Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show Only Popular Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I »æ Vadedam« i Givskud vandedes Hestene, da der ingen Brønd var til Gården. Karl og Pige red Hestene til Vands. Så løb et Øg derud og vilde ikke komme i Land. Så siger Karlen: »Da gid Satan fløt dæ!« og så hørtes der et Brag, og Øget kom i Land. Givskud S., Nørvang H. P. Johnsen Pedersen, Farre.
I den engelske krigs tid gik det ikke rigtig til i Ole Jørgen Nielsens gård i Ørby. Soldaterne spillede og svirede og sværmede der bestandig. Men da viste sig en stor sort puddelhund ved nattetid, og det var den skinbarlige Satan, der kom for at hente sine ofre. Efter O. J. Nielsen. A. Pedersen.
I Raklev levede der en mand, som ikke sparede på skillingen og gjærne vilde vise sig. Så blev det knapt for ham, og i en fodertrang tid mente han, at det kunde være godt at komme i kast med Fanden for at blive hjulpeu ud af sin forlegenhed. Men Fauden blev borte, og kreaturerne måtte han jage ud på de nøgne marker. Så hændte det en dag, da det sneede...
En mand var en aften reden ud på en hedelod uden for Kjærbølling med sine heste for at sætte dem på græs. Da han gik hjemad, så han én, der gik foran ham, og han troede, det var hans nabo, hvorfor han kaldte på ham; men den anden blev ved at gå, og manden sagde da: "Kan du da for Satan ikke bie?" Nu tøvede den anden; men da manden kom der hen, så han, at...
1800 selve juleaften slog lynet ned i fløjen på Søgårds ladebygning, og denne brændte tillige medforpagterboligen. Intet kunde reddes, ej en gang ejerens ligvogn, der stod i et skur på fjælegulv. Ammidsbøl udtalte særlig ønske om at få den frelst, for at hans lig kunde blive ført standsmæssig til hans families ligkapel i Pungkjobing kirke. Men endskjøndt...
En ung Karl på Salling mærkede en Nat, at en Dreng krøb op i Sengen til ham og trykkede ham mere og mere. Karlen skubbede til ham, te han faldt ud, men Drengen kom igjen og klemte ham stedse værre, så det blev helt forfærdeligt og pinte ham svært. Da gik det op for Karlen, at det måtte være Fanden selv, og han foer op af Sengen og skreg: »Vig bort,...
Folk sagde om general Frederik Gersdorff til Kjærgård (eller Teilmann til Armvanggård), at han havde gået i kompagni med Fanden og var usårlig. Da han skulde begraves, havde de fået seks sorte heste for vognen og skulde til at kjøre. Han havde to sønner, hvoraf den ene var noget bly og sagde: »Så kjør da i Guds navn !« Den anden var hårdere og sagde: »Så...
En pranger brugte at komme nogle knogler i sine støvler, og så kunde han på markedet slå på sine støvler med sin stok og ønske, at dersom ikke det eller det dyr var frit for usynlige fejl, så måtte Satan fortære det ben, der var i den støvle. J. M. Jensen, Stenum.
Henne i Kjærbølling by boede en mand, som hed Iver Bendsen. Han havde en aften sildig været ude i marken med sine heste for at sætte dem på græs. Da han gik på en sti igjennem kornet hjemad, og var kommen et lille stykke hen ad stien, så han en mand gå forved sig på stien. Manden troede, at det var hans nabo Grejs, der også havde været ude i marken at se...
En heks drev med en flok gjæs. Da hun havde drevet noget, blev de urolige, og hun havde vanskelighed ved at holde dem sammen. I sin harme herover udbrød hun: »Så gid Fanden gjorde både mig og jer til sten I« Huu havde næppe udtalt ordene, før hendes ønske gik i opfyldelse, men idet forvandlingen stod på,udbrød hun: »O, du falske Satan, længe har du lovet...
Kristeu Grejs, der boede på Hrolgård mark, red en aften hjem fra Bjerlev og skulde om ved Miudstiup. Da han kom der på marken, kom der eu stor hund efter ham. Han så tilhage og tænkte: «Hvad Satan er det?« Nu skulde han ride over Miudstiup bæk, og så tænkte han igjen, at nu blev den nok henne, når han kom over vandet, det kuude kanske være en hund der...
Min bedstefader var en gang kjøit til Randers med sild. Da han havde dem så solgt på Randers torv, kjørte han hjem igjen. Hestene var jo mindre gode, og da han kom ned i dalen mellem Ejdrup og Skivum i nærheden af Halsmanbro, så kunde hestene ikke trække længere. Så kom han i tanker om, at det var ikke så sjældent på det sted, at man fik en fremmed...
Povl Lyne på Sønderskov havde forsvoret sig til Fanden. En gang skulde de til barsel ovre i Ty, og det var om vinteren. Da de kjørte, lå der en hund bag i vognen. Den gang de skulde så tilbage, vilde de kjøre over isen. Så kom de til en stor revne, og den turde kusken ikke kjøre over, "Kjør dog til for Satan!" råbte Povl. "Nej, i hans navn vil a ikke...
Man fortæller, at der var en disipel i Herlujsholms skole, som overgav sig til den onde ånd ved en forskrivning, som var skrevet med hans blod, hvorved han indviede sig til fordømmelse, og det for derved at få en stærk hukommelse. Denne forskrivning, ved hvilken han overgav sig til Satan, skjulte han i en mur, hvor en meddiscipel fandt den og bragte den...
Mads Østergård, Søndbjærg, sad en aften og fortalte om troldtøj og djævelskab, og en af de unge karle får i sinde at spille ham et puds. Han tager en hvid skjorte på og lægger sig i en landevejsgrøft, hvor manden skulde forbi. Da han så kommer, stiger karlen op af grøften. Mads korsede sig og troede, det skulde hjælpe, og da det ikke hjalp, spurgte han:...
Tæt ved Tirstrup og sønden for Landevejen til Århus ligger en lille Gård, som hedder Gråbækgård. Her boede for et hundrede År siden en Mand, hvis Kone var så forfærdelig til at bande. Hun bandte over Børnene og kaldte på Fanden mange Gange hver Dag. En Aften var hendes Mand, der hed Klavs, gået til Tirstrup, og det varede længe, inden han kom hjem. Det...
En pige tjente ved en møller ude i Struer-egnen. Den gamle kone dér lå syg og kunde ikke do. Så en dag pigen var ved at brygge, flyede hun hende en bog, om hun vilde ikke brænde den, og hvis hun vilde det, skulde hun ikke komme fra møllen, så længe hun levede. Pigen tog så bogen, men kunde ikke få den til at brænde. En dag kom hendes moder hen og vilde...
2Ø3. Den gamle Majlund havde Cyprianus, a har læst i den. Den begyndte således: »Hvad gjorde det Moses, at han læste alle de ægyptiske videnskabskunster, når han kun gjorde godt dermed? Gådu hen oggjør ligeså.« Etpar blade havde han klistretsammen. »Dem må du min sandten ikke læse«, sagde han til mig. Det var den hårdeste karl, a tror der er i hele...
En tjener, som for nogle år siden tjente en etatsråd, hvis kone var den største åserkvinde i hele landet, havde den slemme vane, at han føjede til alt, hvad han sagde: Som sandt nok er. En gang havde tjenestepigen skjældt ham liderlig ud, og han kom derfor ind til herren og bad ham revse hende for hendes fornærmelser, ti det er dog uforskammet, sagde...
Under Hals præsts ophold på Søndestrupgård var det en morgen, da folkene var iude at få davre, at præsten gik i folkestuen ved dem, hvilket han gjærne plejede at gjore. Fra folkestuen kunde der den gang sees ud i gården heu ad eu gangsti, som gik til gården fra Bejstrup , ad den kom en gammel kone fra Bejstrup, som havde ord for at kunne hekse. Denne...
