce, der har tilhørt herregården Hastrup i Tyregod sogn. Engen var 18 tønder land stor, men dejlig jævn, og dette stykke eng skulde avlskarlen på Hastrup slå til anden på én dag. Fik han det ikke slået én dag, kostede det karlen livet, og fik han det slået, duede karlen...
da.etk.DS_06_0_00503
I en gård i Kjclby havde deeu søn, og han blev kjæresto med en gårdmands datter i byen. De unge holdt meget af hinanden, og så bejlede han til hende hos forældrene, men faderen gjorde udflugter, han vilde ikke være i familie med ham. De har jo forfærdelig store enge omkring ved Limfjorden, og der er mogen hobjærging, så en rask hølekarl er godt anset....
Et andet brudstykke af en Cyprianus. At læse for tyve. Læs disse ord en Torsdagmorgen i din dør eller i din gårdsled før solens opgang: Jesusgik eengaug ud påen heede. Der mødteham en mand. flvor vil du gå hen? sagde Jesus Christus. Jegskal gåe hen og stjæle fra N.N. og giøre ild. Jesus sagde: Nej, det skal du ikke giøre. Jeg mauer dig i dine been, dine...
da.etk.DS_06_0_00209
Der var for lang tid siden en herremand på Linderupgård, grov rig var han, og så havde han så kjøn en kone, at hendes lige ikke fandtes mellem Randers og Ribe. På samme herremands mark var der en høj, hvori der var troldfolk, og somme tider hændte det sig ved aftenstid, at højen rejste sig på stolper, der så ud som den flammende ild, og neden under...
da.etk.DS_01_0_00895
46